Annonce

Annonce

Store mængder fødevareemballage ender i naturen

Hovedparten af plastikaffaldet i naturen stammer fra drikkevareproducenter og tobaksindustrien, viser ny undersøgelse fra miljøorganisationen Plastic Change.

25. oktober 2021
Læsetid: 2 minutter
Indsamlet plastikaffald

Plastic Change har lavet en undersøgelse, som viser, at plastikaffaldet i den danske natur først og fremmest er fødevareemballager og rygeraffald, herunder særligt cigaretfiltre, slikpapir og plastikkrus. Foto: Plastic Change

Der er stadig et stykke vej før føde- og drikkevareproducenterne kan hæve den grønne fane, når det handler om at have styr på affaldet fra deres produkter. Alt for meget plastikemballage havner stadig i naturen.

Det fremgår af en en ny dansk undersøgelse, der identificerer de ti producenter, hvis plastikemballager og produkter som hyppigst bliver fundet i den danske natur. Det er miljøorganisationen, Plastic Change, der sammen med en række frivillige fra hele landet, har udført et såkaldt producent-tjek for at finde ud af, hvilke producenter og hvilke plastikprodukter der forurener mest i Danmark.

Undersøgelsen viser, at det særligt er producenter af cigaretter, slik og fødevarer, som dominerer listen. De største forureningssyndere i den danske natur er British American Tobacco, Royal Unibrew og Carlsberg Group.

”Ansvaret for plastikforureningen kan ikke blot placeres på individet eller lokalsamfund, hvilket ofte er tilfældet. Særligt ikke når disse produkter og emballager ikke har været ordentligt gennemtænkt til at begynde med. I den cirkulære økonomi, som vi er i gang med at omstille til, følger ansvaret nemlig hele vejen rundt i det cirkulære system,” siger Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change i en pressemeddelelse.

Affaldet til producent-tjek 2021 er indsamlet og registreret i forbindelse med årets World Cleanup Day den 18. september. Indsamlingen foregik på ni forskellige lokationer på tværs af Danmark - blandt andet i København og Aarhus. Undersøgelsen viser, at plastikaffaldet i den danske natur først og fremmest er fødevareemballager og rygeraffald, herunder særligt cigaretfiltre, slikpapir og plastikkrus.

Nogenlunde samme billede tegner sig i udlandet fremgår det af den globale producent-tjek rapport (Brand Audit Report), som den internationale miljøbevægelse Break Free From Plastic står bag. Rapportens resultater er baseret på data indsamlet af ca.11.000 frivillige, som har udført 440 undersøgelser i 45 lande på tværs af seks kontinenter.

Plastic Change er koordinator for det danske producent-tjek, og de indsamlede data fra Danmark indgår også i den globale rapport.

De fem mest største forureningssyndere

Det er andet år i træk, at undersøgelsen finder sted i Danmark, og der er både gengangere og et par nye navne på listen.

Top 5 plastikforurenere i Danmark 2021:

  1. British American Tobacco 
  2. Royal Unibrew A/S 
  3. Carlsberg Group 
  4. Mondelez International 
  5. Philip Morris International 

Top 5 plastikforurenere globalt 2021:

  1. Coca Cola Company 
  2. Pepsico
  3. Unilever
  4. Nestlé
  5. Proctor & Gamble 

Flere artikler fra samme sektion

De gamle grøntsagssorter er i høj kurs hos kokkene i Bankdatas kantine

Hvis du tror, at en gulerod er en gulerod, kan du godt tro om igen. Det viser erfaringerne fra bistroen i Bankdata, der er ambassadørkøkken for nogle af de gamle hjemmehørende kulturplanter, som mere højtydende sorter har fortrængt fra de danske menukort.

16-04-2025 6 minutter Mere grønt,   Grøntsager,   Det Økologiske Spisemærke

Ambassadørkorps giver nyt liv til gamle grøntsagssorter

Foreningen for OriGENaler har succes med at lave
bevaringsarbejde med kniv og gaffel.

16-04-2025 4 minutter Mere grønt,   Grøntsager

Madland Festival vil samle madsystemets ypperste frontløbere

Fra 1.-4. maj inviterer Danmarks madpolitiske festival til gårdbesøg, samtaler, film, frokostpauser, fredagsbar og fejringer i og omkring København, på Stevns og i år også i Aarhus.

15-04-2025 3 minutter Events