Ny kvælstofaftale er landet, men der er stadig uafklarede elementer i den
Regeringen og partierne bag den grønne trepartsaftale har sat et loft over kvælstofudledningen fra landbruget i 2027 i en ny aftale. Den rejser dog nogle spørgsmål, som først besvares til efteråret.
Regeringen og partierne bag den grønne trepart har indgået en delaftale, som fastsætter et loft over kvælstofudledningen fra landbruget i 2027. Det såkaldte braklægningspunkt skal sikre en reduktion på 7.100 ton – en stigning i forhold til det tidligere mål på 6.500 ton.
Delaftalen skal samtidig give større frihed til at vælge mellem forskellige virkemidler for at leve op til reguleringen. Det kan eksempelvis være at ændre afgrødevalg: Landbrugeren kan reducere sine udledninger ved at dyrke græs på en andel af sit areal, hvilket til gengæld kan muliggøre dyrkning af majs på andre dele.
Aftalen skal fungere som sikkerhedsnet, hvis ikke de lokale treparter får omlagt nok landbrugsjord til natur. Regeringen arbejder ud fra et estimat om, at kvælstofudledningen skal nedbringes med i alt 13.780 ton.
Ifølge aftaleteksten kan reguleringen i sig selv sikre målopfyldelse i omtrent halvdelen af Danmarks 108 kystvandoplande. Med hjælp fra Danmarks Grønne Arealfond og spildevandsindsats vurderes det, at op mod to tredjedele af områderne kan nå målene i EU's vandrammedirekte, der forpligter Danmark til at opnå god tilstand i vandmiljøet senest i 2027.
Ny kvælstofaftale
- Danmark skal reducere kvælstofudledningen med 13.780 ton inden 2027 for at leve op til EU’s vandrammedirektiv.
- Aftalen sætter et loft på 7.100 ton for, hvor meget den nye regulering – den såkaldte kvælstofhammer – må bidrage med.
- Tallet er et maksimum, ikke et krav: Hvis andre indsatser virker, kan reguleringen blive mindre eller helt undgås.
”Det er en milepæl, at vi nu har en model på plads, som i et scenarie uden arealomlægning vil kunne hente 7.100 tons. Det er en hård regulering,” siger trepartsminister Jeppe Bruus (S) til Altinget.
Braklægningspunktet betyder konkret, at alle landmænd som minimum skal kunne overholde kvælstofkvoten ved at dyrke vårbyg med efterafgrøder – en afgrøde med lav kvælstoftilførsel, som vil stille krav til landmænd, der normalt dyrker mere krævende afgrøder.
Hvordan kvoterne skal fordeles mellem landmænd, og hvordan de skal kompenseres, er udskudt til efteråret 2025.
NGO'er savner klarhed
Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Landbrug & Fødevarer (L&F) bakker overordnet op, men efterlyser begge en mere komplet model og klare signaler til de lokale treparter.
"Dagens aftale er lidt som at få besked på, at du skal betale en høj skat, men du får samtidig lovning på, at der indføres et fradrag på et senere tidspunkt. Det gør det ærlig talt svært at vurdere, hvilke konsekvenser det får for erhvervet. Men det står i hvert fald helt klart, at opgaven sammen med kommuner, stat og lokale treparter er at gennemføre arealomlægningen for at undgå reguleringen. Det er vigtigere end nogensinde," siger Søren Søndergaard, formand for L&F.
Maria Reumert Gjerding, præsident for DN, siger bl.a.:
"Aftalen bringer os kun halvt i mål. Der er truffet beslutning om, hvor hårdt den såkaldte kvælstofhammer kan slå – men ikke om, hvor den skal ramme. For DN er det helt afgørende, at en kommende kvælstofreguleringsmodel rammer så præcist som muligt, så de jorde, der forurener vandmiljøet mest, også er dem, der rammes af den hårdeste regulering. Den vigtige beslutning udestår til efteråret og er helt afgørende for, at vi kan komme i mål med den store omlægning af 400.000 ha landbrugsjord. Landmændene skal jo vide, hvad deres virkelighed og fremtidige indtjening bliver. Her mangler stadig store og vigtige beslutninger, når forligskredsen mødes efter sommerferien."