Annonce

Annonce

Frasorterede grøntsager ender som klimamad hos Meyers

Via nyt samarbejde vil Meyers forvandler skæve overskudsgrøntsager fra Søris til frokostretter i kantinen.

14. oktober 2021
Læsetid: 3 minutter
Ansatte snitter grøntsager i kantinekøkken.

De ansatte i Meyers køkkener skal i fremtiden vænne sig til at arbejde med kæmpekål og skæve gulerødder. Foto: Martin Kaufmann

Det økologiske landbrug Søris ved Ølstykke har gennem flere år leveret grøntsager til Meyers mange professionelle køkkener. Nu tager de skridtet videre ved i fællesskab at udnytte potentialet i de grøntsager, som i dag bliver til overs og risikerer at ende som kompost, fordi de ikke lever op til gængse fødevareidealer.

Brugen af de skæve overskudsgrøntsager rummer flere åbenlyse fordele for både Meyers og Søris. Dels stimulerer det kreativiteten i køkkenet, og dels bidrager det til at sænke klimaaftrykket ved at bekæmpe råvarespild, forklarer Meyers i en pressemeddelelse om samarbejdet mellem to parter, som arbejder ud fra det samme værdigrundlag.

Et skridt på vejen mod klimaneutralitet

I en nyligt publiceret bæredygtighedsstrategi forpligter Meyers sig til at skabe målbar handling på en lang række områder som biodiversitet, klima og dyrevelfærd. Fødevarevirksomheden sigter samtidig efter at blive 100 pct. klimaneutrale på driften i 2025. Det kan kun realiseres gennem samarbejder og en flerstrenget indsats, hvor et af indsatsområderne er bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer, oplyser Meyers.

Lige nu sender Søris hver uge mange ellers spisesikre grøntsager til kompost eller sælger dem som dyrefoder, fordi de ikke lever op til standarder for størrelse og udseende, men smagen fejler ikke noget.

”Da vi hørte, at Søris grundet nuværende fødevarestandardiseringer hver dag sender mange – ellers spiseklare - grøntsager til kompost og dyrefoder, fik vi en idé, som taler direkte ind i vores arbejde med bæredygtighed og klima,” siger driftsdirektør for Meyers’ kantiner, Liselotte Lybæk.

Kæmpe kål og krumme gulerødder

Claus Engly, markedschef hos Søris, roser Meyers for at gå foran og vise, at det sætter positive aftryk på flere bundlinjer, når køkkenerne siger ja tak ti at modtage giganthvidkål og krumme gulerødder, som ellers ville ende i komposten.

”Meyers er en kæmpe driver i forhold til at skabe reel forandring. Som en stor, holdningsbaseret spiller i fødevare- og kantinebranchen, har de musklerne til at sætte dagsordenen på titusindvis af tallerkener hver eneste dag. Vi er begejstrede over at kunne være med til at vise, at økologiske grøntsager smager formidabelt – også selv om der måske ikke er tale om de smukkeste af slagsen,” siger Claus Engly.

Flere artikler fra samme sektion

De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine

Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.

16-04-2025 6 minutter Mere grønt,   Grøntsager,   Det Økologiske Spisemærke

Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter

Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.

16-04-2025 4 minutter Mere grønt,   Grøntsager

Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere

Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.

15-04-2025 3 minutter Events