Det er bælgen, der sælger

Af: Ane Kirstine Aare,
Henrik Hauggaard-Nielsen,
Stine Rosenlund Hansen,
Niels Heine Kristensen,
forskningsgruppen METRIK, Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet

Vi skal spise flere bælgfrugter i fremtiden: 100 gram om dagen ifølge de nye kostråd. Derfor eksperimenterer flere landmænd i de her år med at dyrke såvel nye som gamle typer bælgfrugter til human konsum. Nogle ser et potentiale i et friskmarked, hvor det primært er ærterne i bælg, der fylder i dag. En af dem er Jacob Jacobsen fra Torup Bakkegård og Orelund, som han driver med sin bror uden for Assens på Fyn.

Han producerer friske ærter i bælg til danske supermarkeder og oplever i forsøg med maskinel høst, at bælgen påføres skade. Derfor høster de ved håndkraft for at opnå et flot produkt, som forbrugeren vil købe. »Kunderne køber ærterne på bælgen,« forklarer han.

Jacob Jacobsen har længe produceret friske ærter, men har i de seneste år oplevet stigende udfordringer med at skaffe arbejdskraft til manuel høst af de store mængder ærter, de producerer. Derfor har han investeret i en høster fra Italien, men han er ikke tilfreds med resultatet.

Han ved fra håndhøstning, at der skal meget lidt til at beskadige bælgen. Hvis plukkerne tager fast om bælgen, når de plukker, viser det sig hurtigt som mærker. Han mener, at de ærtesorter der er på markedet i dag, er for skrøbelige, og at det er nødvendigt at fremavle nogle sorter med mere robust bælg og dermed mindre risiko for stødmærker. Men det tager lang tid at udvikle nye sorter.

Indtil da overvejer han også en anden mulighed for eventuelt at bælge ærterne, som en måde at håndtere problemet med de beskadigede bælge. Derudover ønsker han at afprøve andre typer bælgfrugter bl.a. edamame, som ikke på samme måde er sårbar overfor slagmærker fra maskinel høst.

For Jacob Jacobsen er det vigtigt ikke at gå på kompromis med bælgens udseende. Det skyldes som sagt, at det er bælgen, der sælger, når vi køber ærterne i supermarkedet, hvor vi ikke kan smage dem.

Med interessen for at spise flere bælgfrugter kommer der også nye krav til produktionen, og her spiller bælgen en vigtig rolle. I nyere tid har vi også set nye ærtesorter, hvor hele bælgen spises, såsom sukkerærter.

Måske vi ser ind i en fremtid, hvor bælgen bliver en lige så vigtig del af produktet som selve frugten. I dag ser vi en trend, hvor kokke i højere grad arbejder med at bruge hele råvaren som en måde at optimere ressourcerne. En trend bælgfrugterne må forventes også at skulle bidrage til.

Vi har historisk haft stor fokus på, hvordan dyrkningen af bælgfrugter optimeres, hvilket fortsat er helt grundlæggende - men andet kan også drive udviklingen. Blandt andet har vi set øget fokus på lokale råvarer gennem den populære nye nordiske bevægelse, der vil genopfinde og udvikle mad fra de nordiske lande.

Den gastronomiske (gen)opdagelse af de friske bælgfrugter er vigtig, hvis vi skal spise efter kostrådene.

Kronikken er skrevet på baggrund af arbejde i projektet GrainLegsGo, der har til formål at undersøge muligheder for øget produktion og forbrug af friske bælgfrugter i Danmark. Projektet er en del af Organic RDD 6-programmet, som koordineres af ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) i samarbejde med GUDP.