Annonce
Annonce
Økologisk Landsforenings model understøtter de landmænd, der gør en forskel for klima og natur samtidig med, at den bakker op om en grøn skattereform uden at sætte dansk landbrugs konkurrenceevne over styr,” siger Per Kølster, som er formand for Økologisk Landsforening.
Økologisk Landsforening præsenterer ny landbrugsmodel
Pressemeddelelse
Fremtidens bæredygtige fødevaresystem indeholder belønninger og afgifter gennem EU's landbrugsstøtte.
Produktionen af fødevarer skal fremover gøres bæredygtig ved hjælp af en CO2-afgift og en Marknaturafgift. Det foreslår Økologisk Landsforening, der i denne uge præsenterer en helhedsorienteret model for, hvordan den nødvendige grønne omstilling af landbrugssektoren kan foregå.
Modellens opbygning betyder, at landmænd, der holder sig under en CO2-udledningsgrænse og som kan dokumentere, at de skaber plads til marknatur, belønnes via EU's landbrugsstøtteordning. Omvendt vil de bedrifter, der ikke opfylder kravene, blive opkrævet en afgift i form af mindre støtte.
”EU’s landbrugsbudget er samlet på over 400 milliarder kr., og der kan skabes meget grøn omstilling for de penge, hvis støttesystemet får en ny indretning. Økologisk Landsforenings model understøtter de landmænd, der gør en forskel for klima og natur samtidig med, at den bakker op om en grøn skattereform uden at sætte dansk landbrugs konkurrenceevne over styr,” siger Per Kølster, som er formand for Økologisk Landsforening.
ØL's model
-
Der tages udgangspunkt i helhedstilgange – bæredygtighed indebærer, at man ikke kun ser på ét enkelt parameter såsom klima.
-
Danske producenter skal opretholde deres konkurrenceevne. Danmark kan gå foran, så længe det ikke rammer danske producenters konkurrencedygtighed.
-
En ændring af landbrugsstøtteordninger væk fra passiv arealstøtte over til betaling for fælles goder er en uadskillelig del af modellen.
-
Eventuelt opkrævede/ tilbageholdte midler fra landbruget til at betale for negative eksternaliteter som CO2-belastning skal reinvesteres krone for krone i landbruget til fremme af helhedsorienteret landbrug, der leverer på klima, natur, rent drikkevand og dyrevelfærd.
Og fire principper:
-
Resultatorientering frem for individuelle tilsagnsordninger på hvert enkelt tiltag.
-
Der introduceres både et CO2-adfærdsloft og et Marknaturindeks.
-
Klima- og naturtiltag finansieres af EU’s landbrugsstøttemidler - jo bedre der leveres, jo højere betaling.
-
Udbetaling på grundlag af bruttoarealmodellen.
Både regeringen med dens støttepartier og EU-Kommissionen har en målsætning om, at det økologiske areal skal vokse frem til 2030, og samtidig er der mål om at øge biodiversiteten i landbruget og sætte ind med klimaindsatser.
”Det er ikke nok at se ensidigt på klimaproblematikken. Vi skal også sikre, at landbruget bidrager til at løse de øvrige bæredygtighedsudfordringer som fx plads til naturen. Vores model tænker hele vejen rundt og anvender et kendt og effektivt redskab, nemlig landbrugsstøtten, til at komme i mål,” siger han.
En naturlig konsekvens af modellen vil bl.a. være, at landbruget reducerer antallet af husdyr og skruer op for dyrkning af afgrøder, der kan danne basis for en relativt ny produktion af plantebaserede fødevarer.
”I dag er danske landmænd verdensmestre i produktion af husdyrprodukter. Med de rette prismekanismer har Danmark og dansk landbrug potentiale til at blive verdensmester i kvalitetskød og leverandør til de plantebaserede fødevareprodukter og dermed bidrage markant til klimadagsordenen og frigøre plads til naturen,” siger Per Kølster.
Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.