Forskere i fælles kritik af regeringens dyrevelfærdsudspil: Det har ingen effekt

Mange af regeringens foreslåede initiativer i dyrevelfærdsudspillet er gammel vin på nye flasker. Det er initiativer, som enten allerede ér besluttet inden udspillet, eller som ikke vil få nogen betydelig effekt for dyrene.

Det skriver fem forskere i dyrevelfærd - seniorforsker Jens Malmkvist, seniorforsker Anja Brinch Riber, forsker Mette S. Herskin, professor Lene Juul Pedersen og professor Margit Bak Jensen, alle ved Institut for Husdyrvidenskab og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet - i et debatindlæg på altinget.dk.

I alt har regeringen foreslået 23 initiativer, der skal forbedre dyrevelfærden, men forskerne giver flere eksempler på, at nogle initiativer er gamle og allerede vedtaget, mens andre ingen nævneværdig effekt vil få.

Et eksempel er initiativet, der skal mindske dødeligheden for pattegrise. Forskerne peger her på, at hoveårsagen er, at soen nu får så store kuld, at hun ikke har patter nok til at passe dem alle, og at mange af grisene er underudviklede ved faringen. En forudsætning for, at flere overlever, er derfor at nedbringe kuldstørrelserne, skriver de.

Regeringen ønsker også, at alle grise lokalbedøves før kastration, men forskerne skriver, at lokalbedøvelse ikke forhindrer smerte hos hanpattegrisene.

"Hvis de negative konsekvenser af kastration for pattegrises velfærd skal undgås, vil det kræve ny effektiv bedøvelse af hangrise eller omlægning til systemer, hvor kastration ikke længere er nødvendig," skriver de.

Hvad med kalvene?

Derudover skal der indføres screening for brystbensfrakturer hos æglæggende høner; ifølge forskerne vil det dog ikke i sig selv løse velfærdsudfordringen - blot skaffe mere viden om problemets omfang.

Flere initiativer omhandler dyrevelfærden i slagtekyllingeproduktionen, hvor regeringen foreslår en langsommere vækst. Men disse initiativer er slet ikke nye, da de blev meldt ud i en pressemeddelelse fra Fødevareministeriet sidste år, påpeger forskerne.

De efterlyser også et initiativ, der ikke kom med i regeringens udspil, på trods af at det var anbefalet af EU's fødevaresikkerhedsmyndighed, Efsa: Udfasning af enkeltopstaldning til kalve. Forskning viser, at denne mangel på social interaktion hæmmer kalvenes sociale adfærd og indlæringsevne.

"Sammen illustrerer eksemplerne, at mange af regeringens foreslåede initiativer allerede er besluttet, ligesom mange initiativer ikke vil have betydelig effekt, fordi reelle løsninger kræver andre tiltag end dem, som er foreslået," skriver de.

Mickey Gjerris, der er lektor ved bioetik ved Københavns Universitet, har også kritiseret udspillet for ikke at løse problemerne for dyrevelfærden og give dyrene bedre muligheder for at udleve en naturlig adfærd.

"Amerikanerne har et fantastisk udtryk: "putting make-up on a pig". På dansk sminker vi et lig. Som velfærden er i den danske intensive svineproduktion, har dyrerne det virkelig ringe og kan ikke udfolde de væsener, de er. Den lovgivning, der lægges op til, lader ikke grisene udtrykke, hvem de er - hverken på et bestemt tidspunkt eller inden for grisens normale levetid," udtalte han for nylig i DR's program Deadline.

Han understregede, at der er meget lang vej igen, før man kan tale om ordentlighed i dyrevelfærden:

"Det kræver meget færre dyr på meget mere plads med adgang til udearealer."

Læs hele debatindlægget her