Foreninger undrer sig: Økologer går glip af teknologitilskud, fordi de ikke bruger pesticider

Hos såvel Økologisk Landsforening (ØL) som Landbrug & Fødevarer (L&F) undrer man sig.

Muligheden for at søge om støtte til ny teknolog i i Landbrugsstyrelsens pulje Miljø- og klimateknologi 2023 er nemlig begrænset for økologer. Flere af indsatserne kan de slet ikke søge om støtte til, med begrundelsen at der er tale om indsatsområder, som har til formål at reducere pesticidforbruget, og eftersom økologernes drift er pesticidfri, er disse tilskud lukket land for dem.

Det er problematisk og unødvendig forskelsbehandling, mener man hos ØL, fordi økologerne sagtens kan bruge teknologierne alligevel.

"Det er meget problematisk for økologien. Teknologierne er vigtige for den økologiske drift, og det vil være konkurrenceforvridende for økologerne, hvis de ikke ligesom deres konventionelle kollegaer kan få tilskud til disse teknologier," skriver foreningen i et høringssvar og nævner, at mange af teknologierne kunne opnå økologisk investeringsstøtte i 2022, hvilket understreger deres relevans i økologien.

Advarer: Modarbejder regeringens målsætning

Foreningen advarer om, at udelukkelsen af økologerne direkte kan modarbejde regeringens målsætning om at fordoble det økologiske areal frem mod 2030, da det kan betyde, at nogle vælger at lægge tilbage til konventionel drift.

"Det vil betyde, at arealerne potentielt igen bliver sprøjtet, og det vil gøre det vanskeligere at leve op til målet om fordobling af det økologiske areal, som er aftalt i Landbrugsaftalen fra 2021. Formålet med dobling af det økologiske areal er både at reducere landbrugets klimapåvirkning, udledningen af kvælstof til vandmiljøet og reducere forbruget af såvel pesticider som antibiotika, det har derfor store samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis målet ikke opfyldes," skriver foreningen.

L&F frygter også, at konsekvensen vil være en tilbagelægning og finder det "uhensigtsmæssigt, at udelukke økologerne fra indsatsområder, der har til hensigt at reducere pesticidforbruget.

"Ordningens overordnede formål er at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsbedrift og bidrage til en grønnere produktion i både husdyr-, planteavl- og gartnerisektoren. Det er derfor vigtigt, at indsatserne ikke kun retter sig mod at styrke konventionelle bedrifters mulighed for at reducere pesticidanvendelsen. De skal også bidrage til at reducere pesticidforbruget ved at fastholde de arealer, der i dag dyrkes pesticidfrit i den økologiske planteavl samt bidrage til yderligere omlægning," skriver L&F og påpeger ligesom ØL, at flere af teknologerne er yderst relevante for store dele af den økologiske planteproduktion og er med til at sikre konkurrencedygtig produktion.

Landbrugsstyrelsen svarer

I et skriftligt svar fra Landbrugsstyrelsen skriver Ivan Volf Vestergaard, der er leder i Team Investeringsordninger, at formålet med de tre indsatsområder, som økologerne ikke kan søge, er at reducere pesticidforbruget i hhv. planteavl, kartoffelavl og gartnerier.

"Da effekten af tilskuddet er størst mulig pesticidreduktion, er teknologierne derfor målrettet erhverv og driftsgrene, som anvender pesticider," skriver han og tilføjer:

"Økologer kan få tilskud under de øvrige syv indsatsområder på Miljø- og klimateknologi 2023, ligesom Landbrugsstyrelsen har udbudt ordningen Økologisk investeringsstøtte over flere omgange, senest i 2022. Det er en ordning, hvor kun økologer har kunnet opnå tilskud."

Til det svarer Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i ØL:

"Der har parallelt været mange tilskudskroner til teknologi i det konventionelle. Og vi skal have nye økologer, vi skal fordoble arealet, så det hjælper ikke kommende økologer, at økologerne før dem har kunnet søge midler."

Historisk højt beløb

Tilskudsordningen i Miljø og klimateknologi 2023 var i år oprindeligt på 380 mio. kr., men Fødevareministeren besluttede at øge den økonomiske ramme til 570 mio. kr., hvilket er historisk højt.

Et krav til at kunne ansøge er, at man skal have et arbejdskraftsbehov på minimum 830 timer om året og samtidig skal det samlede tilskudsgrundlag udgøre mindst 100.000 kr. eller 300.000 kr., alt efter hvilket indsatsområde man søger i. Her mener ØL, at beløbsgrænsen bør sænkes, og at der bør ses på at ændre normtimesatserne, da kravene lige nu favoriserer de store og mere intensive landbrug på bekostning af de små, alsidige landbrug.

Landbrugsstyrelsen forventer at kunne offentliggøre svarene på høringen i løbet af efteråret. Bekendtgørelsen træder i kraft 15. november, og ansøgningsrunden er åben i perioden 16. november 2023 til 31. januar 2024.

Ordningen er finansieret af EU, og formålet med den er at reducere miljø- og klimapåvirkningen fra den primære jordbrugsproduktion.