Annonce
Annonce
Det økologiske speciale forventes at være køreklart fra 2023 - først skal forløbet udmøntes i samarbejde med bl.a. landbrugsskolerne og herefter godkendes af Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og til sidst af undervisningsministeren. Modelfoto: Colourbox
Økologi skal være nyt speciale på landbrugsskolerne
Det faglige udvalg for landbrugsuddannelsen har besluttet, at den fremover skal styrke elevernes fokus fokus på økologi, bæredygtighed og klima.
Fokus på bæredygtighed og klima har aldrig været større, og derfor har det faglige udvalg for landbrugsuddannelsen netop besluttet, at økologi skal oprettes som speciale på landbrugsskolerne. Det skriver landbrugsavisen.dk.
Økologi har ikke før været et speciale på uddannelsen, da de studerende hidtil har haft muligheden for at vælge tre af følgende specialer: Planter, husdyr og jordbrugsmaskinfører. Det har betydet, at studerende, der har ønsket at blive økologer, eksempelvis har skullet tage sprøjtecertifikat på lige fod med andre studerende.
Af samme årsag har man ikke hidtil kunnet få titlen som faglært økolog, og både Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarers Økologisektion har længe ønsket oprettelsen af en øko-linje.
"Bæredygtighed og klima skal gennemsyre uddannelsen fra start til slut - det skal ind alle steder. Det er vigtigere end nogensinde, at eleverne på landbrugsskolerne bliver klædt på til de kæmpe forandringer, der er en del af at være i erhvervet. De skal være forandringsparate, og vi skal ind og gøre uddannelsen bredere, også af hensyn til en bredere rekruttering af elever", siger viceformand i Landbrug & Fødevarer, Lone Andersen, der er formand for det faglige udvalg, til landbrugsavisen.dk.
Rasmus Vestergaard, der er økologisk landmand og politiker for Enhedslisten, blev selv uddannet for 10 år siden og måtte lære at sprøjte, da bekendtgørelsen var konventionel. Han kalder det "fantastisk", at det politiske pres nu har givet resultater.
For 10 år siden startede jeg på Kalø Økologiske Landbrugsskole, men fordi bekendtgørelsen var ‘konventionel’ skulle jeg stadig lære at sprøjte. Helt gak jo!! Fantastisk at det politiske pres for et økologisk speciale nu giver resultater! #dgreen https://t.co/NpwznFCwIq
— Rasmus Vestergaard Madsen (@RasmusVMadsen) September 26, 2021
Specialet forventes at være køreklart fra 2023 - først skal forløbet udmøntes i samarbejde med bl.a. landbrugsskolerne og herefter godkendes af Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og til sidst af undervisningsministeren.
Det er ikke givet, at samtlige landbrugsskoler kommer til at udbyde det økologiske speciale, da det også afhænger af, om de har elevgrundlaget til det. Lone Andersen håber dog, at det nye speciale vil give flere skoler incitament til at styrke deres fokus på økologi og dermed kunne rekruttere bredere.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.