Annonce

Annonce

Forskellige kornsorter udgør en meget stor del af den daglige kost i mange lande.

Madsuverænitet er ikke kun et ulandstema

Miljøorganisationen Noah arbejder sammen med Frie bønder - Levende Land for at skabe opmærksomhed om, at vi står over for et globalt problem, som belaster samfundet på flere områder.

Birgit Bak og Gladys Adusah har det til fælles, at de begge er små jordbrugere og indgår i det materiale, Noah og Frie Bønder – Levende Land har lagt på deres fælles hjemmeside ’Tag Jorden tilbage’. 

Projektet belyser udfordringerne ved madsuverænitet set fra et kvindeperspektiv i Danmark og Ghana.

»Vi sætter fokus på kvindelige jordbrugere for at give dem mulighed for at komme til orde, og vi taler på vegne af små bønder,« fortæller Natalia Lehrmann, der arbejder med bioenergi, EU’s fælles landbrugspolitik, miljø- og klimafordrevne, handels- og finanspolitik, madsuverænitet samt land grabbing i Noah.

»Jeg tror, det største problem i Danmark med supermarkedskæderne er, at vi kun har to store, der ligger i konkurrence med hinanden. De snakker meget om, at de vil sælge lokale fødevarer. Men prisen, supermarkederne sælger det til - når de også importerer og sådan noget - kan jeg jo ikke engang producere det til, hvis jeg skal have en ansat, jeg ikke skal underbetale, eller have flere ansatte,« siger Birgit Bak, der i cirka 25 år har haft det økologiske landbrug, Refshøjgård, 25 km fra Århus, med sin mand Erik. De sælger derfor direkte til forbrugerne og har bevidst fravalgt at dyrke grøntsager, fordi de priser, som forbrugerne vil købe for, ikke afspejler, at en bæredygtig produktion især af grøntsager er mere arbejdskrævende end en konventionel.

»Vi har valgt kønsvinklen, fordi kvinder sjældent kommer til orde inden for landbruget - selv i Danmark, hvor statistikkerne viser, at kvinder kun udgør en minoritet,« siger Natalia Lehrmann og fortsætter:

»Når vi spørger kvindelige jordbrugere i Danmark, hvordan de selv oplever deres situation, så giver de udtryk for, at de generelt synes, at de er ligestillede, men også at mange mænd har en anden tilgang til erhvervet, hvor de har fokus på store traktorer og konkurrence, mens mange kvinder er mere optaget af omsorg for naturen, økologi, dyrevelfærd og biodiversitet. Derfor er kvindernes tilgang til landbruget vigtig - også i et globalt perspektiv. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO har meldt ud, at hvis den nuværende nedbrydningshastighed af topjorden fortsætter uændret, vil den være nedbrudt om 60 år.«

»Uden jordbrugerne kan ingen få mad. Vi dyrker for vores lokalsamfund og familier. Vi sælger kassava, melbananer og andre afgrøder samt kvæg og fisk,« forklarer Gladys Adusah. Hun er repræsentant for og leder af en kvindegruppe for ECASARD, La Via Campesina Ghana. »De kommercielle landbrug producerer blot for at sende produkterne til udlandet på det globale marked. Så vi beder regeringen om at støtte de små familielandbrug, der opdrætter nogle få geder og kyllinger og brødføder sig selv og deres lokalsamfund. Regeringen burde støtte de små jordbrugere i at få adgang til markeder, forarbejdningsmaskiner og lån med lav rente. Hvis befolkningen er i stand til at gøre dette, og vi alle er velstrukturerede, så tror jeg ikke, der vil være nogen problemer i Ghana,« siger Gladys Adusah.

Unfair konkurrence

Natalia Lehrmann understreger, at manglende madsuverænitet ikke kun er et problem i det globale Syd. Danskerne har heller ikke kontrol med fødevareproduktionen.

»Meget af den mad, vi køber, er importeret. Det er der flere grunde til. Dels efterspørger danskerne et bredt udvalg af frugt og grønt året rundt. Dels er der mangel på danske producenter, fordi de ikke kan konkurrere med priserne på de importerede grøntsager, og supermarkederne køber dér, hvor det er billigst,« siger Natalia Lehrmann. Hun tilføjer:

»De små, progressive landbrug har svært ved at klare sig, hvis de skal sælge til supermarkederne, da det er tidskrævende at producere grøntsager. Økologiske, regenerative landbrugere og gartnere kan producere meget på et lille areal, men tidsforbruget betyder, at de er nødt til at sælge deres afgrøder uden om supermarkederne for at få en nogenlunde indkomst.«

Jorden ejes af de få

Et andet problem, som står i vejen for madsuveræniteten, har sin rod i strukturelle forhold i landbruget.

»Både i Danmark og globalt koncentreres ejerskabet til jorden. Landbrugene bliver større og større, og i dag ejes halvdelen af Europas landbrugsjord af tre pct. af landbrugerne. I Danmark betød lovændringen om ejerskab til landbrugsjorden fra 2015, at jorden nu kan handles frit med det resultat, at blandt andre udenlandske investorer nu ejer 2½ pct. af den danske landbrugsjord,« siger Natalia Lehrmann.

Den manglende madsuverænitet kommer også til udtryk i en stigende protestbevægelse mod de store, konventionelle svinefabrikker i landdistrikterne.

»Naboerne til disse fabrikker oplever, at deres nærområde bliver ødelagt af lugtgener, forurening af natur og drikkevand samt tung trafik, og mange døjer med hovedpine på grund af stanken. Det kan bevirke, at deres huse er usælgelige med det resultat, at de reelt er stavnsbundet til et sted, hvor de ikke længere ønsker at bo,« siger Natalia Lehrmann.

Madsuverænitet

Madsuverænitet betyder befolkningers ret til sund og kulturelt passende mad, der produceres med bæredygtige metoder, og retten til at definere deres egne mad- og landbrugssystemer. Det handler om at producere det, folk har behov for, og ikke for profit. Storindustrielt landbrug dominerer verdens madproduktion med store konsekvenser for miljøet til følge. Det betyder også, at det meste af verdens befolkning har mistet kontrollen over madsystemet.

Madsuverænitet er udformet af La Via Campesina, som er et internationalt netværk af græsrodsorganisationer, som repræsenterer 200 millioner bønder verden over og som Frie Bønder - Levende Land er det danske medlem af.

Kilde: Noah, reclaimthesoil.org

Forbrugerne flytter udviklingen

Et flertal i Folketinget har netop afvist at give kommunerne bedre mulighed for at stoppe udvidelsen af svinefabrikkerne, hvor dette er til gene for virksomhedens naboer. 

Hverken Coop eller Salling Group har vist vilje til at øge udbuddet af dansk producerede grøntsager. Det er med andre ord hverken fra myndigheder eller detailhandlen, man kan forvente, at forandringen kommer.

”I Norge og Holland er der begyndt at ske noget i forhold til støtte til afvikling af de store dyrefabrikker, men sådan er det endnu ikke i Danmark. Forbrugerne er de eneste, der kan flytte udviklingen. De små, økologiske landbrug har udviklet forskellige afsætningsstrategier fra direkte stalddørssalg og kasseordninger til forskellige samarbejder med forbrugerne à la Rekoringen og Fødevarefællesskaberne. Og som forbruger er det hér, man kan købe sine råvarer, hvis man er træt af at vente på, at detailhandlen ændrer sin strategi - hvilket de nok ikke gør, før tilstrækkeligt mange forbrugere efterspørger dansk produceret, økologisk frugt og grønt,« siger Natalia Lehrmann.

Udenlandske investorer køber landbrugsjord

En lempelse af landbrugsloven i 2015 betød, at det blev nemmere for udenlandske købere at investere i dansk landbrugsjord.

En evaluering fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at ca. 300 udenlandske selskaber ejer 16.800 ha dansk landbrugsjord. Størsteparten ejes af selskaber fra EU. Derudover ejer ca. 1.750 personer med udenlandsk statsborgerskab 49.700 ha, hvor også størsteparten er personer fra EU.

Samlet har ca. 66.500 ha dansk landbrugsjord udenlandsk ejerskab. Dette svarer til 2,5 pct. af det samlede danske landbrugsareal på ca. 2,6 mio. ha.

Kilde: Familielandbruget


Flere artikler fra samme sektion

Ny EU-rapport konkluderer, at omlægning til økologi er en klimagevinst

Omlægningen til mere økologi kan reducere klimaaftrykket fra EU's landbrug med flere millioner ton CO2e hvert år, viser en beregning fra EU-Kommissionen.

28-11-2024 4 minutter Klima,   EU

Forskere vil undersøge mulig sammenhæng mellem pesticider og Alzheimers

Med mere end tre årtiers data fra 5.000 personer vil amerikanske forskere nu undersøge, om der er en sammenhæng mellem eksponeringen for bl.a. pesticider og udviklingen af demenssygdomme som Alzheimers.

27-11-2024 3 minutter Pesticider,   Forskning

Engang vidste de, hvornår og hvor længe regnen faldt. Sådan er det ikke længere

At øge jordens frugtbarhed ved at udbrede økologiske metoder er et centralt komponent i Økologisk Landsforenings projektarbejde i Østafrika. Men nye vejrmønstre med højere temperaturer, længere tørketider og kraftigere nedbør gør, at metoderne holder hårdt.

26-11-2024 9 minutter Ulandsarbejde,   Klima,   Udland