Annonce
Annonce
I 52 statsskove skal der nu tyndes ud og skabes lysninger, fjernes ikke-hjemmehørende træsorter og genskabes gamle mosehuller. Foto: Uffe Bregendahl
Plan er nu på plads for 70.000 ha urørt statsskov
Efter gennemgang af 343 høringssvar er forvaltningsplanen nu endelig på plads for 52 statsskove, hvor naturen i fremtiden skal være ”urørt”. Det betyder, at der kommer mere vand og lys i skovbundene – men der bliver også udlagt arealer til afgræsning med kvæg.
Når man i fremtiden hører lyden af en motorsav i en af 52 udvalgte statsskove, arbejder saven for at sprede biodiversitet og gøre skovene mere vilde.
Med en ny forvaltningsplan i hånden skal skovarbejderne i gang med at fælde ikke-hjemmehørende træsorter, genetablere gamle mosehuller og skabe flere lysninger. Alt sammen for at skabe mere biodiversitet på statens skovarealer. En proces der vil stå på i mange år.
Naturstyrelsen skriver i en pressemeddelelse at skovene længe har været designet til skovdrift, og derfor er det nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne, hvor der tyndes i nogle afdelinger i skoven, og de ikke hjemmehørende træarter fældes og fjernes. Det kræver en vedvarende indsats i en længere periode, som kan strække sig mellem 6-25 år.
Hvor de 52 urørte skove ligger i landet kan du se her.
Vi søger at give de bedst mulige rammer for vild natur, og det handler bl.a. om at arbejde med at skabe plads og variation for at få de mest optimale levesteder for mange flere arter.
— Signe Nepper Larsen, vicedirektør, Naturstyrelsen
De 52 godkendte planer dækker 52 forskellige statsskove, heriblandt dele af Rold Skov i Jylland, Tisvilde Hegn i Nordsjælland og Vigelsø nord for Odense.
Plads til græssende kvæg
Men selv om statsskovene altså skal fremstå som ”urørte”, bliver der også plads til bl.a. kvægdrift i områderne, fordi de græssende dyr også hjælper til at øge biodiversiteten.
”De statslige naturområder står over for store forandringer i de kommende år til gavn for dansk biodiversitet. I Naturstyrelsen bruger vi forskellige metoder til at skabe disse forandringer, som skal give os alle en vildere og mere artsrig natur. Nogle steder fjerner vi ikke-hjemmehørende træer, andre steder genopretter vi moser og vandhuller, og atter andre steder sætter vi hegn op, hvor store planteædende pattedyr skal bidrage med græsning og mere dynamik," siger vicedirektør Signe Nepper Larsen, Naturstyrelsen
”Vi søger at give de bedst mulige rammer for vild natur, og det handler bl.a. om at arbejde med at skabe plads og variation for at få de mest optimale levesteder for mange flere arter. Samtidig sørger vi for, at alle os, der elsker at være ude i naturen, hvad enten vi vil kigge på fugle, gå tur med hunden eller ride en tur på hesten, også har mulighed for det i fremtiden," siger Signe Nepper Larsen.
343 høringssvar
Forvaltningsplanerne var i høring fra d. 15. december 2023 til d. 1. marts. 2024. I alt kom der 343 høringssvar fra borgere, interesseorganisationer, kommuner, statslige myndigheder og andre parter. Naturstyrelsen har på baggrund af høringssvarene foretaget mindre justeringer i forvaltningsplanerne for blandt andet Gribskov, Ulkerup Skov, Fuglsanggård, Buresøskovene.
Der er blandt andet lavet ændringer i friluftszonering, mindre justering i hegnslinjen, indplantning af blomstrende træer og buske samt ændringer i fældningsgrader - altså hvor stor en del af det enkelte areal, der forventes fældet.
Der venter derfor store, vilde naturoplevelser rundt om i hele landet, skriver Naturstyrelsen:
”Man kan godt glæde sig til at besøge en urørt skov. Skoven vil blive mere varieret med forskellige arter af træer, der vokser mellem hinanden. Der vil være unge og gamle træer med krogede grene og gamle mosbegroede stammer fyldt med svampe, larver og mosser. Der vil være solbeskinnede skovenge med sommerfugle, vilde bier og ind imellem små vandhuller og fugtige moser,” udtaler Signe Nepper Larsen og tilføjer:
"Der bliver et mylder af liv, og man kan sagtens opleve den vildere skov på gåben, hesteryg eller cykelsadel. Der er stadig plads til et rigt friluftsliv, selvom naturen bliver mere rodet og vild."
Forvaltningsplanerne for urørt skov er et led i udmøntningen af Natur- og Biodiversitetspakken fra december 2020. Her blev afsat 888 mio. kroner til blandt andet at udlægge mere urørt skov - og dermed lave op imod 75.000 hektar urørt skov, hvoraf op til ca. 70.000 ha er på statslige arealer.
Flere artikler fra samme sektion
Ny EU-rapport konkluderer, at omlægning til økologi er en klimagevinst
Omlægningen til mere økologi kan reducere klimaaftrykket fra EU's landbrug med flere millioner ton CO2e hvert år, viser en beregning fra EU-Kommissionen.
Forskere vil undersøge mulig sammenhæng mellem pesticider og Alzheimers
Med mere end tre årtiers data fra 5.000 personer vil amerikanske forskere nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem eksponeringen for bl.a. pesticider og udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.
Engang vidste de, hvornår og hvor længe regnen faldt. Sådan er det ikke længere
At øge jordens frugtbarhed ved at udbrede økologiske metoder er et centralt komponent i Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika. Men nye vejrmønstre med højere temperaturer, længere tørketider og kraftigere nedbør gør, at metoderne holder hårdt.