Annonce

Annonce

Statsskove skal være mere urørte

I 52 statsskove skal der nu tyndes ud og skabes lysninger, fjernes ikke-hjemmehørende træsorter og genskabes gamle mosehuller. Foto: Uffe Bregendahl

Plan er nu på plads for 70.000 ha urørt statsskov

Efter gennemgang af 343 høringssvar er forvaltningsplanen nu endelig på plads for 52 statsskove, hvor naturen i fremtiden skal være ”urørt”. Det betyder, at der kommer mere vand og lys i skovbundene – men der bliver også udlagt arealer til afgræsning med kvæg.

Når man i fremtiden hører lyden af en motorsav i en af 52 udvalgte statsskove, arbejder saven for at sprede biodiversitet og gøre skovene mere vilde.

Med en ny forvaltningsplan i hånden skal skovarbejderne i gang med at fælde ikke-hjemmehørende træsorter, genetablere gamle mosehuller og skabe flere lysninger. Alt sammen for at skabe mere biodiversitet på statens skovarealer. En proces der vil stå på i mange år.

Naturstyrelsen skriver i en pressemeddelelse at skovene længe har været designet til skovdrift, og derfor er det nødvendigt med en vis naturgenopretning af områderne, hvor der tyndes i nogle afdelinger i skoven, og de ikke hjemmehørende træarter fældes og fjernes. Det kræver en vedvarende indsats i en længere periode, som kan strække sig mellem 6-25 år.

Hvor de 52 urørte skove ligger i landet kan du se her.

Vi søger at give de bedst mulige rammer for vild natur, og det handler bl.a. om at arbejde med at skabe plads og variation for at få de mest optimale levesteder for mange flere arter.

— Signe Nepper Larsen, vicedirektør, Naturstyrelsen

De 52 godkendte planer dækker 52 forskellige statsskove, heriblandt dele af Rold Skov i Jylland, Tisvilde Hegn i Nordsjælland og Vigelsø nord for Odense.

Selv om de 52 statsskove skal være
Selv om de 52 statsskove skal være "urørte", bliver dele af dem hegnet ind til græssende dyr, der skal hjælpe med at øge biodiversiteten. Foto: Uffe Bregendahl

Plads til græssende kvæg

Men selv om statsskovene altså skal fremstå som ”urørte”, bliver der også plads til bl.a. kvægdrift i områderne, fordi de græssende dyr også hjælper til at øge biodiversiteten.

”De statslige naturområder står over for store forandringer i de kommende år til gavn for dansk biodiversitet. I Naturstyrelsen bruger vi forskellige metoder til at skabe disse forandringer, som skal give os alle en vildere og mere artsrig natur. Nogle steder fjerner vi ikke-hjemmehørende træer, andre steder genopretter vi moser og vandhuller, og atter andre steder sætter vi hegn op, hvor store planteædende pattedyr skal bidrage med græsning og mere dynamik," siger vicedirektør Signe Nepper Larsen, Naturstyrelsen

”Vi søger at give de bedst mulige rammer for vild natur, og det handler bl.a. om at arbejde med at skabe plads og variation for at få de mest optimale levesteder for mange flere arter. Samtidig sørger vi for, at alle os, der elsker at være ude i naturen, hvad enten vi vil kigge på fugle, gå tur med hunden eller ride en tur på hesten, også har mulighed for det i fremtiden," siger Signe Nepper Larsen.

Ikke-hjemmehørende træarter bliver fældet, og der skal skabes flere lysåbninger i skovene
Ikke-hjemmehørende træarter bliver fældet, og der skal skabes flere lysåbninger i skovene. Foto: Uffe Bregendahl

343 høringssvar

Forvaltningsplanerne var i høring fra d. 15. december 2023 til d. 1. marts. 2024. I alt kom der 343 høringssvar fra borgere, interesseorganisationer, kommuner, statslige myndigheder og andre parter. Naturstyrelsen har på baggrund af høringssvarene foretaget mindre justeringer i forvaltningsplanerne for blandt andet Gribskov, Ulkerup Skov, Fuglsanggård, Buresøskovene.

Der er blandt andet lavet ændringer i friluftszonering, mindre justering i hegnslinjen, indplantning af blomstrende træer og buske samt ændringer i fældningsgrader - altså hvor stor en del af det enkelte areal, der forventes fældet.

Der venter derfor store, vilde naturoplevelser rundt om i hele landet, skriver Naturstyrelsen:

”Man kan godt glæde sig til at besøge en urørt skov. Skoven vil blive mere varieret med forskellige arter af træer, der vokser mellem hinanden. Der vil være unge og gamle træer med krogede grene og gamle mosbegroede stammer fyldt med svampe, larver og mosser. Der vil være solbeskinnede skovenge med sommerfugle, vilde bier og ind imellem små vandhuller og fugtige moser,” udtaler Signe Nepper Larsen og tilføjer:

"Der bliver et mylder af liv, og man kan sagtens opleve den vildere skov på gåben, hesteryg eller cykelsadel. Der er stadig plads til et rigt friluftsliv, selvom naturen bliver mere rodet og vild."

Forvaltningsplanerne for urørt skov er et led i udmøntningen af Natur- og Biodiversitetspakken fra december 2020. Her blev afsat 888 mio. kroner til blandt andet at udlægge mere urørt skov - og dermed lave op imod 75.000 hektar urørt skov, hvoraf op til ca. 70.000 ha er på statslige arealer.

Flere artikler fra samme sektion

Vi er nødt til at mindske vores kødforbrug, lyder opfordringen nu fra Verdensbanken

Selv hvis udledningerne fra andre sektorer end fødevaresektoren stopper, vil det næppe være nok til at overholde Paris-aftalen, fordi fødevareproduktionen og den animalske produktion ser ud til at vokse massivt de kommende årtier.

05-07-2024 6 minutter Klima,   Bæredygtighed

Glyphosat er nu fundet i mænds sæd og kobles til barnløshed

For første gang har forskere fundet glyphosat i sæden hos mænd. De fandt desuden en stærk sammenhæng mellem forekomsten af glyphosat og oxidativ stress, som skader både celler og dna.

05-07-2024 3 minutter Pesticider,   Forskning,   Udland

Den grønne trepart er blevet enig om en klimaafgift - og økologerne er ikke glemt

Aftalen om en klimaafgift i landbruget betyder også indsatser mod forurening af vores vandmiljø og naturens tilbagegang. Men aftalen lægger alt for meget vægt på teknologiske løsninger, mener Økologisk Landsforening.

24-06-2024 6 minutter Klima,   Politik