Annonce
Annonce
Klaus Salls arbejde i Zimbabwe bestod i - sammen med græsrodsorganisationen Fachig - at undervise facilitatorer, der så oplærer individuelle landmænd udpeget af grupper af lokale bønder. Disse grupper modtager efterfølgende undervisning fra den nyoplærte landmand. Arkivfoto: Peter Nordholm Andersen
Han viser vej med økologi: »Det er som at putte lys ind i mørket«
"For de her landmænd er konventionelt landbrug slet ikke en mulighed," siger biolog Klaus Sall, der har udbredt økologi i Afrika og hjulpet landmænd med at øge udbytter og indtjening.
Da Klaus Sall stod i en lille landsby 20 km fra Bindura i Zimbabwe fik han for alvor indblik i, hvor lavproduktivt landbruget var.
Her stod han med 17 landmænd på et kursus i agro-økologiske metoder, og ikke én brugte kompost eller andre former for gødning.
"Idéen med at bruge kompost og kvæggødning som næringsstoffer, var ikke en del af deres tradition," siger Klaus Sall, der er biolog og oprindeligt uddannet i tropisk landbrugsøkologi.
Han er medlem af Ulandsudvalget i Økologisk Landsforening og har ifm. foreningens projekter i ulande arbejde med at udbrede økologien ved hjælp af konceptet Family Farmer Learning Groups (FFLG), der handler om at undervise nogle facilitatorer i organisering og agroøkologiske metoder, hvorefter de drager tilbage til deres landsbyer og videreformidler deres viden.
"Erfaringen er helt generelt, at man ved hjælp af de økologiske metoder kan fordoble udbytterne," siger Klaus Sall.
Selvom nogle landmænd gør det bedre end andre, oplever han generelt, at de er meget lydhøre over for de økologiske principper. Der er særligt én fordel, de kan mærke med det samme ved at tage teknikkerne til sig: den økonomiske.
Det er nemlig dyrt for landmænd at indkøbe pesticider og kunstgødning, som i øvrigt kan være svært at skaffe. Ved at tage Klaus Salls undervisning til sig, kan de således øge udbytterne – og dermed indtjeningen – uden at skulle investere i for mange eksterne input.
"Vi bliver hele tiden udfordret på, at økologisk landbrug ikke kan brødføde verden. Vi kan bare se, at for de her landmænd er konventionelt landbrug slet ikke en mulighed. Den eneste mulighed, de har for at forbedre deres forsyning af fødevarer, er ved hjælp af de økologiske metoder," siger Klaus Sall.
"Det giver FFLG-konceptet og de agro-økologiske metoder et svar på. Det er virkelig som at putte lys ind i mørket," tilføjer han.
Klaus Salls arbejde i Zimbabwe bestod i - sammen med græsrodsorganisationen Fachig - at undervise facilitatorer, der så oplærer individuelle landmænd udpeget af grupper af lokale bønder. Disse grupper modtager efterfølgende undervisning fra den nyoplærte landmand. "Train the trainer", som han udtrykker det.
Der er ingen penge eller gratis gaver involveret, og således sikrer man sig, at de, der deltager i kurserne, er der med et oprigtigt ønske om at lære.
"Viden er kun noget værd for dem, der har brug for den," forklarer han.
Undervisningen lægger bl.a. vægt på at lære landmændene at spotte skadedyrene i et så tidligt stadie som muligt og sætte ind over for dem, eksempelvis ved at bruge botaniske pesticider lavet af planteekstrakter såsom aske, chili og hvidløg.
Der undervises desuden i kompostering, jorddække for at mindske vandfordampningen, dyrkning af flere afgrøder samtidig og træplantning for at give både læ for vinden, skygge til jorden og mindske risikoen for erosion. Lykkes det ikke at holde på fugten i jorden, kan de andre elementer være ligegyldige, når tørken rammer.
De landmænd, der er en del af FFLG, mødes i grupper en gang om ugen i dyrkningssæsonen skiftevis på hinandens gårde, hvor værten giver en rundvisning og vælger et emne, som denne gerne vil diskutere med de andre for at høre deres erfaringer eller få input til løsninger.
Derefter arbejder de praktisk med nogle af de større opgaver på gården, hvor 20-25 personers hjælp kan gøre en stor forskel på blot få timer.
Det skaber et samarbejde, hvilket også er en væsentlig del af øvelsen, pointerer Klaus Sall:
"På den måde får man skabt nye relationer i gruppen, og det giver en enorm loyalitet, da de også begynder at hjælpe hinanden med andre ting og i fællesskab kan løfte noget af det, som hele landsbyen lider under."
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.