Annonce

Annonce

Plasticemballage affald i naturen

Sidste år var det brands som Stimorol, Prince, Kinder, Tuborg, og Haribo & McDonalds, der lagde navne til de top fem mest forurenede brands i Danmark, oplyser Plastic Change, som håber på stor opbakning til World Cleanup Day. Foto: Plastic Change

Plastic Change inviterer til global event mod plastikaffald

Sidste år deltog 166 lande og mere end 11 millioner mennesker i World Cleanup Day. I morgen kan du igen være med til at indsamle plastikaffald i naturen.

Lørdag den 18. september afholdes der for fjerde år i træk, World Cleanup Day, som er verdens største civile begivenhed, som sætter fokus på de enorme udfordringer med plastikaffald i form af emballage og engangsbestik m.m., ender i naturen, hvor det langsomt bliver nedbrudt til mikroplast.

I 2020 var op imod 15.000 danskere med til at indsamle mere end 26,5 ton affald i den danske natur, fordelt på omtrent 750 oprydninger.

I weekenden indkalder Plastic Change igen til indsamling af plastik over hele kloden, hvor der bliver laver såkaldte producent tjek på det indsamlede affald, så det bliver tydeligt, hvilke produkter der skaber forureningen af naturen.

Miljøorganisationen Plastic Change har de seneste år været tovholder for initiativet i Danmark, og står igen i år i spidsen for at kortlægge producenterne bag affaldet, under en række indsamlinger.

Til sidste års World Cleanup Day blev der lavet 575 producent tjek i 55 lande verden over, hvor navne som Coca-Cola, Nestlé og PepsiCo blev identificeret blandt de mest plastik forurenende producenter globalt.

”Vi vil gerne have så mange som muligt ud og rydde op i den danske natur men det handler ikke længere kun om affaldsoprydninger. Producent Tjek tilgangen er civilsamfundets bedste bud på at rykke ansvaret for forurenende indpakning og emballage over på producenterne. Formålet er ikke at udskamme nogen men at få producenterne til at lave bedre emballager, der ikke ender i natur og hav,” siger Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change.

Du kan gøre en forskel

For hver plastikpose der bliver ryddet op, fjernes der ca. 20 g plastik fra vores dyrebare natur. Det lyder måske ikke af meget, men hvis fem pct. af den danske befolkning fjerner blot én plastikpose hver, fjerner vi allerede 5,7 ton plastikaffald fra naturen, oplyser Plastic Change.

"Hvis du har lyst til at være en del af verdens største oprydningsevent kræver det ikke andet end at du går ud og samler affald lørdag den 18. september. Du behøver ikke tilmelde dig eller lade dig registrere nogen steder. Du kan nøjes med at ringe til dine gode venner eller tage familien under armen og gå ud i dit lokalområde og ryd op," lyder opfordringen fra den danske miljøorganisation, som kæmper for en verden uden plastikforurening.

Hvis du gerne vil samle flere fra dit lokalområde, din sportsforening eller andre, kan du vælge at oprette en Facebook begivenhed. Du kan vælge at lave det som et lukket event for dem du kender eller som et åbent event, som alle kan tilmelde sig.

Registrering af affaldet vil indgå i den danske producent Tjek Rapport, som offentliggøres i løbet af efteråret 2021 og indgå i det globale datasæt i samarbejde med den globale bevægelse Break Free From Plastic.

Lidl belønner gode ideer

Også discountkæden Lidl ønsker at sætte fokus på det store forbrug af plastik. Som led i kædens strategi, REset Plastic, lancerer Lidl i dag en stor plastikkonkurrence for alle danskere, som har et bud på, hvordan vi kan reducere forbruget af plastik.

Lidls Plastikinitiativ – På vej mod en hverdag med mindre plastik” giver alle mulighed for at indsende deres idéer til at mindske forbruget af plastik, og den bedste ide belønnes med 25.000 kr.

"Formålet med dette initiativ er at støtte en innovativ idé eller et projekt, som beskæftiger sig med reduktion, genbrug eller genanvendelse af plast, og som mangler ressourcer til at blive udviklet og løftet ud i virkeligheden. Vi ser frem til at modtage en masse spændende og innovative idéer fra hele Danmark, og vi ser et stort potentiale i alle de små uforløste idéer, som har brug for et skub ud i det danske samfund," siger Lidl Danmarks adm. direktør, Jens Stratmann, i en pressemeddelelse.

Konkurrencen kulminerer med et stort event i Aarhus den 11. november, hvor de udvalgte finalister skal præsentere deres idéer foran en jury bestående af eksperter indenfor området, og oven i den kontante præmie får vinderen 10 timers støtte og sparring fordelt på to år fra Lidls samarbejdspartner, Plastic Change.

Flere artikler fra samme sektion

Rammer hylderne næste år: Nye økologiske planteproteiner er lige så sunde som kød og mætter mere

Et nyt forskningsprojekt har banet vejen for økologiske plantebaserede fødevarer, som ernæringsmæssigt er på fuld omgangshøjde med animalske produkter. Solsikker fik en hovedrolle i projektet, og nye produkter kommer i supermarkederne i 2025.

22-11-2024 6 minutter Plantebaserede fødevarer

Her kan du købe økologiske juletræer - men du skal skynde dig

Efterspørgslen på økologiske juletræer er høj, og flere melder allerede om udsolgt. Man skal være opmærksom på faldgruber, hvis man vil have et økologisk juletræ og undgå at blive snydt.

22-11-2024 5 minutter Skovbrug og juletræer,   Forbrug,   Miljø

Forbrugerne vender tilbage og skaber fremgang for Friland A/S

Selv om antallet af slagtninger er faldet det seneste år, har Friland øget omsætningen med 46 mio. kr., og voksende priser har gjort det muligt at skrue op for afregningen til leverandørerne af økologiske grise.

22-11-2024 5 minutter Kødproduktion