Annonce
Annonce
Kommuner forventer ikke, at miljøministerens anmeldelse ændrer noget som helst
Det får næppe nogen praktisk betydning, at Magnus Heunicke (S) har meldt 25 kommuner til Ankestyrelsen, fordi de ikke har overholdt loven om at udsende påbud om et sprøjtestop ved sårbare drikkevandsboringer. Det siger formanden for KL's miljø- og klimaudvalg.

Beskyttelsesindsatsen for de ca. 20.000 BNBO har været undervejs i seks år, og planen var, at den skulle sikres via frivillige aftaler. Foto: Colourbox
Der kommer ikke noget ud af, at miljøminister Magnus Heunicke (S) har meldt 25 kommuner til Ankestyrelsen for at bryde loven om at beskytte grundvandet under de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).
Det siger Johannes Lundsfryd Jensen (S), der er formand for KL’s miljø- og klimaudvalg, til Altinget.dk.
"Jeg synes, det er fint, at ministeren holder et pres på kommunerne for, at vi leverer på den her opgave. Men jeg tror ikke, man opnår noget med bøder. Det er ikke noget, der flytter et komma i den virkelige verden," siger han.
ifølge Altinget mener Johannes Lundsfryd Jensen dog ikke, at kommunerne bør tildeles hele ansvaret for lovbruddet. For man burde have haft mulighed for at lave et kommunalt forbud, da det er mindre administrativt bøvlet end et påbud, som kræver en individuel vurdering og dermed er mere tidskrævende, argumenterer han.
11 kommuner har ingen aftale
Beskyttelsesindsatsen for de ca. 20.000 BNBO har været undervejs i seks år, og planen var, at den skulle sikres via frivillige aftaler. Efterhånden som tiden er gået, har det dog stået klart for politikerne, at de var nødt til at gøre det lovpligtigt, og derfor skulle kommunerne udstede et påbud om sprøjtestop til de lodsejere, som ikke havde indgået en aftale senest d. 1. marts i år.
Efter skæringsdatoen har de 25 kommuner, som nu er meldt til Ankestyrelsen, indgået aftaler for alt mellem 0 og 19 pct. af BNBO. 11 af dem har ikke indgået en eneste aftale.
"Helt grundlæggende er jeg ærgerlig over, at opgaven med at beskytte vores grundvand ikke bliver taget alvorligt. Vi ser det som en af samfundets vigtigste opgaver overhovedet," siger Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør for forsyningsselskabet Ewii, til Økologisk Nu.
"Vi har gennem en periode forsøgt at indgå frivillige aftaler med lodsejerne. Lodsejerne har ikke ønsket det, og nogle kommuner har tilsyneladende forsømt at give de påbud, der skulle gives. Sådan må jeg forstå grundlaget for Heunickes anmeldelse. Vi afventer nu, at der gives de nødvendige påbud. Derefter har vi opgaven med at opkræve pengene over vandregningen," tilføjer han.
Flere artikler fra samme sektion
Ny politisk aftale skal styrke beskyttelsen af drikkevandet
Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om at afsætte 190 mio. kr. i perioden 2026-2027 til beskyttelse af det danske drikkevand. Midlerne skal fordeles via Drikkevandsfonden, som blandt andet støtter omlægning til økologi og skovrejsning.
Efterspørgslen på økologi stiger - men arealet har lige taget det største dyk i 20 år
Sidste år bød på den største årlige tilbagegang i det økologiske areal siden 2004-2005. Det sker dog, samtidig med at efterspørgslen på økologi er stigende. Minister ærgrer sig over udviklingen.
Kolding, Randers og Odense er blandt de områder, som gerne skulle se en effekt af Miljøministeriets nye krav til spildevand
16 fjorde og kystvande skal mærke en positiv effekt af, at Miljøministeriet netop har fastlagt konkrete initiativer, der skal nedbringe udledningen af kvælstof fra spildevand. 22 kommuner bliver berørt af de skrappere krav til rensningsanlæggene.