Hver 8. økolog lukkede i 2023

Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske heltidsbedrifter med 91 til 636 bedrifter – det svarer altså til en reduktion på 13 pct.

Men det samlede økologiske areal er dog ikke faldet tilsvarende – landbrugene er blevet større og er kommet på færre hænder. Den samme udvikling, som man ser i landbruget generelt.

Hos økologerne var faldet størst for svine- og fjerkræbedrifter med henholdsvis 26 pct. og 13 pct., mens antallet af økologiske malkekvæg- og planteavlsbedrifter faldt henholdsvis 10 pct. og 9 pct. På tværs af driftsformer steg den samlede gennemsnitlige arealanvendelse med 24,0 ha til 282,6 ha i 2023, svarende til en forøgelse på 9 pct. Det kunne ikke opveje nedgangen i antal bedrifter, hvilket betød en samlet nedgang i areal omlagt til økologi, skriver Danmarks Statistik.

Hos Økologisk Landsforening mener landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Sybille Kyed, at der er grund til bekymring over de nye tal.

”Det er et meget klart signal til politikerne om at de er nødt til at tage fat i de rammevilkår, der bestemmer, hvordan landbruget bliver indrettet og udvikler sig, hvis de ønsker et landbrug som er med til at løse biodiversitets- og klimaudfordringerne: Som ikke forurener vores natur, hav og drikkevand og som lader vores husdyr leve det gode naturlige dyreliv,” siger Sybille Kyed og tilføjer:

”Tallene er jo et signal om, at vi vil få mere konventionelt landbrug med uændret politik. Det, der er aftalt i den grønne trepart, er at intensivere det konventionelle landbrug, og så kan vi se frem til lidt økologisk landbrug ved siden af som en smal nicheproduktion. Retter man ikke op på det, vil man ikke lykkes med at løse biodiversitets- og klimaudfordringerne og samtidigt kunne sikre mad nok til en voksende verdensbefolkning og gode liv for dyrene i landbruget, og vi får ikke genskabt livet i vores fjorde, havet og søerne."

Fald i areal trods solcellers indtog

Der har været et lille fald i det samlede økologiske areal fra 310.001 ha i 2022 til 303.563 ha i 2023 – altså et samlet fald på 6.548 ha. Det på trods af at de mange nye arealer med solceller ofte tæller som økologiske, fordi ejerne søger øko-støtte.

Presset salg rammer svinebedrifter

I 2023 lagde inflation og stigende omkostninger pres på salget af økologiske varer, hvilket især ramte dyrere varegrupper som økologisk kød.

Mens driftsresultatet for økologiske svinebedrifter i gennemsnit faldt med 1,3 mio. kr. til -1,0 mio. kr. i 2023, steg resultatet for konventionelle svinebedrifter med 0,7 mio. kr. til 3,2 mio. kr. Forskellen skyldes blandt andet prisudviklingen, hvor prisen pr. solgt økologisk slagtesvin i 2023 lå på niveau med 2022, mens afregningsprisen for konventionelle slagtesvin steg med 16 pct.

Den udvikling har altså ført til, at det største fald blandt de økologiske besætninger findes hos svine- og fjerkræbedrifter med hhv. 26 pct. og 13 pct.

”Lige præcis de to produktionsgrene konkurrerer jo mod discountprodukter, så der er ikke den store betalingsvilje blandt forbrugerne. Desuden er der en større følsomhed i den type produktion, fordi de i højere grad er afhængig af afgrøder som importeres. Når priserne stiger på korn, bliver det også dyrere med de her produktioner. I kvægbruget kan du derimod bedre beskytte dig selv ved en højere grad af selvforsyning ved at basere køernes foder på græs, som er et billigt foder. Man kan jo også se af tallene, at der ekstensiveres: Der er nu mere areal til rådighed pr. ko,” siger Sybille Kyed.

Større areal men færre køer på malkekvægsbedrifter

Fra 2022 til 2023 faldt antallet af økologiske malkekvægbedrifter med 35 til 310, og faldet er primært sket i bedrifter med færre end 300 køer.

Samtidig viser statistikken et fald i antallet af malkekøer pr. bedrift i gennemsnit med èn pct. til 215, mens arealanvendelsen steg med 6 pct. til 305 ha.

”Der er en sammenhæng mellem at økonomien her rammes mindre hårdt, fordi der også er sket en ekstensivering i antal køer pr hektar. Det er jo et udtryk for en måde at gøre sig robust over for forandringerne i omverdenen,” siger Sybille Kyed.

Blandt malkekvægsbesætningerne har det også spillet en rolle at Arla har haft et mål om at reducere mængden af indvejet økologisk mælk med 100 mio. kg. Et mål der blev nået i år. De 40 mio. kg i reduktionen har koncernen opnået ved at lade en række Arla-økologer helt stoppe med mælkeproduktion, 50 mio. ved at Arla-mælkeproducenter lagde om og blev konventionelle – og for de sidste 10 procent skiftede leverancen til andre økologiske mejerier.

Lavere mælkepriser giver udslag i udbytte

For økologiske bedrifter blev den gennemsnitlige afregningspris 3,99 kr. pr. kg mælk i 2023, hvilket var 40 øre mindre end i 2022. Det afspejlede sig i bruttoudbyttet, der faldt med 1,2 mio. kr. til 12,8 mio. kr. pr. bedrift fra 2022 til 2023. Driftsomkostningerne steg med 0,3 mio. kr. til 10,7 mio. kr. og finansieringsomkostningerne med 1,1 mio. kr. til 1,9 mio. kr. i 2023, hvilket primært skyldes øgede renteudgifter. Efter tilskud blev driftsresultatet i gennemsnit 0,8 mio. kr. i 2023, hvilket er 2,7 mio. kr. mindre end i 2022.

Større og yngre

Tendensen er altså, at det er de største økologiske landbrug der fortsætter, mens økologerne samtidig bliver yngre. Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser nemlig også, at gennemsnitsalderen for økologerne er faldet fra 56,5 år til 55,1 år i løbet af 2023. Det er altså særligt de ældre økologer, der er stoppet.

Men den fortsatte vækst i landbrugenes størrelse – både hos de konventionelle og hos de økologiske – bekymrer ikke Sybille Kyed.

”Vi er mere optaget af, at vi har et landbrug, der leverer på de kriser vi står over for, end om det er ejet af nogen med mange hektar eller få hektar,” siger hun, men tilføjer at Økologisk Landsforening gerne vil sikre gode forhold for et mangfoldigt landbrug med både små og store bedrifter.

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug

Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter blev 400.000 kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var 1,9 mio. kr. mindre end i 2022 og det laveste resultat siden 2013. Udviklingen skal ses i lyset af, at driftsresultaterne toppede i 2022, især på baggrund af høje mælkepriser, og finansieringsomkostningerne der steg med 0,8 mio. kr. til 1,6 mio. kr. i 2023. Der var tilbagegang for alle driftsformer.

Negativt resultat efter ejeraflønning

Efter driftsresultatet reduceres med en aflønning af ejerens timer, blev det i gennemsnit til et underskud på 79.000 kr. for økologiske bedrifter i 2023 mod et overskud på 1,8 mio. kr. i 2022. Kun malkekvægbedrifter og fjerkræbedrifter havde positive resultater efter ejerens aflønning i 2023.

Målt i antal udgjorde de økologiske bedrifter fortsat 10 pct. af alle heltidsbedrifter i 2023.