Forskere sår tvivl om klimagevinst ved laboratoriedyrket kød

Laboratoriedyrket kød - også betegnet som in vitro-kød - kan blive fremtidens form for kødproduktion. Stamceller fra et dyr dyrkes til at blive muskelfibre og i sidste ende kød på tallerkenen. Teknikken kan potentielt frigøre enorme arealer, der i dag bruges til husdyrproduktionen, og det vil samtidig mindske klimabelastningen fra produktionen.

Eller vil det?

Det spørgsmål har forskere fra University of Oxford sat sig for at besvare i et nyt studie, og deres konklusion lyder, at in vitro-kød kan være bedre for klimaet set over en 1.000-årig periode, men ikke nødvendigvis er det. I sidste ende afhænger det af, om energien til produktionen af in vitro-kødet kommer fra fossile eller vedvarende kilder, og hvor energieffektiv produktionen kan blive.

Mens husdyrenes klimabelastning primært kommer fra den potente, men kortlivede drivhusgas metan, vil belastningen fra laboratorierne primært komme fra CO₂, der godt nok har en mindre opvarmende effekt, men til gengæld forbliver i atmosfæren i længere tid: Metans levetid er omtrent 12 år, mens CO₂ kan blive i atmosfæren i hundredvis af år, hvis den ikke optages i havet eller af planter.

"Det betyder, at metans effekt på den langsigtede opvarmning ikke akkumulerer sig, og effekten bliver påvirket mærkbart, hvis udledningerne øges eller reduceres," siger studiets medforfatter professor Raymond Pierrehumbert til BBC.

Vigtigt at gøre energien grøn

Forskerne mener derfor, at det er vigtigt, at energiforsyningen er blevet tilstrækkeligt grøn, inden man begynder at udrulle en kommerciel produktion af in vitro-kød - ellers ender CO₂-udledningen fra den fossile energi i atmosfæren med en langvarig opvarmende effekt.  

Forskerne har opstillet en række scenarier, bl.a. ét hvor kødforbruget fortsætter med at stige i en årrække, før det ryger ned på et mere bæredygtigt niveau. Deres beregning viser i dette tilfælde, at in vitro-kød på kort sigt vil være mere klimavenligt, men det ændrer sig på længere sigt, i takt med at kødforbruget falder, da det vil føre til en relativt hurtig reduktion af metan i atmosfæren, mens CO₂'en fra laboratoriedyrkningen vil have akkumuleret sig.

De to scenarier, der er mest optimistiske på in vitro-kødets vegne, viser dog, at det over en 1.000-årig periode vil være mere klimavenligt end den almindelige kødproduktion.

"Vi konkluderer, at laboratoriedyrket kød ikke umiddelbart er mere klimavenligt end kvægproduktionen; dets relative påvirkning afhænger i stedet af, hvor tilgængelig vedvarende energi er, og hvordan de specifikke produktionssystemer indretter sig," skriver forskerne i studiet, hvor de samtidig minder om, at menneskets nuværende kødindtag uanset produktionsmetode er så højt, at det sandsynligvis strider imod vores klimamål.   

Behæftet med usikkerheder

Forskerne gør det samtidig klart, at deres beregninger er behæftet med usikkerheder, fordi der findes for lidt data om in vitro-kødets reelle belastning, og den data, der er tilgængelig, viser forskellige mængder af udledning. 

"Vi gjorde det bedste, vi kunne. Vi læste al litteraturen bag, men det er stadig et grundlæggende problem, at vi ikke aner, om data stemmer overens med, hvad virksomhederne gør eller ej," siger studiets hovedforfatter, John Lynch, til mediet Quartz.

"Hvis den celledyrkede produktion er tilstrækkeligt energieffektiv, er den bedre end produktionen med metangas fra køerne. Punktum," tilføjer han.

I studiet efterlyser de derfor flere og bedre livscyklusanalyser, der giver et mere grundigt overblik over den samlede klimabelastning fra det laboratoriedyrkede kød. Den manglende data skyldes, at virksomhederne, der beskæftiger sig med in vitro-kød, ikke kan offentliggøre disse oplysninger, da der endnu ikke findes en kommerciel produktion. Selv hvis der gjorde, er det ikke sikkert, at virksomhederne ville oplyse det.

Steve Myrick, der leder in vitro-virksomheden Memphis Meats, fastholder over for Quartz, at deres produkt vil være en gevinst for miljøet, når produktionen kommer op i større skala. Han tilføjer, at alle virksomheder på området stadig er i research-fasen, og at de derfor ikke kan levere fyldestgørende livscyklusanalyser.

Et studie fra 2011 nåede da også frem til en anden konklusion; nemlig at in vitro-kød vil være langt bedre for klimaet end husdyrproduktionen. Her gjorde forskerne dog ligeledes opmærksom på, at beregningerne var usikre.  

Én ko kan redde 440.000 køers liv 

Den laboratoriedyrkede bøf fik mediernes opmærksomhed i 2013, da dr. Mark Post fra Maastricht University i Holland efter fem års arbejde præsenterede den. Han har vurderet, at stamceller fra én ko vil være nok til at producere samme mængde kød, som i dag kræver 440.000 køers liv.

Et problem er imidlertid netop energiforbruget. Ifølge Arizona State Universitys Carolyn Mattick, der har en ph.d. i bæredygtig teknologi, har beregninger tidligere vist, at energiforbruget kan være op til 34 pct. højere end i den gængse oksekødproduktion. 

Studiet 'Climate Impacts of Cultured Meat and Beef Cattle' er publiceret i tidsskriftet Frontiers in Sustainable Food Systems.