Madsuverænitet er ikke kun et ulandstema

Birgit Bak og Gladys Adusah har det til fælles, at de begge er små jordbrugere og indgår i det materiale, Noah og Frie Bønder – Levende Land har lagt på deres fælles hjemmeside ’Tag Jorden tilbage’. 

Projektet belyser udfordringerne ved madsuverænitet set fra et kvindeperspektiv i Danmark og Ghana.

»Vi sætter fokus på kvindelige jordbrugere for at give dem mulighed for at komme til orde, og vi taler på vegne af små bønder,« fortæller Natalia Lehrmann, der arbejder med bioenergi, EU’s fælles landbrugspolitik, miljø- og klimafordrevne, handels- og finanspolitik, madsuverænitet samt land grabbing i Noah.

»Vi har valgt kønsvinklen, fordi kvinder sjældent kommer til orde inden for landbruget - selv i Danmark, hvor statistikkerne viser, at kvinder kun udgør en minoritet,« siger Natalia Lehrmann og fortsætter:

»Når vi spørger kvindelige jordbrugere i Danmark, hvordan de selv oplever deres situation, så giver de udtryk for, at de generelt synes, at de er ligestillede, men også at mange mænd har en anden tilgang til erhvervet, hvor de har fokus på store traktorer og konkurrence, mens mange kvinder er mere optaget af omsorg for naturen, økologi, dyrevelfærd og biodiversitet. Derfor er kvindernes tilgang til landbruget vigtig - også i et globalt perspektiv. FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO har meldt ud, at hvis den nuværende nedbrydningshastighed af topjorden fortsætter uændret, vil den være nedbrudt om 60 år.«

Unfair konkurrence

Natalia Lehrmann understreger, at manglende madsuverænitet ikke kun er et problem i det globale Syd. Danskerne har heller ikke kontrol med fødevareproduktionen.

»Meget af den mad, vi køber, er importeret. Det er der flere grunde til. Dels efterspørger danskerne et bredt udvalg af frugt og grønt året rundt. Dels er der mangel på danske producenter, fordi de ikke kan konkurrere med priserne på de importerede grøntsager, og supermarkederne køber dér, hvor det er billigst,« siger Natalia Lehrmann. Hun tilføjer:

»De små, progressive landbrug har svært ved at klare sig, hvis de skal sælge til supermarkederne, da det er tidskrævende at producere grøntsager. Økologiske, regenerative landbrugere og gartnere kan producere meget på et lille areal, men tidsforbruget betyder, at de er nødt til at sælge deres afgrøder uden om supermarkederne for at få en nogenlunde indkomst.«

Jorden ejes af de få

Et andet problem, som står i vejen for madsuveræniteten, har sin rod i strukturelle forhold i landbruget.

»Både i Danmark og globalt koncentreres ejerskabet til jorden. Landbrugene bliver større og større, og i dag ejes halvdelen af Europas landbrugsjord af tre pct. af landbrugerne. I Danmark betød lovændringen om ejerskab til landbrugsjorden fra 2015, at jorden nu kan handles frit med det resultat, at blandt andre udenlandske investorer nu ejer 2½ pct. af den danske landbrugsjord,« siger Natalia Lehrmann.

Den manglende madsuverænitet kommer også til udtryk i en stigende protestbevægelse mod de store, konventionelle svinefabrikker i landdistrikterne.

»Naboerne til disse fabrikker oplever, at deres nærområde bliver ødelagt af lugtgener, forurening af natur og drikkevand samt tung trafik, og mange døjer med hovedpine på grund af stanken. Det kan bevirke, at deres huse er usælgelige med det resultat, at de reelt er stavnsbundet til et sted, hvor de ikke længere ønsker at bo,« siger Natalia Lehrmann.

Forbrugerne flytter udviklingen

Et flertal i Folketinget har netop afvist at give kommunerne bedre mulighed for at stoppe udvidelsen af svinefabrikkerne, hvor dette er til gene for virksomhedens naboer. 

Hverken Coop eller Salling Group har vist vilje til at øge udbuddet af dansk producerede grøntsager. Det er med andre ord hverken fra myndigheder eller detailhandlen, man kan forvente, at forandringen kommer.

”I Norge og Holland er der begyndt at ske noget i forhold til støtte til afvikling af de store dyrefabrikker, men sådan er det endnu ikke i Danmark. Forbrugerne er de eneste, der kan flytte udviklingen. De små, økologiske landbrug har udviklet forskellige afsætningsstrategier fra direkte stalddørssalg og kasseordninger til forskellige samarbejder med forbrugerne à la Rekoringen og Fødevarefællesskaberne. Og som forbruger er det hér, man kan købe sine råvarer, hvis man er træt af at vente på, at detailhandlen ændrer sin strategi - hvilket de nok ikke gør, før tilstrækkeligt mange forbrugere efterspørger dansk produceret, økologisk frugt og grønt,« siger Natalia Lehrmann.