Annonce
Annonce
Engelske landmænd vil snart modtage betaling for at pleje deres jord, så den bliver mere frugtbar. Foto: Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark
Snart bliver engelske landmænd belønnet for at passe på deres jord
Engelske landmænd vil fra 2022 modtage betaling, hvis de aktivt værner om jordens frugtbarhed og sundhed. Flere naturorganisationer er dog skuffede over ordningen.
Fra næste år vil engelske landmænd modtage betaling på mellem 22 og 58 pund (192-507 kr.) per ha, hvis de iværksætter tiltag, der beskytter og plejer deres jords frugtbarhed. Det er eksempelvis etableringen af efterafgrøder, som en del af landmændene allerede i dag benytter sig af.
Den laveste sats opnår landmanden, hvis vedkommende laver målinger af sin jord, udarbejder en handlingsplan og dækker mindst 70 pct. af den med efterafgrøder henover vinteren. Den høje sats opnås, hvis 95 pct. af jorden dækkes, hvoraf 15 pct. består af urter.
Belønningen er en del af den britiske regerings program for bevarelse, der bliver en del af den nye landbrugsstøtte, der efter brexit erstatter EU's ordning. Det skriver flere medier bl.a. The Guardian og BBC, som også nævner, at den er rettet mod engelske landmænd, da de britiske lande har separate støtteordninger.
Mark Tufnell, præsident for Country Land and Business Association, der repræsenterer 28.000 landmænd og landbrugsvirksomheder, kalder ifølge The Guardian ordningen "en god start", da han mener, at det er afgørende for klimaindsatsen, at jorden dyrkes bedre.
Lynette Steel, der er politisk rådgiver hos Tenant Farmers Association - en brancheforening for forpagtere - mener, at ordningen er tilstrækkeligt attraktiv, hvis den kombineres med andre incitamenter fra regeringen, men hun frygter, at de høje fødevarepriser lige nu får landmændene til at prioritere dyrkning på jorden frem for at pleje den.
Kritiseres for at være uambitiøs
Tre af de største britiske naturorganisationer - The Wildlife Trusts, the Royal Society for the Protection of Birds (RSPB) og the National Trust - kritiserer dog regeringen for slet ikke at være ambitiøs nok på natur- og klimaområdet. De mener ikke, at ordningen, som den ser ud lige nu, kan vende 30 års tilbagegang for naturen, og påpeger, at landmænd blot belønnes for en helt basal praksis, som mange af dem i forvejen er i gang med.
"Efter at have forladt EU blev vi lovet, at de milliarder af pund fra skatteyderne til landmændene ville blive brugt til at forbedre vores natur. Men dagens offentliggørelse viser en chokerende mangel på ambitioner, der gør meget lidt for at tackle klima- og naturkrisen. Regeringen virker fast besluttet på at følge uretfærdighederne i EU's latterliggjorte fælles landbrugspolitik," siger Crag Bennet, leder for the Wildlife Trusts, i en fælles skriftlig kommentar fra organisationerne.
Han peger på, at regeringen burde have valgt også at belønne landmænd for at genetablere vådområder, beskytte dyrelivet i naturen og iværksætte tiltag der forhindrer forurening af vandet.
Hilary McGrady, generaldirektør for the National Trust, mener, at fremtiden for naturlivet og klimaet ser usikker ud, fordi regeringen indtil videre ikke har leveret de lovede reformer af landbrugspolitikken. Beccy Speight, leder af RSPB, mener ligeledes, at regeringen er løbet fra sit løfte om at støtte naturvenlig landbrugsdrift.
"Det går ikke kun imod offentlighedens ønsker, men underminerer også regeringens mulighed for at leve op til sine egne miljømålsætninger. Landmænd ønsker at gøre mere, men de har brug for incitamenter som hjælp," siger hun.
Ordningen, der vedrører jordens frugtbarhed, er dog kun den første i en længere række af tiltag, som gradvist implementeres de kommende år. I fremtiden skal landmændene have et incitament for at reducere mængden af gødning og pesticider og bruge mindre forurenene alternativer. Der vil også blive givet flere midler til lodsejere, der dedikerer dele af deres areal til naturen eller til at absorbere CO2 ved hjælp af vegetation.
Flere artikler fra samme sektion
Det kommer fra pesticider og kølemidler: Evighedskemikaliet TFA er nu fundet i kildevand fra flere EU-lande
Fluorstoffet TFA, der er et restprodukt fra bl.a. pesticider og kølemidler, er fundet i kildevand rundt om i Europa, viser en ny undersøgelse. I flere tilfælde var koncentrationen over grænseværdien. Herhjemme har Geus netop fastslået, at flere lovlige pesticider kan danne TFA.
Syv pesticider testet i dansk forsøg - alle blev nedbrudt til PFAS-type, som har forurenet grundvandet
De senere år har der været omfattende fund i grundvandet af PFAS-forbindelsen TFA. Myndighederne har derfor undersøgt syv pesticider for, om de kan danne TFA, og forsøg bekræfter, at de alle gør det. Nogle af dem har et "ikke uvæsentligt bidrag" til TFA i dansk grundvand.
Videoer giver indblik i danske grises forhold: »Det er ikke den måde, vi skal behandle dyr på her i landet«
Ny TV 2-dokumentar giver et indblik i den konventionelle griseproduktion. Eksperter kritiserer forholdene, og Landbrug & Fødevarer erkender, at branchen ikke kan holde til, at de afslørede forhold kan finde sted.