Annonce

Annonce

Plan er nu på plads for 70.000 ha urørt statsskov

Efter gennemgang af 343 høringssvar er forvaltningsplanen nu endelig på plads for 52 statsskove, hvor naturen i fremtiden skal være ”urørt”. Det betyder, at der kommer mere vand og lys i skovbundene – men der bliver også udlagt arealer til afgræsning med kvæg.

09. juli 2024
Læsetid: 4 minutter
Statsskove skal være mere urørte

I 52 statsskove skal der nu tyndes ud og skabes lysninger, fjernes ikke-hjemmehørende træsorter og genskabes gamle mosehuller. Foto: Uffe Bregendahl

Når man i fremtiden hører lyden af en motorsav i en af 52 udvalgte statsskove, arbejder saven for at sprede biodiversitet og gøre skovene mere vilde.

Med en ny forvaltningsplan i hånden skal skovarbejderne i gang med at fælde ikke-hjemmehørende træsorter, genetablere gamle mosehuller og skabe flere lysninger. Alt sammen for at skabe mere biodiversitet på statens skovarealer. En proces der vil stå på i mange år.

Naturstyrelsen skriver i en pressemeddelelse at skovene længe har været designet til skovdrift, og derfor er det nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne, hvor der tyndes i nogle afdelinger i skoven, og de ikke hjemmehørende træarter fældes og fjernes. Det kræver en vedvarende indsats i en længere periode, som kan strække sig mellem 6-25 år.

Hvor de 52 urørte skove ligger i landet kan du se her.

Vi søger at give de bedst mulige rammer for vild natur, og det handler bl.a. om at arbejde med at skabe plads og variation for at få de mest optimale levesteder for mange flere arter.

— Signe Nepper Larsen, vicedirektør, Naturstyrelsen

De 52 godkendte planer dækker 52 forskellige statsskove, heriblandt dele af Rold Skov i Jylland, Tisvilde Hegn i Nordsjælland og Vigelsø nord for Odense.

Selv om de 52 statsskove skal være
Selv om de 52 statsskove skal være "urørte", bliver dele af dem hegnet ind til græssende dyr, der skal hjælpe med at øge biodiversiteten. Foto: Uffe Bregendahl

Plads til græssende kvæg

Men selv om statsskovene altså skal fremstå som ”urørte”, bliver der også plads til bl.a. kvægdrift i områderne, fordi de græssende dyr også hjælper til at øge biodiversiteten.

”De statslige naturområder står over for store forandringer i de kommende år til gavn for dansk biodiversitet. I Naturstyrelsen bruger vi forskellige metoder til at skabe disse forandringer, som skal give os alle en vildere og mere artsrig natur. Nogle steder fjerner vi ikke-hjemmehørende træer, andre steder genopretter vi moser og vandhuller, og atter andre steder sætter vi hegn op, hvor store planteædende pattedyr skal bidrage med græsning og mere dynamik," siger vicedirektør Signe Nepper Larsen, Naturstyrelsen

”Vi søger at give de bedst mulige rammer for vild natur, og det handler bl.a. om at arbejde med at skabe plads og variation for at få de mest optimale levesteder for mange flere arter. Samtidig sørger vi for, at alle os, der elsker at være ude i naturen, hvad enten vi vil kigge på fugle, gå tur med hunden eller ride en tur på hesten, også har mulighed for det i fremtiden," siger Signe Nepper Larsen.

Ikke-hjemmehørende træarter bliver fældet, og der skal skabes flere lysåbninger i skovene
Ikke-hjemmehørende træarter bliver fældet, og der skal skabes flere lysåbninger i skovene. Foto: Uffe Bregendahl

343 høringssvar

Forvaltningsplanerne var i høring fra d. 15. december 2023 til d. 1. marts. 2024. I alt kom der 343 høringssvar fra borgere, interesseorganisationer, kommuner, statslige myndigheder og andre parter. Naturstyrelsen har på baggrund af høringssvarene foretaget mindre justeringer i forvaltningsplanerne for blandt andet Gribskov, Ulkerup Skov, Fuglsanggård, Buresøskovene.

Der er blandt andet lavet ændringer i friluftszonering, mindre justering i hegnslinjen, indplantning af blomstrende træer og buske samt ændringer i fældningsgrader - altså hvor stor en del af det enkelte areal, der forventes fældet.

Der venter derfor store, vilde naturoplevelser rundt om i hele landet, skriver Naturstyrelsen:

”Man kan godt glæde sig til at besøge en urørt skov. Skoven vil blive mere varieret med forskellige arter af træer, der vokser mellem hinanden. Der vil være unge og gamle træer med krogede grene og gamle mosbegroede stammer fyldt med svampe, larver og mosser. Der vil være solbeskinnede skovenge med sommerfugle, vilde bier og ind imellem små vandhuller og fugtige moser,” udtaler Signe Nepper Larsen og tilføjer:

"Der bliver et mylder af liv, og man kan sagtens opleve den vildere skov på gåben, hesteryg eller cykelsadel. Der er stadig plads til et rigt friluftsliv, selvom naturen bliver mere rodet og vild."

Forvaltningsplanerne for urørt skov er et led i udmøntningen af Natur- og Biodiversitetspakken fra december 2020. Her blev afsat 888 mio. kroner til blandt andet at udlægge mere urørt skov - og dermed lave op imod 75.000 hektar urørt skov, hvoraf op til ca. 70.000 ha er på statslige arealer.

Flere artikler fra samme sektion

Miljøministeren melder 25 kommuner for at bryde lov om danskernes drikkevand

Fristen for frivillige aftaler om at beskytte boringsnære beskyttelsesområder er udløbet, og adskillige kommuner har ikke indgået én eneste aftale. Derfor melder miljøminister Magnus Heunicke nu kommunerne til Ankestyrelsen.

01-04-2025 3 minutter Drikkevand,   Pesticider,   Politik

Kvæg påvirker Jordens klima og naturlige miljøer, selvom folk på nettet spreder en fejlopfattelse af det modsatte

KRONIK: De forskellige kødproduktioners klimaaftryk varierer, men generelt har oksekød en af de største indvirkninger på vores klima og naturlige miljøer sammenlignet med alle andre fødevareprodukter. Alligevel florerer der misinformation på nettet om, at alle kvæg græsser og dermed er klimaneutrale.

31-03-2025 20 minutter Kronik,   Kvæg,   Klima,   Miljø

Lego har nu opkøbt 2.900 ha jysk landbrugsjord til skovrejsning

Siden 2022 har Legos naturfond Kirkbi opkøbt 2.900 ha landbrugsjord i Jylland, som primært skal tilplantes som produktionsskov. Det fremgår af deres seneste årsrapport. Målet er at opkøbe i alt 10.000 ha inden for de næste 10 år.

26-03-2025 2 minutter Skovlandbrug