Annonce

Annonce

EU har varslet at afslutte kapitlet med landbrugsdyr bag tremmer, men nu sås der tvivl om ambitionerne.

Medie: EU pønser på at skrotte storstilet plan om at forbedre dyrevelfærden

EU har længe varslet et stort løft af dyrevelfærden i landbruget, men nu udtaler flere kilder til Financial Times, at politikerne er vendt på en tallerken og helt vil droppe eller skære drastisk ned på velfærdstiltag.

Der var lagt op til den største revision af EU's dyrevelfærdslovgivning for husdyr siden 2009, men nu lyder det fra flere kilder, at gassen er gået ud af ballonen. Ifølge Financial Times har tre anonyme embedsmænd "med kendskab til sagen" udtalt, at man i EU nu overvejer helt at droppe at løfte dyrevelfærden.

Årsagen er, at man frygter, at det vil øge fødevarepriserne yderligere under inflationen.

En fjerde embedsmand udtaler imidlertid til Financial Times, at man ikke helt vil droppe planerne, men i stedet vil fremsætte mindre ambitiøse forslag.

"Nogle i Kommissionen er bekymrede for omkostningerne," siger Joe Moran, EU-politisk chef i dyrevelfærdsgruppen Four Paws, til Financial Times.

Mediet har fået indblik i en vurdering af de prismæssige konsekvenser ved forskellige velfærdstiltag. For eksempel vurderer man, at omkostningerne for landbruget vil stige med ca. 15 pct. i gennemsnit, hvilket "kan føre til højere forbrugspriser" og øget import.

Et forbud mod aflivning af daggamle hanekyllinger vil betyde en merpris på ca. 4,50 kr. for 12 æg, og en slagtekylling vil blive ca. 90 øre dyrere, hvis den får mere plads.

Fra Kommissionen selv lyder det, at den stadig planlægger at se på en revision af lovgivningen på området i år.

"Virkelig tragisk"

World Animal Protection Danmark kalder det et alvorligt løftebrud fra EU-Kommissionen, hvis den ender med at udvande eller helt droppe den lovede revision af dyrevelfærden.

”Det er virkelig tragisk, hvis adgangen til billigt kød fra industrilandbrug ender med at være vigtigere end, at de dyr vi har ansvaret for, ikke får opfyldt deres mest basale behov og levevilkår,” siger Esben Sloth, kampagnechef i World Animal Protection, i en pressemeddelelse.

“De negative signaler om dyrevelfærden fra EU er stærkt nedslående og ligner et svigefuldt løftebrud over for de millioner af dyr, der hver dag lider under elendige forhold i det industrielle landbrug," fortsætter han med henvisning til EU's to år gamle løfter om, at det helt skulle være slut med landbrugsdyr bag tremmer i EU.

EU's sundheds- og fødevaresikkerhedskommissær, Stella Kyriakides, var også klar i mælet, da hun i 2021 bakkede op om de 1,4 mio. underskrifter bag borgerforslaget 'End The Cage Age', der krævede, at husdyrene kommer ud af burene. Hun kaldte velfærdsløftet for "et moralsk, sundhedsmæssigt og økonomisk imperativ".

Daværende landbrugsminister Rasmus Prehn (S) gik desuden sammen med ministerkolleger i Tyskland, Belgien, Holland og Sverige og forlangte en ambitiøs revidering af dyrevelfærd, der blandt andet skulle udfase bure i landbruget.

Og utilfredsheden med EU's dyrevelfærd blev yderligere understreget, da borgerforslaget ‘Fur Free Europe’ blev afleveret med 1,5 mio. underskrifter, der forlangte stop for al pelsproduktion i 2022.

"Demokratisk skandale"

Nu ser den fælles forståelse ud til at være faldet fra hinanden, hvilket Socialdemokraternes medlem af EU-Parlamentet Niels Fuglsang er rasende over:

"Det er en demokratisk skandale, hvis EU-Kommissionen ender med at sylte den lovede revision af dyrevelfærdsloven. Vi ved, at et klart flertal i den europæiske befolkning ønsker bedre vilkår for dyr. Vi har set flere borgerforslag, som har fået langt over en million underskrifter, for eksempel ‘End The Cage Age’ og ‘Fur Free Europe’. Jeg fatter simpelthen ikke, at Kommissionen ikke er mere lydhør overfor EU's befolkninger på dette område," siger Niels Fuglsang, der er næstformand for EU-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe.

For kort tid siden sendte gruppen et brev til Kommissionens formand, Ursula Von der Leyen, med en kraftig opfordring om, at fremsætte den lovede revision af dyrevelfærdsloven:

"Lovgivningen er del af EU's Green Deal fra 2019, og et af de få elementer, som stadig mangler at blive ført ud i livet. Det er næsten ubærligt, hvis det heller ikke denne omgang bliver dyrene, som bliver prioriteret," siger Niels Fuglsang.

Flere artikler fra samme sektion

Regeringen anerkender, at der mangler viden om, hvordan klimamiddel i foderet påvirker dyrevelfærden

Forskere er uenige om risikoen for dyrevelfærden ved at tilsætte Bovaer i foderet, men der er enighed om, at det faktisk ikke er undersøgt. Regeringen har anerkendt den manglende viden, viser et dokument sendt til EU. Alligevel vil regeringen stadig bruge 700 mio. kr. på Bovaer.

11-04-2024 5 minutter Dyrevelfærd,   Klima,   Politik,   Kvæg

Økologisk Landsforening udsætter drøftelse af NGT-planter til 2025

Økologisk Landsforenings repræsentantskab havde egentlig vedtaget en holdning til NGT i økologien, men det har en afstemning på foreningens generalforsamling ændret på.

04-04-2024 3 minutter Økologisk Landsforening,   Planteavl,   GMO og NGT

Pesticider får nu Tyskland til at anerkende Parkinsons som en erhvervssygdom i landbruget

Sammenhængen mellem pesticider og Parkinsons sygdom er ifølge den tyske regering så velbelyst, at den nu anerkender Parkinsons som en erhvervssygdom i landbruget. Det samme er allerede gældende i Frankrig.

04-04-2024 2 minutter Pesticider,   Udland