Mens Den Grønne Trepart ruller, halter grundvandsbeskyttelsen, så en gruppe er sprunget til med løsninger

Region Hovedstaden har sammen med flere kommuner og en række organisationer, heriblandt Økologisk Landsforening, lavet anbefalinger til, hvordan beskyttelse af grundvandet kan tænkes ind i de lokale grønne treparter.

29. januar 2026
Læsetid: 3 minutter
Nærbillede af et fyldt glas vand
Et nyt projekt med bidrag fra Økologisk Landsforening giver nu konkrete forslag til, hvordan de lokale trepartsforhandlinger kan inddrage beskyttelse af grundvandet i deres arbejde med at omlægge de danske arealer. Foto: Colourbox

Af regeringens 'Aftale om et Grønt Danmark' fremgår det, at målet med Den Grønne Trepart bl.a. er at sikre bedre vilkår for natur, biodiversitet, vandmiljø og drikkevand gennem en "historisk omlægning og omstilling" af Danmarks arealer og af fødevare- og landbrugsproduktionen.

Imidlertid er grundvandsbeskyttelsen ikke konkretiseret i aftalen på nuværende tidspunkt, men fra ministre, eksperter og kommunerne er der givet udtryk for, at man ønsker at inddrage den i de kommende faser.

Derfor har en projektgruppe bestående af Region Hovedstaden samt Hillerød, Halsnæs, Helsingør og Gribskov kommuner bedt ni centrale aktører på grund- og drikkevandsområdet, heriblandt Økologisk Landsforening, komme med fælles anbefalinger til, hvordan beskyttelsen af grundvandet kan tænkes ind i trepartsarbejdet.​

Anbefalingerne, der er publiceret i en såkaldt hvidbog, er blevet til som en del af Region Hovedstadens projekt 'Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse i Nordsjælland'.

"Det er tvingende nødvendigt, at vi får beskyttet vores grundvand nu, så vi også i fremtiden kan få rent drikkevand. Hovedstadsområdet er særligt udfordret. Derfor er jeg rigtigt glad for, at vigtige aktører i debatten om drikkevandsbeskyttelse har bidraget med deres anbefalinger. Kun ved samarbejde på tværs af sektorer kan vi løse denne vigtige dagsorden," siger Lars Gaardhøj (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Fraråder frivillige aftaler

Region Hovedstaden er selv særligt udfordret, fordi mange mennesker bor på et lille areal, samtidig med at virksomheder skal bruge mere vand i produktionen.

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (Hofor) forudsiger i sin hvidbog 'Før vi løber tør for drikkevand' fra 2025, at hovedstadsområdet i 2040 risikerer at mangle op mod 12 millioner kubikmeter drikkevand årligt.

Flere steder i landet er der også forurenede industrigrunde og store generationsforureninger, der truer grundvandet.

Blandt anbefalingerne i projektet er der bud på løsninger på flere af disse udfordringer. Eksempelvis råder Danske Vandværker og Danva til, at drikkevandsbeskyttelse kræver politisk vilje og nye værktøjer, hvis den skal spille en reel rolle i den grønne trepart.

"Frivillighed alene er ikke tilstrækkelig," siger organisationerne.

Økologisk Landsforening råder til mere økologi, da produktionen ikke er afhængig af syntetiske pesticider:

"Vi anbefaler, at økologi bliver tænkt ind i fremtidig grundvandsbeskyttelse som et aktivt redskab."

Formand for miljø- og klimaudvalget i Region Hovedstaden Line Ervolder (K) understreger, at det er vigtigt at sætte ind med konkrete løsninger, hvis drikkevandet skal sikres.

"En effektiv beskyttelse af vores drikkevand kræver sammenhæng og handling på tværs af indsatser. Derfor håber jeg, at anbefalingerne bliver taget godt imod i de lokale treparter, hvor de kan gøre en forskel. Tak til alle, der har bidraget til hvidbogen, og til de fire kommuner, der har taget ansvar og er gået aktivt med i projektet," siger hun.

Anbefalingerne i udspillet sendes ud til landets 23 lokale treparter.

Udpluk af anbefalinger fra de ni aktører

Anbefalingerne fra de ni aktører er samlet i en hvidbog. Hvidbogen indeholder 8 forskellige vinkler på hvordan grundvandsbeskyttelse kan tænkes ind i den grønne trepart. Anbefalingerne er udarbejdet af Dansk Vand og Spildevandsforening (Danva), Danske Vandværker, Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor), Danske Regioner, Dansk Industri Vand (DI Vand), DTU Sustain, Transform/KU og Økologisk Landsforening, Herunder ses et udpluk af anbefalingerne:

Hofor: "Der er behov for ny og ambitiøs regulering, så vi hurtigst muligt får beskyttet de sårbare områder mod forurenende stoffer."

Danske Vandværker og Danva: "Hvis drikkevandsbeskyttelsen skal spille en reel rolle i den grønne trepart, kræver det politisk vilje og nye værktøjer. Frivillighed alene er ikke tilstrækkelig."

Økologisk Landsforening: "Vi anbefaler, at økologi bliver tænkt ind i fremtidig grundvandsbeskyttelse som et aktivt redskab."

Naturstyrelsen: "Naturstyrelsen anbefaler, at statslig skovrejsning tænkes ind i de grønne treparter til finansiering, planlægning og eksekvering af grundvandsbeskyttelse."

Københavns Universitet, som er projektleder på forskningsprojektet Transform: "En forsøgsordning med multifunktionelle grundvandsparker behøver ikke afvente en færdiggørelse af kortlægning af sårbare grundvandsdannende områder."

Dansk Industri: "DI Vand anbefaler en mere sammenhængende styring på tværs af ministerier og myndigheder, øget vidensdeling og fælles retning, så nye initiativer både fremmer både miljømål og erhvervslivets vækst."

DTU Sustain: "I den udstrækning (grundvands)beskyttelsen vil blive prioriteret i 'Aftale om et Grønt Danmark', peger nordsjællandske erfaringer på, at koordineringen med fordel kan løftes et administrativt niveau op i et overkommunalt organ."

Danske Regioner: "Grundvandets geografi er regional og at det derfor vil være oplagt at lægge en samlende og drivende rolle hos regionerne, der allerede har stærke faglige miljøer, der løser opgaver med jord- og grundvandsforurening."

Landbrug & Fødevarer, Seges, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening var
også inviteret til at bidrage, men takkede nej hertil.