Annonce

Annonce

Fire køer står i en stald med halmballer bagved

Hos Frede Rasmussen er der ikke nok køer på bedriften, til at den med de nye regler kan betegnes som en landejendom. Ifølge ham vil det have for store konsekvenser for naturen, hvis han skal anskaffe sig køer nok til at efterleve de nye kriterier for landejendomme. Foto: Frede Rasmussen

Nogle taber, men andre vinder på de nye ejendomsvurderinger

Mange bliver ramt af skattesmæk og nedsat ejendomsværdi, mens andre kommer til at drage skattemæssig fordel af de nye skatteregler for ejendomme. Vi har talt med to boligejere på landet, der rammes vidt forskelligt.

30.000 kroner.

Så meget regner Frede Rasmussen med, at han skal betale ekstra om året for sin økologiske landbrugsejendom tæt på Tappernøje lidt øst for Næstved.

Han har et en af de mindre landbrug, der bliver ramt af de nye regler for ejendomsvurderinger, og som i hans tilfælde betyder, at hans landbrug nu skal kategoriseres som ejerbolig. Ejendommen har syv ha jord, men under de nye regler er det ikke alene nok til at blive kategoriseret som landbrugsproduktion.

”Vi har lige fået besked om fra Vurderingsstyrelsen, at den anser os som beboelse eller ejerbolig. Selvom vi i CVR-registret, får diverse hektartilskud, plejer græs- og naturarealer og får økologistøtte, så er det åbenbart ikke nok til, at de anser det som et landbrug," siger Frede Rasmussen.

Frede Rasmussen er en af de økologer, der kommer til at opleve en højere ejendomsbeskatning, efter Folketinget tilbage i 2017 vedtog en ny ejendomsvurderingslov, som nu skal implementeres. Før var hans landbrug, som han driver på deltid, kategoriseret som landbrug og lavere beskattet, da grundskylden på produktionsjord i landbrugsejendomme generelt beskattes lavere end ejerboliger.

Forskellige reaktioner

Frede Rasmussen slår fast, at de 30.000 ekstra er det beløb, han regner med at skulle betale med den nye ejendomsvurdering, men at han ikke ved det præcist endnu. Han mener grundlæggende, at beskatningen ikke burde handle om, hvor meget jord, man har:

”Jeg synes ikke, det er retfærdigt. Det er mere retfærdigt, hvis det er ens for alle, uanset om du har syv ha eller 200 ha," siger Frede Rasmussen.

Men det er ikke alle ejere af de store landejendomme, der oplever skattesmæk i forbindelse med de nye regler. Line Winkel Nielsen, der har et deltidslandbrug i Skast i Tønder kommune, går modsat Frede Rasmussen fra at være kategoriseret som ejerbolig til nu at blive kategoriseret som landbrug.

Frede Rasmussens ejendom har syv ha, men det er ikke nok til at holde ham i landbrugskategorien, så fremover skal han betale mere i skat. Efter hans egen vurdering ca. 30.000 kr. mere om året
Frede Rasmussens ejendom har syv ha, men det er ikke nok til at holde ham i landbrugskategorien, så fremover skal han betale mere i skat. Efter hans egen vurdering ca. 30.000 kr. mere om året. Foto: Frede Rasmussen

Selvom hun forstår frustrationen hos dem, der rammes økonomisk af reglerne, mener hun, at de nye regler er rimelige:

”Man har jo nok lavet reglerne om, fordi man har ment, at hvis man skal beskattes som et landbrug, så skal du også drive et landbrug. Hvis ikke du gør det, så skal du beskattes på en anden måde. Det synes jeg både giver mening og er fair," siger Line Winkel Nielsen.

Line Winkel Nielsen kan modsat Frede Rasmussen se frem at blive beskattet med cirka 2.000 kr. årligt. Dét tal var før ca. 8.000 kr., da hendes ejendom var kategoriseret som en ejerbolig.

”Jeg er bare glad for, at vi får en rimelig vurdering nu. Før var det sådan, at hvis du har over 5,5 ha, så har du et landbrug, og hvis du har under, så er du ikke et landbrug, selvom der landbrugspligt på ejendommen," siger hun.

Antal dyr gør udslaget

Line Winkel Nielsen købte sin nedlagte landejendom på 2,5 ha i 2007 og har sidenhen købt 2,5 ha mere, mens hun også forpagter cirka 30 ha. I hendes tilfælde er det antallet af dyr, der har afgjort, at hendes ejendom nu bliver betragtet som landbrug:

”Der stod i vores vurdering, at de hos Vurderingsstyrelsen kunne se, at vi havde 3 køer, 71 får og 10 høns," siger Line Winkler Nielsen.

I modsætning til Frede Rasmussen ryger Line Winkel Nielsens ejendom nu over i kategorien for landbrugsejendomme
I modsætning til Frede Rasmussen ryger Line Winkel Nielsens ejendom nu over i kategorien for landbrugsejendomme. Foto: Line Winkel Nielsen

Ifølge reglerne lever hun altså op til minimumskravene for, hvor mange dyr et landbrug skal have, da hun med 71 får ligger et godt stykke over det minimumskrav på 40 klovdyr, som er blevet besluttet.

Da hun købte sin ejendom i 2007 henvendte hun sig til Skat, fordi hun ikke kunne forstå, hvorfor ejendommen ikke var kategoriseret som landbrug. Her fik hun at vide, at hun skulle have mere end 5,5 ha.

Efter de tidligere gældende regler i vurderingsloven var der en administrativt fastsat formodningsregel om, at en ejendom på mere end 5,5 hektar som udgangspunkt ville blive anset for en landbrugsejendom, mens en ejendom under denne grænse ville blive anset for en beboelsesejendom, medmindre særlige forhold i begge tilfælde talte for det modsatte. Det var dog yderst sjældent, at man aktivt gik imod formodningsreglen.

Hos Frede Rasmussen, hvis landbrug primært er til opdræt af kødkvæg, har de ikke haft nok køer til at blive kategoriseret som landbrug. Det ville ifølge ham også have for store konsekvenser for naturen:

”Ifølge skattestyrelsens oplysninger skulle vi have haft mindst 20 køer gående for at beholde status af landbrug. Det vil for vores vedkommende betyde, at vi skulle drive rovdrift på vores marker og enge, der ville ødelægge hele den natur, vi har ansvaret for," siger han.

Kan tvinge folk til at sælge jord

Hvis Frede Rasmussen kigger i krystalkuglen, frygter han først og fremmest, at hans ejendom falder i værdi som resultat af den ekstra beskatning. Det skyldes de ekstra faste udgifter, som vil komme til at blive en del af ejendommens samlede vurdering, hvis han en dag solgte ejendommen:

”Når ejendommen skal sælges, forhåbentlig om mange år, vil der på en salgsopstilling blive skrevet hvilke udgifter, der påhviler ejendommen, herunder ejendomsskat. Derfor vil ejendommens værdi blive mindre ved et salg, når ejendomsskatten stiger," siger Frede Rasmussen.

Derudover tror han, at det generelt kommer til at gøre ondt på landdistrikterne og kan få mindre landbrugere, som ham selv til at sælge jorden fra.

”Det har jo den konsekvens, at det kan tvinge mindre landbrug til at sælge jorden fra. Så kan man sælge jorden til naboen, som ikke skal beskattes ekstra, fordi han har et par hundrede hektarer," siger han og fortsætter.

”Men vi ønsker jo at fortsætte. Så må vi må se, om økonomien kan holde til at blive beskattet ekstra."

Line Winkel Nielsen slår fast, at hun kender flere, der ligesom hende selv bliver kategoriseret som landbrug med de nye regler. Hun er derfor mere forsigtig med at konkludere, at de nye skatteregler udelukkende er et tilbageskridt for mindre landbrug:

”Jeg synes, det er lidt store ord at sige, at det går ud over de små landbrug generelt, for jeg tror da, der er mange, der ligesom os, kommer over i 'den rigtige' kategori. Vi råber bare ikke så højt," afslutter hun.

Flere artikler fra samme sektion

Danske Regioner råber op: Forureningen af vores drikkevand har nået et kritisk punkt

Forureningen af drikkevandet med pesticider og andre giftstoffer er nu så omfattende, at den udgør et ressourceproblem, advarer Danske Regioner, som også peger på, at vi bruger mere drikkevand, end der dannes.

27-02-2024 3 minutter Drikkevand,   Miljø,   Pesticider

Kødproducent stiller op som forperson i Økologisk Landsforening

Der bliver ikke kampvalg om posten som forperson i Økologisk Landsforening, da blot en enkelt kandidat har meldt sig inden deadline. Louise Køster trak sig fra posten tidligere på måneden.

26-02-2024 4 minutter Økologisk Landsforening

Vores fødevaresystem er så ubæredygtigt, at det efterlader os med en ubetalt regning på 70 billioner kr.

Nutidens landbrug koster mere, end det skaber i værdi og bidrager både til klimaforandringer og overvægt. Men der er en anden vej, som gør landbruget til både en klimagevinst og en bedre forretning, viser en rapport om det globale fødevaresystem. Spørgsmålet er, om politikerne tør tage tyren ved hornene.

21-02-2024 11 minutter Bæredygtighed,   Klima,   Biodiversitet