Annonce
Annonce
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil næppe få smæk i meningsmålingerne, hvis regeringen indfører en CO2-afgift i landbruget. Foto: News Øresund /Sofie Paisley (CC BY 3.0)
Stort flertal af danskerne vil have en klimaafgift i landbruget
Landbruget bør ikke slippe for en CO2-afgift, mener 2/3 af danskerne. Kun 18 pct. mener, at landbruget bør slippe. Politisk kommentator er overrasket over, hvor lille modstanden mod en afgift er.
Der er ikke udsigt til noget vælgermæssigt stormvejr, hvis Folketinget pålægger landbruget en CO2-afgift ligesom de øvrige sektorer.
Det viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Altinget og DR. Målingen viser, at hele 66 pct. af danskerne bakker op om en afgift, mens kun 18 pct. mener, at landbruget bør slippe. Blandt de 66 pct. mener halvdelen, at landbruget skal pålægges en ensartet afgift på niveau med andre sektorer, mens den øvrige halvdel mener, at afgiften bør være mindre for at tage et særligt hensyn. Det skriver altinget.dk.
Målingen viser også, at der er flertal for afgiften både blandt rød oppositions vælgere, regeringens vælgere og blå opposition. Tilslutningen bag en CO2-afgift er dog størst blandt rød oppositions vælgere, hvor 81 pct. bakker op om en sådan, mens den er svagest hos den blå opposition, hvor 55 pct. mener, at der skal være en ensartet afgift. Blandt regeringens vælgere bakker 75 pct. op.
"Det er overraskende, hvor relativt lille modstanden mod en CO2-afgift faktisk er. Selvom politikerne skulle vælge at lave en model, der tager nogle hensyn, så vil en klimaafgift jo betyde en ret stor forandring af dansk landbrug," siger Lars Trier Mogensen, der er politisk kommentator og vært på podcasten Guld og grønne skove, til Altinget.
Målingen er baseret på interviews af 1.032 repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.
Flere artikler fra samme sektion
Organisationer går sammen for at redde Det Økologiske Spisemærke
Flere organisationer opfordrer nu kraftigt regeringen til at finde en ny og langsigtet finansiering af Det Økologiske Spisemærke, når den på torsdag præsenterer sin strategi for økologi for forligskredsen.
Finansloven giver dødsstødet til Det Økologiske Spisemærke
Tyskland har netop kopieret det danske økologiske spisemærke, og Storbritannien overvejer det. Nu har et flertal bag finansloven imidlertid valgt at fjerne alle midler til at drive mærket. "Økologistrategien er ikke det papir værd, den bliver skrevet på," lyder det fra Økologisk Landsforening.
Stort nederlag til skrappere pesticidlov: »Det er en mørk dag for miljøet«
Et lovforslag i EU om at halvere brugen af sprøjtegifte led et eftertrykkeligt nederlag i parlamentet. Dermed er en central søjle i EU's 'Green Deal' i ruiner.