Annonce
Annonce
Mens et flertal af landets grønne organisationer er klar til at ofre en bid af landbrugsarealet for at få plads til mere vild natur, mener to ud af tre danskere, at det nuværende landbrugsareal har en tilpas størrelse. Foto: Colourbox
Flertal af danskerne er tilfredse med landbrugets størrelse
En ny måling viser, at 68 pct. af danskerne mener, at landbruget har en tilpas størrelse i forhold til arealfordelingen i Danmark.
I øjeblikket bliver der snakket meget om at skabe mere plads til naturen ved bl.a. at omlægge landbrugsjord til natur, men to ud af tre danskerne mener, at det danske landbrug har en passende størrelse.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Altinget.
Kun 15 pct. af de adspurgte mener, at landbruget optager for meget af Danmarks areal, mens ni pct. mener, at landbruget optager for lidt af arealet. Ni pct. svarer ’ved ikke’.
Målingens svar kommer på trods af en generelt stigende interesse for naturen blandt danskerne. Vilde haver, naturnationalparker og overnatninger i det fri har særligt siden Coronas indtog i Danmark fået flere og flere til at udforske og bruge naturen.
Sådan ser Danmarks arealfordeling ud
- Med mere end 60 pct. landbrugsjord er Danmark det mest opdyrkede land i Europa.
- Næsten 80 pct. af det opdyrkede land bruges til foderproduktion.
- Kun 10 pct. af arealet bruges til at dyrke konsumafgrøder.
- Det økologiske landbrugsareal udgør cirka 11 pct. af det samlede landbrugsareal.
Hos Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening er der dog heller ikke enighed omkring målingens konklusioner.
Landbrug & Fødevarer er godt tilfreds
Til Altinget siger Anders Panum Jensen, der er miljødirektør i Landbrug & Fødevarer, at målingen pointerer, at Danmark skal fortsætte med at prioritere landbrugsareal til fødevareproduktion:
"Man hører ofte i den politiske debat, at landbruget fylder alt for meget og skal reduceres kraftigt, så det er dejligt at konstatere, at der i befolkningen er en stærk opbakning til, at Danmark er et landbrugsland og skal blive ved med at være det,” siger han og påpeger desuden, at Danmarks beliggenhed giver gode forudsætninger for at producere fødevarer.
DN advarer mod forhastede konklusioner
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening skal der dog ikke drages forhastede konklusioner på baggrund af målingen. Direktør Lars Midtiby erkender overfor Altinget, at der ikke umiddelbart er et ”brændende ønske” fra befolkningen side om at gøre landbruget mindre. Til gengæld understreger han, at de grønne mål, der er sat for fremtiden, kun kan nås, hvis landbruget fylder mindre og producerer på anderledes måder end i dag:
”Så jeg mener ikke, at man nu kan konkludere, at danskerne ønsker at fortsætte landbrugsproduktionen uændret med de konsekvenser, det indebærer,” siger Lars Midtiby til Altinget.
Danmarks Naturfredningsforening understreger overfor Altinget, at de gerne så, at man udtog mindst 500.000 ha landbrugsjord, mens Landbrug & Fødevarer holder fast i Landbrugsaftalens målsætning om at udtage 100.000 ha lavbundsjorde inklusive randarealer.
Flere artikler fra samme sektion
2024 bød på rekordhøjt niveau af pesticider i vandboringer, og grænseværdien blev brudt i flere tilfælde
Nye data afslører rekordhøje niveauer af pesticidrester i danske vandboringer, hvor grænseværdierne overskrides i et stigende antal tilfælde. En professor advarer om alvorlige sundhedsrisici, mens danske vandselskaber forudser stigende priser på drikkevand i fremtiden.
Biblioteker over hele landet vil bygge bro mellem unge og seniorer, så de kan samarbejde om klimahandling
Velux Fonden støtter nyt projekt, som skal skabe omkring 30 lokale fællesskaber for klimahandlinger, hvor over 800 unge og seniorer mødes og sammen udvikler tiltag, der kan bidrage til en grønnere fremtid.
Professor: Økologien når ikke fordoblingsmålet uden mere græs og biogas
Danmark skal fordoble det økologiske landbrugsareal inden 2030, og der er kun een vej frem, lyder det fra ny professor på Aarhus Universitet, der i årtier har forsket i biogas, kvælstof og landbrug.