Annonce
Annonce
Det er muligt at skabe et selvforsynende økologisk landbrug i Europa - det kræver dog, at forbrugerne skærer ned på deres animalske indtag. Arkivfoto: Friland
Selvforsynende økologi kan brødføde Europa i 2050
Europæisk landbrug kan blive 100 pct. agro-økologisk, selvforsynende og samtidig brødføde kontinentet, konkluderer et nyt studie. Forbrugerne er dog nødt til at ændre en helt central vane.
Det er muligt at brødføde den europæiske befolkning med et selvforsynende agro-økologisk landbrug i 2050, hvilket samtidig halverer tabet af næringsstoffer fra marken, konkluderer forskere fra en række europæiske universiteter og forskningscentre, som i et nyt studie har undersøgt muligheden for et 100 pct. økologisk landbrug i Europa.
Vejen dertil afhænger af tre vigtige faktorer, hvoraf den første er særligt henvendt til forbrugerne: Der er nødt til at ske en kostomlægning, så der indtages væsentligt mindre kød og mejeriprodukter end nu og flere plantebaserede fødevarer. Således bør 70 pct. af proteinindtaget komme fra bælgfrugter, grønsager og kornprodukter med de resterende 30 pct. fra animalske kilder, hvilket er omtrent en halvering i forhold til i dag. En sådan ændring vil ikke kun frigøre arealer, men samtidig være med til at bremse den store import af foder, som lige nu finder sted.
Forskerne henviser her til flere analyser, der har vist, at vores kostvaner - ikke udbytterne på marken - er afgørende for, om vi kan brødføde en stigende befolkning uden at have behov for at udvide landbruget.
Der skal dog findes en løsning på at få mere kvælstof fra byerne tilbage til landbrugets marker, pointerer forskerne.
Næste skridt er at implementere agro-økologiske metoder på alle landbrug, så der gøres op med monokulturer til fordel for større diversitet i afgrøderne, sædskifter og kvælstoffikserende bælgplanter.
Tredje skridt er at placere husdyrproduktionen og planteavl tættere op ad hinanden end i dag for på den måde at give planteavlerne bedre adgang til husdyrgødningen, i modsætning til i dag, hvor nogle regioner næsten udelukkende består af enten husdyrproduktion eller planteavl.
Lykkedes det at tage alle tre skridt, vil det ifølge forskerne øge Europas uafhængighed, kunne brødføde det forventede befolkningstal i 2050 - en stigning på ca. 12 pct. - sænke landbrugets udledning af drivhusgasser og forurening af vandet, samtidig med at der stadig kan eksporteres fødevarer til andre lande.
Savner detaljer
Jørgen E. Olesen, der er professor og institutleder ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, har set på studiet og selv bidraget til et nyligt udgivet road map for, hvordan dansk landbrug kan omstille sig til at blive mere klimavenligt.
Overodnet set vurderer han, at forskerne har formået at tegne skitsen til et selvforsynende økologisk landbrug for Europa. Han savner dog nogle detaljer i det - særligt vedrørende næringsstofforsyningen.
"Det fremgår ikke, hvordan man får mere lettilængelige næringsstoffer ud af det her - det er kun skitseret på et overordnet plan. Jeg savner fokus på andre former for forarbejdning af gødning for eksempel ved hjælp af biogasanlæg. Der snakkes om de agroøkologiske metoder, men vi skal have nogle af de andre teknologier med ind over," siger han til Økologisk Nu, med det forbehold at han ikke har læst forskernes supplerende materiale.
Derudover kan han ikke få øje på, hvorvidt omstillingen sikrer, at Europa når sine miljø- og klimamål, om end forskerne selv argumenterer for, at det vil styrke biodiversiteten uden dog at komme nærmere ind på målsætninger eller procenter. Forskerne pointerer også, at studiets formål har været at undersøge, om omlægningen rent biofysisk er mulig, og ikke anviser nogen specifik politisk strategi for at nå i mål.
Studiet er publiceret i tidsskriftet One Earth og er udarbejdet af forskere fra det franske National Center for Scientific Research, Universidad Politécnica de Madrid i Spanien, det svenske Chalmers University of Technology, University of Natural Resources and Life Sciences i Østrig og The Joint Research Centre i Italien.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.