Økologer går i offensiven i debatten om klimaet

Økologiens klimaaftryk bliver diskuteret så meget for tiden, at Økologisk Landsforening nu tager del i debatten.

Foreningen har derfor produceret et faktaark, der skal give et overblik over, hvilke udfordringer og løsninger økologien står med. Samtidig har den udarbejdet en ny klimasektion på sin hjemmeside.

Forhåbentlig kan det rette op på nogle misforståelser, lyder det fra foreningens politiske direktør, Paul Holmbeck.

”Vi får i øjeblikket mange spørgsmål fra politikere, journalister, landmænd og forbrugere om økologiens effekt på klimaet. Og i mange hjem vil der sikkert blive talt om mad og klima under de kommende julemiddage. Derfor giver vi et overblik over fakta om økologiens fordele for klimaet, samt hvor vi har udfordringer,” siger han.

• Læs også: Ambitiøs klimapolitik skal gøre landmænd til klimahelte
  

I faktaarket skriver foreningen bl.a., at økologien indeholder fordele for klimaet på grund af udbredelsen af kløvergræs i efterafgrøder, som lagrer kulstof, fravalget af den klimatunge produktion af kunstgødning og det lavere forbrug af gødning.

Det sidste er samtidig også en udfordring, da mindre gødning typisk fører til et lavere udbytte i marken. Derudover er husdyrproduktionen mindre intensiv, og der er mere mekanisk jordbearbejdning som erstatning for brugen af pesticider, hvilket øger drivhusgasudledningen.

"Vi er ikke i mål"

Økologisk Landsforening ønsker samtidig at gøre opmærksom på det arbejde, som foreningen har udført de seneste år for at styrke økologiens klimaprofil. 

Eksempelvis har den afholdt klimaskoler for landmænd og udsendt klimahandlingsplaner med tip til at sænke drivhusgasudledningen. Derudover har foreningen for nylig udsendt et ark med ni konkrete klimaindsatser på den økologiske bedrift og fremsat et forslag til en ny model – ’Balanceret klimaregnskab’ – der indeholder principper for et CO2e-loft på det enkelte landbrug og en betalingsmodel for klimahandlinger.

• Læs også: Økologer lancerer ny klimamodel for landbruget
  

”Økologi er en del af løsningen på klimaet, men vi er ikke i mål. Så vi giver også et overblik over de indsatser, vi er i gang med for at sikre, at vi når i mål,” siger Paul Holmbeck, som understreger, at landbruget – uanset produktionsform – skal gøre mere, end det gør i dag, for at sænke klimabelastningen.

”Det væsentlige er ikke, hvorvidt økologisk eller konventionelt landbrug er bedst for klimaet i dag. Ingen af produktionsformerne er langt nok med hensyn til klimaet. Det handler om, hvordan begge produktioner for alvor kan rykke på klimaindsatser og sænke klimabelastningen markant.”

Paul Holmbeck er opmærksom på, at viden og praksis konstant udvikler sig, og derfor opfordrer han forskere og andre fagpersoner til at give respons på foreningens klimaark og forslagene om klimaindsatser på bedrifterne.

Forskellige metoder

En af årsagerne til, at der løbende udkommer studier, som drager forskellige konklusioner vedrørende produktionsformernes klimaaftryk, er bl.a., at forskerne benytter forskellige analysemetoder.

Ser man på livscyklusanalyser (LCA), som vurderer produktets miljøpåvirkning fra vugge til grav, er der groft sagt ingen forskel mellem økologiens og det konventionelle landbrugs klimaaftryk, forklarer Marie Trydeman Knudsen, der beskæftiger sig med LCA ved Institut for Agroøkologi – Jordbrugssystemer og Bæredygtighed ved Aarhus Universitet:

"Reviewstudier fra Schweiz, Sverige og Danmark viser, at klimaaftrykket per kg produkt for økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau, når man følger de gældende guidelines for livscyklusvurderinger," siger hun.

Hannah Ritchie, der forsker i det globale fødevaresystem ved University of Oxford, mener også, at det overordnet set står lige mellem de to produktionsformers klimabelastning. I et blogindlæg på ourworldindata.org sidste år sammenlignede hun den miljø- og klimamæssige påvirkning fra hhv. økologisk og konventionelt landbrug og konkluderede bl.a., at:

”På tværs af alle fødevaretyper, er der ingen klar vinder, når det kommer til udledningen af drivhusgasser. Resultaterne varierer kraftigt alt efter fødevaretypen.”

• Læs også: Sådan kan landmænd sænke deres klimaaftryk betragteligt
  

Nogenlunde samme konklusion drager forfatterne bag vidensynstesen ’Økologiens bidrag til samfundsgoder’, udgivet af ICROFS i 2015. Her skriver de bl.a.:

"Sammenfattende kan det konstateres, at forskellen i drivhusgasudledning mellem økologisk og konventionel produktion kun er sparsomt belyst, men der ser ud til at være en tendens til, at drivhusgasudledningen fra økologisk produktion ligger på niveau med eller er højere end for konventionel produktion, når der måles pr. produceret enhed, men at den er klart lavere end ved konventionel produktion, når der måles pr. ha."

Den indirekte effekt

Andre forskere mener derimod, at man også bør inddrage den indirekte effekt fra landbrugets produktion – den såkaldte Indirect Land Use Change (iLUC). Således når nogle studier eksempelvis frem til, at fordi økologiens udbytter er lavere, skal der fældes mere skov for at producere en mængde, svarende til hvad det konventionelle landbrug kan producere.

Et aktuelt eksempel er et nyt svensk studie, der viser, at klimaaftrykket fra dyrkningen af ærter og vinterhvede i Sverige er hhv. 50 og knap 70 pct. højere i den økologiske produktion sammenlignet med den konventionelle grundet det lavere udbytte, hvilket øger behovet for et større dyrkningsareal og dermed potentielt fører til skovfældning, som frigiver CO₂.

• Læs også: Øko- og konventionelle bøffer har samme klimaaftryk 
  

Paul Holmbeck peger dog på, at den største synder, når det kommer til skovfældning, er kødproduktionen:

"Den største årsag til ineffektivitet og fødevaretab er, når vi sender for meget menneskemad igennem husdyr. Kødproduktionen, især produktionen af foder til husdyr, er også en primær årsag til fældning af regnskov, ligesom 80 pct. af det danske landbrugsareal bruges til produktion af foder til husdyr. Så der er behov for en bedre balance mellem kød og planteproduktion til mennesker."

Ifølge tal fra FN's fødevareorgan, FAO, er netop husdyrproduktionen en af de største årsager til skovrydning; hvert år fældes 13 mia. ha skov for at gøre plads til græsningsarealer eller foderdyrkning.

Et omfattende studie fra i år baseret på data fra ca. 38.700 landbrug i 119 lande, konkluderede endvidere, at hvis man omlagde al landbrug til en vegetabilsk produktion, kunne man reducere landbrugets samlede areal med 75 pct.