Økonom: Landbrugets konsekvensberegninger af en klimaafgift skyder langt over målet

Opdateret d. 7/3 kl. 13:55 med udtalelser fra Seges Innovation og Jens Sand Kirk

Det vil betyde værditab på landbrugsjorden på op mod 160 mia. kr., og prisen på oksekød kan stige med 17 pct., hvis landbruget får pålagt en CO₂e-afgift.

Disse påstande stammer fra analyser foretaget af hhv. Seges og Landbrug & Fødevarer.

Tallene er imidlertid baseret på forsimplede modeller, som udelader kendte markedsmekanismer, og derfor skyder de langt over mål, lyder det fra Jens Sand Kirk, projektchef for den nye økonomiske model GrønReform ved Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling (Dream), ifølge Information.

Dream-gruppen har netop udgivet en analyse, der forklarer, hvorfor Svarer-udvalget i sin rapport om klimaafgifter i landbruget når frem til helt andre tal end Seges.

Hvor Seges regner med et værditab på landbrugsjord på mellem 29 og 46 pct., vurderer Svarer-udvalget, at det vil være 17 pct. ved den høje afgift, svarende til ca. 60 mia. kr. Tabet kan reduceres til 8 pct., hvis der samtidig gives støtte til skovrejsning på 92.000 kr. pr. hektar skov.

Ifølge Dream-gruppen skyldes forskellen, at Seges økonomiske model er forsimplet, i forhold til den økonomiske model GrønReform brugt af Svarer-gruppen; GrønReform har flere forudsætninger med og bør derfor give et mere retvisende billede af de økonomiske konsekvenser.

Antager, at jord mister al dyrkningsværdi

Seges' analyse antager også, at priserne på fødevarer ikke rykker sig med en afgift; altså forudsætter den, at der ikke sker nogen prisstigning i køledisken - kun hos landmanden. Desuden baserer den sig på, at al jord, der bruges til foderdyrkning, mister hele sin dyrkningsværdi, hvis der ikke længere skal dyrkes foder. Der tages altså ikke højde for, at man kan dyrke andre afgrøder i stedet. Derudover medregner den ikke, at landmændene kan bruge ny teknologi til at reducere værditabet.

Alt sammen er faktorer, som Svarer-udvalget har med i sine beregninger. I GrønReform indgår jagt og herlighedsværdi også i værdien af braklagte arealer, hvilket medfører, at braklagte arealer har en højere værdi end i Seges’ analyse.

"Det er ikke forkert at lave analyser med simplificerede antagelser. Det gør man hele tiden. Men vores model er meget mere nuanceret og mere retvisende," siger Jens Sand Kirk til Information.

Seges har også tidligere beregnet, at et forbud mod sprøjtning og gødskning i naturbeskyttede områder ville give et tab på 1,5 mia. kr., hvilket er én mia. mere, end beregninger fra Københavns Universitet har vist.

Seges: Vi ser kun på afgiftens effekt

I et andet eksempel har Landbrug & Fødevarer analyseret sig frem til, at oksekød kan stige med 17 pct. med en CO₂e-afgift - hvorimod Svarer-udvalget nåede frem til en prisstigning på 10 pct. ved den høje afgift.

Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef i Seges Innovation, forklarer til økonu.dk, at Seges' beregninger tager udgangspunkt i en simpel model, der ser isoleret på, hvordan afgiften på 750 kr. per ton CO2e vil påvirke indkomsten og dermed jordpriserne.

"Vi har renset for alle andre forudsætninger - vi har kun set på den rene effekt fra en afgift," siger Klaus Kaiser til økonu.dk.

Man kan også sagtens gøre, som Dream har gjort - man skal bare gøre opmærksom på, hvilke faktorer man tilføjer i beregningerne, siger Klaus Kaiser, som mener, at Dream-gruppens model har en slagside i de forudsætninger, som er lagt ind i beregningerne:

"De peger alle i retning af en mildere effekt på prisen, og der vil min indvending være, at man lige så vel kunne have inddraget effekter, som hiver i den modsatte retning. Fx hvordan afgiften vil påvirke landmændenes kreditværdighed. Gruppen har heller ikke medregnet, hvordan afgiften vil påvirke erhvervets infrastruktur eller andelsselskabernes kapacitetsudnyttelse, som givetvis vil falde, og regningen vil ende hos landmanden. Hvis man skal tilføje forudsætninger til beregningen, skal man sørge for at gøre det neutralt og få faktorer med, som peger i begge retninger, for at få et mere retvisende billede," forklarer Klaus Kaiser og tilføjer:

"Hele spørgsmålet er meget komplekst, og det er uvist, om vores, deres eller en helt tredje model er mest retvisende."

Dream: Vi ser også på adfærdsændringer

Jens Sand Kirk mener dog ikke, at man kan se bort fra, at en afgift vil påvirke priserne og dermed adfærden og den grønne omstilling.

"Seges' beregning ligger i et yderpunkt, hvor hele afgiften ender i jordpriserne - det andet yderpunkt er De Økonomiske Vismænds beregning, hvor hele afgiften ender hos forbrugeren. Vores ligger et sted midt imellem, for vi tager højde for, at der vil ske et fald i jordprisen, men vi tager også højde for, at noget af afgiften ender i priserne på de færdige fødevarer. Seges forholder sig slet ikke til, at afgiften vil motivere folk til at handle anderledes. Det er jo derfor, vi laver en CO2-afgift: for at ændre måden at forbruge og producere på. Den anden beregning er lavet, ud fra en forudsætning om at verden er uforanderlig," siger Jens Sand Kirk til økonu.dk.

Ifølge Information holder Landbrug & Fødevarer fast i regnestykket fra Seges, da organisationen mener, at det er mest korrekt at gå ud fra, at verdensmarkedspriserne på kød og mælk er faste.

Jens Sand Kirk har de seneste 4,5 år arbejdet med at udvikle GrønReform, der skal give politikerne en bedre beskrivelse af samspillet mellem miljø- og klimapolitik og økonomipolitik.

I modsætning til de gængse økonomiske modeller tager GrønReform også højde for de fysiske og tekniske grænser for forbrug og produktion i eksempelvis fiskeri, landbrug, udvinding af olie og gas og cementproduktion.