Fødevarestyrelsen: Sådan undgår du de ultraforarbejdede fødevarer
Fødevarestyrelsen har lavet FAQ, som hjælper forbrugerne med at drible udenom de ultraforarbejdede råvarer, når de handler i supermarkedet.
Det kan være lidt af en jungle for forbrugerne nat finde ud af, hvilke varer der tilhører kategorien af ultraforarbejdede varer. For at hjælpe forbrugerne har Fødevarestyrelsen udarbejdet en ny FAQ fra Fødevarestyrelsen giver svar på hyppigt stillede spørgsmål samt råd til at tage et oplyst valg.
Ultraforarbejdet mad som f.eks. nogle færdigretter og sodavand er blevet fast inventar i danskernes kost, og det har en sundhedsmæssig bagside, som Fødevarestyrelsen forsøger at kaste lys over.
Det kan handle om is, der ikke smelter på en varm sommerdag, franskbrød der ikke mætter og færdigretter med ingredienser, som de færreste har i deres eget køkken. Det er tre eksempler på såkaldte ’ultraforarbejde fødevarer’, der er blevet et fast element i debatten om kost og sundhed, fortæller Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Af den fremgår det, at der ikke nødvendigvis lighedstegn mellem graden af forarbejdning og sundhed, men flere studier peger på, at visse typer af ’ultraforarbejdet’ mad har en række negative sundhedseffekter.
Fødevarestyrelsens FAQ tager udgangspunkt i De officielle Kostråd, som fokuserer på konkrete fødevaregrupper med veldokumenteret betydning for sundheden – og det er dén viden, vi bringer ind i debatten, forklarer enhedschef Kirstine Hartvig Mahler:
”Flere studier peger på, at det i høj grad er søde sager og forarbejdet kødpålæg som f.eks. sodavand, slik eller skinkepålæg, der kan tilskrives de negative sundhedseffekter, som de ’ultraforarbejdede fødevarer’ ofte bliver koblet med," siger hun.
Der vil både være økologiske og konventionelle varianter at finde blandt ultraforarbejdede produkter som eksempelvis slik, chokolade, chips, kage, kiks, is, desserter, sodavand, fast food, pølser, dåsemad og færdigretter. Så at vælge økologisk betyder ikke nødvendigvis, at man undgår de meget forarbejdede fødevarer. De lovmæssige krav til økologisk mærkning betyder dog blandt andet, at kun et mindre udvalg af tilsætningsstoffer kan benyttes i produkterne.
”Det er samtidig vigtigt at understrege at f.eks. rugbrød og nogle slags færdigretter, der også kan betegnes som ’ultraforarbejdet’, kan være en god kilde til både fuldkorn og vigtige vitaminer,” siger Kirstine Hartvig Mahler.