Annonce

Annonce

Ko på græsmark

På den kommende generalforsamling skal Danmarks Økologiske Jordbrugsfond tage stilling til, hvordan fonden vil rejse penge til nye jordopkøb i de kommende år. Arkivfoto

Intet tyder på, at malkekoen bliver arbejdsløs

Mejerierne ryster ikke i bukserne over meldingerne om det hastigt voksende salg af plantedrikke.

I øjeblikket stjæler plantedrikke markedsandele fra mælken, og efter et par år med voksende salg var der i 2019 et fald på godt to pct. i indvejningen af økologisk drikkemælk.

Men i et år, hvor corona sætte solide aftryk på danskernes fødevareforbrug, er det vanskeligt at spå om, i hvor høj grad der er tale om en blivende tendens. Det mener Ejvind Pedersen, chefkonsulent i Økologiafdelingen hos Landbrug & Fødevarer, som har fulgt det danske mejerimarked tæt gennem mange år.

Ifølge Mejeristatistikken faldt den økologiske indvejning af konsummælk i 2019 med 3,7 mio. kg til 156 mio. kg. Det svarer til et fald på 2,2 pct, men indvejningen lå stadig 11 mio. kg over niveauet i 2017, så ifølge Ejvind Pedersen er det for tidligt at fastslå, i hvor høj grad den økologiske konsummælk er presset af plantedrikkene.

"Men både Arla og Thise har set, at der er et marked, og de har rustet sig til en fremtid, hvor forbrugerne vil efterspørge flere plantebaserede produkter ved at producere deres egne plantedrikke," siger han.

Da Ejvind Pedersen i foråret deltog i BioFach, som er verdens største økologi-messe, var det tydeligt, at de plantebaserede varer fyldte mere end nogensinde.

"Det er en meget stærk trend, og salget af havredrik stiger i øjeblikket, og det vil det formentlig også gøre fremadrettet," siger Ejvind Pedersen.

Men efter hans vurdering er det vanskeligt at vurdere, hvilken effekt plantedrikkenes fremgang har i forhold til salget af økologisk drikkemælk, og hos Thise Mejeri er der da heller ikke den store bekymring at spore over det voksende salg af havredrikke, når Økologisk Nu taler med Peder G. Jessen, salgs- og marketingdirektør:

"Vores økologiske mælkesalg vokser. Det samme gør salget af vores egen havredrik, som vi lancerede for knap et halvt år siden," fastslår Peder G. Jessen.

Han oplyser, at Salling-mejeriet planlægger at lancere flere plantebaserede produkter for at forsvare sin position på det hjemlige mejerimarked.

Når plantedrik bliver solgt i kartoner som mælk, så skaber det jo nogle associationer, men jeg har smagt det, og jeg foretrækker nu stadig et glas komælk.

— Finn Tang, fmd. for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening

Heller ikke Finn Tang, som er Arla-leverandør og formand for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, ligger søvnløs over markedsudviklingen for den økologiske drikkemælk.

"Vi er opmærksomme på salget af plantedrikke, men lige nu kan vi ikke mærke nogen nævneværdige ændringer i salget af mælk - desuden ændrer det ikke noget for os. Vi skal jo altid sørge for at lave det bedste produkt muligt, lige meget hvilke konkurrenter der er," siger Finn Tang og fortsætter:

"Jeg ser ikke plantedrik som et decideret alternativ til mælk, men det er jo en ny drik på markedet, som hvis der kom en ny juice eller sodavand, og på den måde er det jo en konkurrent til mælken," siger Finn Tang. 

Og hjemme på gården ved Aars, kommer der næppe plantedrik på havregrynene.

"Når plantedrik bliver solgt i kartoner som mælk, så skaber det jo nogle associationer, men jeg har smagt det, og jeg foretrækker nu stadig et glas komælk," siger Finn Tang. 

Flere artikler fra samme sektion

Effektiv markedsføring har givet den økologiske citron mange loyale kunder

Der er stor variation i købsmønstrene for de mest almindelige økologiske basisvarer, og ifølge Økologisk Landsforening kan flere varer lære af øko-citronens succes.

20-02-2025 6 minutter Dagligvarehandel

Tre stærke kandidater er nominerede til årets øko-pris

Økologisk Landsforening har nu sat navne på de tre kandidater, der er med i opløbet til Øko-prisen 2025, og ifølge markedschef for foodservice Torben Blok er der tale om tre stærke kandidater, som på hver sin måde kæmper for at udbrede de økologiske løsninger i landets professionelle køkkener.

19-02-2025 5 minutter Øko-prisen

Optimisme blandt økologiske svineproducenter: Noteringen stiger, og efterspørgslen vender tilbage

Noteringen for økologiske slagtesvin er højere end samme tid sidste år, rentepresset er aftagende, og forbrugerne er igen begyndt at efterspørge det økologiske kød.

17-02-2025 2 minutter Grise,   Økonomi