Titusindvis af EU-borgere mener, at EU's dyreværnslov er for ringe

Der er plads til markant forbedring af EU's dyrevelfærdslovgivning på adskillige parametre. Det mener et stort flertal af de knap 55.000 EU-borgere, der har svaret på en offentlig høring fra Europa-Kommissionen, der har spurgt både borgere, NGO'er, akademikere/forskningsinstitutter, erhvervslivet, handelsorganisationer, myndighedspersoner og landbruget om deres syn på den nuværende lovgivning, og hvor den kan forbedres.

I alt har 59.281 respondenter svaret på Kommissionens spørgsmål, heraf udgør EU-borgerne 92 pct., svarende til 54.611 respondenter, og der er modtaget svar fra personer i samtlige medlemslande.

For eksempel mener et overvældende flertal - 92 pct. - at loven ikke tilstrækkeligt eller ensartet dækker alle dyrearter, som har behov for hjælp. Dykker man ned i de enkelte svargrupper ses det også, at holdningen deles på tværs af svargrupper: Eksempelvis mener 77 pct. af akademikerne/forskningsinstitutterne, at loven er utilstrækkelig og forskelsbehandler, mens det for forbruger- og miljøorganisationer er 84 pct.

Samtidig mener 65 pct. af respondenterne, at de ikke er tilstrækkeligt oplyst om, hvilke forhold landbrugsdyr i EU lever under.

Selv myndighedspersonerne, der har svaret, finder reglerne komplekse: 64 pct. af de i alt 83 respondenter mener, at velfærdsreglerne er svære at implementere, og 70 pct. af dem mener, at det er nødvendigt at øge kontrollen i landbruget for at hæve velfærden for dyrene.

"At svarprocenten var en af de højeste, som Kommissionen nogensinde har set, taler for sig selv. Nu forventer vi, at Europa-Kommissionen imødekommer den længsel efter systemiske forandringer, der gennemsyrer resultaterne. Tiden er inde til at vise ambitioner," siger Reineke Hameleers, direktør for Eurogroup for Animals, en paraplyorganisation for flere europæiske dyreværnsorganisationer.

Vil have grænser for transport

Står det til respondenterne, er der også flere restriktioner og forbud på vej i en revideret dyrevelfærdslov: 95 pct. ønsker begrænsning på, hvor længe levende dyr må transporteres - selv et flertal af virksomheder og de tilknyttede organisationer - 53 pct. - ønsker en grænse. Netop dette emne var til afstemning, da Europa-Parlamentet sidste år stemte nej en generel grænse på otte timers transporttid, bl.a. med danske nejstemmer fra Venstre og Konservative.

Et markant flertal - 94 pct. - ønsker desuden et forbud mod eksport af levende dyr til lande uden for EU og et forbud mod at transportere sårbare dyr såsom drægtige køer, og en lige så stor andel ønsker at forbyde aflivningen af daggamle hanekyllinger i ægproduktionen. 89 pct. mener, at det skal forbydes at aflive fjerkræ med strømbad.

Vedrørende udfasningen af landbrugsdyr i bur, der sidste år mødte stor opbakning i Europa-Parlamentet, mener 93 pct., at en udfasning bør ske i løbet af maksimalt fem år. Ser man på svarene fra virksomheder og dertilhørende organisationer mener mellem 40 og 48 pct. - alt efter hvilken dyreart det drejer sig om - at udfasningen bør kunne foregå over 15 år.

Svarene skal indgå i det igangværende arbejde med at revidere lovgivningen, der ventes at være klar til afstemning i vinteren 2023.

"Vi hilser disse resultater meget velkomne, men de kommer ikke som nogen overraskelse. De organisationer, som vi repræsenterer, har mærket borgernes forventninger om forandring og forbedring i årevis. Jeg er bare glad for, at vi nu har et tydeligt signal, der ikke kan ignoreres," siger Reineke Hameleers.

Det skal understreges, at respondenterne ikke er udvalgt, så de er repræsentative for EU-befolkningen.