Annonce
Annonce
Ny undersøgelse fra Karolines Køkken viser, at alt for meget madaffald stadig ender i affaldsspanden, men meget kunne reddes, hvis vi følger nogle simple råd. Foto: Colourbox
Hver femte indkøbspose ryger direkte i skraldespanden
Fire ud af ti smider mad ud mindst én gang om ugen, og hver tredje dansker smider gemte aftensmadsrester ud, viser ny undersøgelse fra Karolines Køkken, som har flere bud på, hvordan man bekæmper madspildet.
I en ny undersøgelse fra Arla udviklings- og inspirationskøkken, Karolines Køkken, indrømmer hver tredje dansker, at det oftest er resterne fra aftensmaden, der ender i skraldespanden, men sådan behøver det ikke at være.
I forbindelse med at vi i dag d. 29. september fejrer national madspildsdag i Danmark for anden gang, præsenterer Karolines Køkken en ny undersøgelse. Den viser, hvor det største madspild findes i de private husholdninger, som stadig er en af de primære syndere, når det kommer til madspild.
Ifølge Fødevarestyrelsen smider danskerne i gennemsnit 247.000 ton mad ud hvert eneste år. Det er 63 kg. mad pr. husstand, hvilket svarer til, at indholdet i hver femte indkøbspose ryger direkte i skraldespanden.
Det skal der laves om på, mener teamet bag Karolines Køkken, som vurderer at et godt sted at begynde er med aftensmadsresterne. I en ny undersøgelse lavet af Epinion på vegne af Karolines Køkken svarer 32 pct. af danskerne, at rester fra tilberedt mad, er dét, de oftest smider ud.
Hvilke madvarer smider du/I oftest ud?
• Brød: 37 pct.
• Grøntsager: 35 pct.
• Rester fra tilberedt mad fx fra aftensmaden: 32 pct.
• Pålægsrester fx leverpostej eller spegepølse: 27 pct.
• Frugt: 25 pct.
Kilde: Karolines Køkkens undersøgelse
”En af helt store syndere, når det kommer til madspild i hjemmet, er de rester, vi laver i den bedste mening. Og det gælder på tværs af både alder, geografi og køn. Det er virkelig en skam, for gode rester kan være en gave til de travle hverdagsaftener,” siger Tove Færch, der er leder af Karolines Køkken.
Hun mener, at meget madspild kunne undgås ved at øve sig i at bruger resterne til nye, spændende retter.
”Desværre har vi tendens til at glemme vores rester, eller simpelthen droppe at spise dem, fordi vi har mere lyst til noget andet end den kødsovs, vi lavede for to dage siden,” siger hun.
Mange brød og grøntsager bliver aldrig spist
Udover at smide rester fra aftensmaden ud, er brød og grøntsager henholdsvis kilde nummer et og to til danskernes madspild. Og det er ikke en sjældenhed, at maden ender i skraldespanden fremfor i munden.
Faktisk svarer 40 pct. af danskerne i Karolines Køkkens undersøgelse, at de smider mad ud mindst én gang om ugen. Det er der heldigvis råd for ifølge teamet hos Karolines Køkken.
Der er masser af gode metoder til at undgå madspild i hverdagen, og en af de mest effektive er madplanen, men ifølge Tove Færch er det vanskeligt helt at undgå madrester:
”Derfor har vi blandt andet lavet en funktion på vores app, der hedder Tøm Køleskabet. Den kan hjælpe danskerne med at gentænke gårsdagens rester, og så kan den inspirere til nye retter med fx grøntsager, der er på vej til at blive for gamle.”
Tøm Køleskabet” er en slags omvendt indkøbsseddel, der giver bud på retter ud fra de madvarer, der allerede er i køleskabet. Formålet med funktionen er netop at tømme køleskabet for på den måde at mindske madspildet.
Tove Færchs bedste råd mod madspild:
1. Tryl resterne til nye retter: Prøv at gentænke dine rester ved at trylle dem om til en ny ret ved at tilføje nye ingredienser eller krydderier.
2. Giv nyt liv til glemte madvarer: Glemte madvarer kan nemt få nyt liv. Kog bløde gulerødder og blend dem i hummus eller som ingrediens i grøntsagsdeller. Daggammelt brød kan både blive til lækkert hvidløgsbrød, arme riddere eller sprøde crutoner.
3. Husk at bruge resterne: Sæt resterne forrest i køleskabet, så du nemmere husker dem. Eller at give dig selv eller børnene rester med i madpakken.
3. Lav en madplan, der har fokus på at genbruge rester og madvarer
Hvor ofte smider din husstand madvarer ud?
- Dagligt: 3 pct.
- Flere gange om ugen: 12 pct.
- Ca. en gang om ugen: 25 pct.
- Ca. en gang om måneden: 10 pct.
- Sjældnere: 16 pct.
- Smider ikke madvarer ud i husstanden: 10 pct.
- Ved ikke: 6 pct.
Om undersøgelsen:
Befolkningsundersøgelsen er udsendt repræsentativt i forhold til køn, alder, region og uddannelse og baserer sig på cirka 2.000 webinterviews af 18-75-årige danskere indsamlet via Epinions Danmarks panel i perioden 18. januar til 2. februar 2021.
Flere artikler fra samme sektion
Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere
Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.
Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig
Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.
Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S
Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.