Øko-jord dyrkes nu konventionelt, efter at Naturstyrelsen har overtaget

Statens arbejde med at udtage lavbundsjord af hensyn til klimaet kan ende med, at jord, som i årevis har været dyrket økologisk, bliver omlagt til konventionel drift.

Det har været konsekvensen af et lavbundsprojekt omkring landsbyerne Hyllested, Skovgårde, Stubbe og Holme øst for Stubbe sø. Her er jord, som i over 30 år har været dyrket økologisk og ligger i forlængelse af lavbundsjorden, nu bortforpagtet til konventionel drift.

Baggrunden er, at landmænd, der afgiver lavbundsarealer, kan vælge at bytte til ny jord frem for at blive kompenseret økonomisk. Derfor opkøber Naturstyrelsen landbrugsarealer at bytte med, og heriblandt er et af de største økologiske landbrug på Djursland.

Mens man venter på at få byttet arealerne med berørte landmænd, har styrelsen bortforpagtet 183 ha til fem forskellige landmænd, hvoraf én er økolog. Alle arealer beliggende i selve lavbundsprojektområdet samt eksisterende og potentielle naturarealer er pålagt driftsrestriktioner, så af de 183 ha må der sprøjtes på ca. 100, og det betyder, at jorden sprøjtes for første gang i årtier, hvilket har skabt vrede blandt flere af de lokale borgere. Det skriver Ebeltoft Folketidende.

»Det er helt forkert at sætte 30 års økologisk dyrkede marker over styr og forurene grundvandet i et klimaprojekt ledet af staten. Klimakampen skal ikke føres med miljøet som taber. Klimakampen bør gå hånd i hånd med beskyttelse af miljøet, og i særlig grad med henblik på beskyttelse af grundvandsressourcerne,« siger Anne Bregnballe, som er en af flere utilfredse naboer og næstformand i miljøgruppen BLAK, til Ebeltoft Folketidende.

Indkaldte til ekstra møde

Grundet protesterne indkaldte Naturstyrelsen Himmerland i begyndelsen af maj til et ekstra informationsmøde om projektet for at besvare de mange spørgsmål, der måtte være. Omtrent 70 deltagere mødte op, og mens opbakningen til mødet vakte glæde hos Anne Bregnballe oplevede hun ikke, at det rykkede ved noget, da Naturstyrelsen stod fast på sin håndtering af sagen.

Økologisk Nu har siden søgt aktindsigt for tal over, hvor mange økologiske arealer Naturstyrelsen har opkøbt i forbindelse med klima-lavbundsprojekter og siden bortforpagtet til konventionel drift.

Naturstyrelsen har imidlertid afvist aktindsigten, med en forklaring om at det ikke er muligt at udtrække de ønskede tal.

Naturstyrelsen oplyser i samme forbindelse, at forpagtningen skal ske ved udbud på lige markedsvilkår, hvor jorden går til højestbydende, så alle landmænd har lige mulighed for at byde på ledige jordlodder.

Styrelsen har dog besluttet, at der skal være en sprøjtefri zone på 15 meter omkring private vandboringer, og selve lavbundsjorden - dvs. de arealer, der vådlægges - må hverken gødskes eller sprøjtes.

Det undrer dog Anne Bregnballe, at Naturstyrelsen ikke kan indsætte krav i udbuddet, såsom at jorden skal dyrkes økologisk. Hun forklarer til Økologisk Nu, at styrelsen efter borgernes opråb netop indsatte sprøjterestriktioner på dele af arealet for at beskytte grundvandet.

"Vi er kede af sagen, og vi har ikke haft så meget håb om, at vi kunne få lavet det om i vores tilfælde, men vi vil gerne have debatten hævet op på samfundsniveau. Naturstyrelsen skal ikke blive ved med at sige, at den ikke kan gøre noget på grund af lovens rammer - så må de love jo laves om," siger hun til Økologisk Nu.