Nu starter kampen, der kan afgøre, om EU's landbrug bliver grønt

Hvilke goder til det øvrige samfund skal man som landmand bidrage med for at modtage tilskud fra EU's grønne pulje, når den næste fælleseuropæiske landbrugspolitik (CAP'en) træder i kraft i 2023?

Svaret på det spørgsmål er afgørende for, om den kommende CAP, som landene netop er blevet enige om, kan blive en succes, mener Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening.

"Det er de enkelte landes udformning af eco-schemes, der afgør, om vi kan kalde aftalen en reform mod et grønnere landbrug eller ej," siger hun og tilføjer, at EU-Kommissionen som vagthund for implementeringen kommer til at spille en afgørende rolle.

Eco-schemes er den nye betegnelse for det, man i den nuværende CAP kalder grønningskrav. Der er tale om grønne tilvalgsordninger, som en landmand kan vælge at implementere på sin bedrift til gavn for naturen, miljøet og/eller klimaet, og som belønnes med ekstra tilskud. Men hvor grønningskravene endte med at blive udvandet, er målsætningen, at de kommende eco-schemes kan drive en reel grøn reform af EU's landbrug.

Organisationer går sammen om forslag

Spørgsmålet er bare, hvad de grønne krav bliver, for selvom den kommende CAPs rammer er lagt fast, er detaljerne stadig ikke på plads, og udformningen af eco-schemes ligger i hænderne på de enkelte medlemslande, hvorefter de skal godkendes af EU-Kommissionen.

På en nylig online workshop fremlagde Landbrugsstyrelsen et af sine forslag til eco-schemes specifikt på græsarealer, men det skabte ikke ligefrem grøn jubel hos Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Økologisk Landsforening, der i en efterfølgende henvendelse til Landbrugsstyrelsen har opfordret styrelsen til at se på deres forslag i stedet. De mener, at Landbrugsstyrelsens fremlagte forslag udvander eco-scheme-modellen.

'Den eneste reelle driftsændring, der følger med det fremlagte forslag er, at omdriftsmarker ikke må pløjes i år 3. I praksis vil det være en direkte fortsættelse af passiv arealstøtte, og dermed stå i modsætning til hensigten med eco-schemes, som jf. forordningen for landbrugsstøtten skal bruges til at betale for klima, miljø og natur,' skriver de i henvendelsen.

De foreslår i stedet en model, hvor der inden for hver arealkategori ('omdriftsarealer med græs', 'permanente græsarealer', permanente græsarealer med §3-status' eller 'omdriftsarealer med etårige afgrøder') er en række tiltag, som landmanden kan tilvælge: Jo flere, desto større tilskud, og beløbets størrelse skal variere, alt efter hvor indgribende tiltaget er for produktionen. §3-græsarealer vil derfor få et højt tilskud som kompensation for, at det ikke tilbyder samme indtægtsmulighed via salg af afgrøder eller høst af foder.

For at spore medlemslandene ind på, hvad de skal basere deres eco-schemes på, fremlagde EU-Kommissionen i januar sine forslag til eco-schemes. Initiativerne skal tale ind i EU's grønne pagt, der vil øge biodiversiteten, det økologiske areal, reducere tabet af næringsstoffer, brugen af pesticider og gødning samt sikre jordens frugtbarhed.

Tænketank: CAP'en bliver aldrig rigtig grøn

Uanset hvad det ender med, er det dog noget nær umuligt at gøre CAP'en "ægte" grøn, mener dr. Tim Benton, der er leder for energi-, miljø- og ressourceprogrammet hos den anerkendte tænketank Chatham House.

"Vi har udviklet et fødevaresystem baseret på at producere stadigt flere kalorier mere intensivt, hvilket har reduceret priserne på mad og gjort madspild økonomisk rentabelt. Systemet er meget forankret som drivkraft i den økonomiske vækst, selvom det er skidt for mennesket og planeten. Til forskel fra energisektoren, hvor det er muligt at sælge mere, men som vedvarende energi, handler det for fødevaresektoren om at sælge mindre. Og så er det rent politisk giftigt at være ambitiøs," siger han til mediet CarbonBrief.

Sybille Kyed er dog ikke helt enig med Tim Benton.

"Landbruget kan godt levere flere fødevarer eller mad til flere uden at øge belastningen, men det kræver, at vi leverer nogle andre fødevarer," siger hun.

Hun uddyber, at plantebaserede fødevarer skal udgøre en større andel af vores mad end i dag, hvilket vil give flere fødevarer på det samme areal, samtidig med at det gavner vores sundhed og mindsker klimabelastningen.

"Sat rigtigt sammen kan CAP´en hjælpe os til den omstilling. Så der er ikke den store forskel mellem den omstilling, der skal ske i energisektoren, og den omstilling, der skal ske i fødevaresektoren, bortset fra at fødevareproduktion og -valg er meget tættere forbundet med vores identitet, og virksomhederne tættere på det enkelte menneske, så politikerne forekommer at være mere berøringsangste overfor forandring," tilføjer hun.

Landbruget i EU - inkl. Storbritannien - udledte i 2018 435 mio. ton CO₂-ækvivalenter, svarende til ca. 10 pct. af unionens samlede udledninger. Tallet varierer, alt efter hvilke kilder der tælles med.