Mere grønt på tallerkenen fordrer øget recirkulering

Danmark står over for et mål om fordobling af det økologiske areal frem mod 2030. Samtidig er ambitionen at skrue op for produktionen af plantebaserede fødevarer. Hvis produktionen i økologisk landbrug skal opretholdes og potentielt forøges, er det nødvendigt at finde gødningsprodukter fra det omgivende samfund.

Udfordringen er, at disse produkter kan indeholde potentielt problematiske stoffer, herunder mikroplast og tungmetaller. Skal vi lykkes med at skaffe tilstrækkelige gødningsprodukter, skal vi finde en balance mellem økologiens kredsløbsprincip og forsigtighedsprincip. Med det følger, at vi skal være klogere på de faktuelle risici ved at anvende alternative gødningsprodukter. Derfor har Organic RDD-projektet RECONCILE siden 2020 kortlagt omfanget af skadelige effekter på jordens økosystem ved recirkulering af f.eks. spildevandsslam, komposteret husholdningsaffald og human urin.

I jorde fra København Universitets langvarige forsøg med recirkulering har forskerne undersøgt de funktionelle og taksonomiske grupper af mikrofauna efter såning, ved skridning af vårhvede og efter høst.

Forsøgene er foregået i jorde, hvor der er tildelt store mængder af kompost af husholdningsaffald, spildevandsslam og kvægmøg - svarende til mere end 100 års lovlig udbringning. Derudover er der undersøgt behandlinger, som løbende har fået tildelt moderate mængder af human urin og NPK-gødning samt ugødede behandlinger.

Forsøgene med komposteret husholdningsaffald, spildevandsslam og human urin viser ikke negative effekter på sammensætningen af jordbundens mikrofauna.

Derimod står det klart, at anvendelsen af spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald i doser svarende til mere end 100 års lovlig tilførsel har fremmet jordens sundhed - sammenlignet med ugødet og NPK-gødet jord. Det kommer til udtryk ved, at det organiske stofindhold og tætheden af mikroorganismer og mikrofauna og planternes vækst i jord tilført spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald er sammenlignelige med niveauerne i jord tilført en traditionel organisk gødningstype (kvægmøg).

Undersøgelser af den taksonomiske sammensætning af nematod-samfund viser heller ingen tegn på, at særligt forurenings-følsomme grupper af nematoder reagerer negativt på den langvarige tilførsel af komposteret husholdningsaffald eller spildevandsslam.

Der ses heller ikke negative effekter på regnormes overlevelse, vækst og evne til at reproducere sig, selvom der er mikroplast i jorden. Det viser forsøg med hhv. kvæggylle, komposteret husholdningsaffald (tilført i normale og meget forhøjede doser) og spildevandsslam (normale og meget forhøjede doser) samt forsøg med tilsat mikroplast i høje koncentrationer til NPK-gødet jord.

RECONCILEs forsøg og litteraturstudier tyder altså på en forbedret jordsundhed (mere organisk stof og højere tætheder af nedbryder­organismer) ved tilførsel af organiske ressourcer, inklusive komposteret husholdningsaffald og spildevandsslam. Og der er ikke indikationer på, at tilførslen af husholdningsaffald og slam påvirker forurenings-følsomme indikatororganismer negativt, når man sammenligner med jorde gødet med NPK, human urin, kvægmøg eller ugødede jorde.

Læs mere om såvel vurdering af risici for jordmiljøet som vurdering af risici for human sundhed forbundet med transmission af uønskede stoffer gennem fødekæden i ICROFS’ seneste vidensyntese om næringsstoffer og recirkulering på www.icrofs.dk