Gaven, der bliver ved at give: Solceller på marken kan hjælpe med at øge udbytter

Denne kronik er oprindeligt bragt på engelsk på The Conversation d. 24. november 2025. Den er her bragt i en forkortet udgave. Enkelte afsnit, som går i detaljer med Albertas lovgivning, er udeladt, da de ikke har relevans for danske læsere.

Af: Joshua M. Pearce, professor og indehaver af John M. Thompson-lærestolen i informationsteknologi og innovation, Western University, Canada

Solcelleprojekter i den canadiske provins Alberta er blevet sat på pause eller aflyst på grund af en nylig stramning af reglerne i provinsen. De nye regler forbyder solceller på landbrugsjord og kræver, at udviklere af solenergi fuldt ud finansierer nedlukninger på forhånd.

Som en konsekvens af det er mange oprindeligt rentable projekter blevet umulige at gennemføre på grund af regler, der har til formål at forhindre en gentagelse af problemet med forladte olie- og gasboringer.

Agrivoltaik er en praksis, hvor man skygger landbrugsjord med solceller for at opnå den dobbelte fordel af solenergi og øget fødevareproduktion.

Et nyt studie, som jeg har medforfattet med min kollega Uzair Jamil, viste, at delvis skygge til gavn for afgrøderne fungerer, selv når solcellerne ikke producerer strøm. Det har interessante politiske implikationer, særligt i Alberta.

Studier fra hele verden har vist, at udbyttet stiger, når fødevareafgrøder delvist skygges med solceller. Agrivoltaiske udbyttestigninger er mulige på grund af det mikroklima, der skabes under solcellerne, som bevarer vand og beskytter planterne mod for meget sol, vind, hagl og jorderosion. Temperaturen er køligere, mildere og generelt mere behagelig for planterne.

Sidste år fandt vi, at man under solceller kan øge jordbærudbyttet med 18 pct. sammenlignet med jordbær på en åben mark. Denne agrivoltaiske udbyttestigning er påvist for snesevis af andre afgrøde- og solcellekombinationer verden over, herunder basilikum, broccoli, selleri, majs, druer, grønkål, salat, græs, peberfrugter, kartofler, tomater og meget mere.

Agrivoltaik producerer mere mad pr. hektar og kan bidrage til at sænke fødevarepriserne, samtidig med at det støtter landmænd i Canada. Denne form for agrivoltaisk landbrug kan hjælpe med at imødekomme Canadas behov for fødevarer og energi og reducere landets afhængighed af fossile brændstoffer og drivhusgasudledninger – ligesom resten af verden.

Vores nye studie viser, at det mikroklima, der gavner planterne under agrivoltaiske anlæg, opretholdes, selv når solcellerne ikke producerer strøm.

Vi analyserede levetiden for nøglekomponenter i agrivoltaiske systemer og målte eksperimentelt mikroklimapåvirkningen af to agrivoltaiske anlæg. Resultaterne viste, at agrivoltaik stadig gavner afgrøderne, selv uden strømproduktion.

Agrivoltaik gavner også vedvarende energiselskaber, landmænd og alle, der spiser mad. Men for at sikre en "ordentlig" genopretning af arealet efter afslutningen af solprojekter kræver Albertas lovgivning, at landet føres tilbage til sin oprindelige uforstyrrede tilstand.

Den nyligt vedtagne albertanske Conservation and Reclamation Regulation pålægger udviklere af vedvarende energi at stille finansiel sikkerhed. Konkret kræves det, at nye solprojekter indbetaler 30 pct. af det estimerede sikkerhedsbeløb, mens projekter, der allerede er i drift, skal betale 15 pct.

Sammenligningen med forladte olie- og gasboringer, som vil koste anslåede 100 mia. dollars at rydde op, gav anledning til forebyggende lovgivning rettet mod solcelleanlæg – men er den frygt berettiget?

Agrivoltaik kan fungere som en mulig undtagelse til forbuddet mod solcelleudvikling på landbrugsjord i Alberta, som ellers i praksis ikke er tilladt.

Eksperimentelle resultater fra vores forskning viser, at skyggen fra solceller modererer jordtemperaturen og forbedrer jordfugtigheden. Agrivoltaiske systemer kan, selv når de ikke bruges til strømproduktion, fortsat skabe meningsfuld værdi for landmænd gennem skygning.

Den offentlige politik må tilpasse sig denne virkelighed med dobbelt anvendelse. Albertas nuværende regler skader ikke blot solenergibranchen, men forhindrer også landmænd i at drage nytte af agrivoltaisk infrastruktur til at dyrke mere mad til os alle.