Annonce
Annonce
Flertal af danskerne er tilfredse med landbrugets størrelse
En ny måling viser, at 68 pct. af danskerne mener, at landbruget har en tilpas størrelse i forhold til arealfordelingen i Danmark.

Mens et flertal af landets grønne organisationer er klar til at ofre en bid af landbrugsarealet for at få plads til mere vild natur, mener to ud af tre danskere, at det nuværende landbrugsareal har en tilpas størrelse. Foto: Colourbox
I øjeblikket bliver der snakket meget om at skabe mere plads til naturen ved bl.a. at omlægge landbrugsjord til natur, men to ud af tre danskerne mener, at det danske landbrug har en passende størrelse.
Det fremgår af en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for Altinget.
Kun 15 pct. af de adspurgte mener, at landbruget optager for meget af Danmarks areal, mens ni pct. mener, at landbruget optager for lidt af arealet. Ni pct. svarer ’ved ikke’.
Målingens svar kommer på trods af en generelt stigende interesse for naturen blandt danskerne. Vilde haver, naturnationalparker og overnatninger i det fri har særligt siden Coronas indtog i Danmark fået flere og flere til at udforske og bruge naturen.
Sådan ser Danmarks arealfordeling ud
- Med mere end 60 pct. landbrugsjord er Danmark det mest opdyrkede land i Europa.
- Næsten 80 pct. af det opdyrkede land bruges til foderproduktion.
- Kun 10 pct. af arealet bruges til at dyrke konsumafgrøder.
- Det økologiske landbrugsareal udgør cirka 11 pct. af det samlede landbrugsareal.
Hos Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening er der dog heller ikke enighed omkring målingens konklusioner.
Landbrug & Fødevarer er godt tilfreds
Til Altinget siger Anders Panum Jensen, der er miljødirektør i Landbrug & Fødevarer, at målingen pointerer, at Danmark skal fortsætte med at prioritere landbrugsareal til fødevareproduktion:
"Man hører ofte i den politiske debat, at landbruget fylder alt for meget og skal reduceres kraftigt, så det er dejligt at konstatere, at der i befolkningen er en stærk opbakning til, at Danmark er et landbrugsland og skal blive ved med at være det,” siger han og påpeger desuden, at Danmarks beliggenhed giver gode forudsætninger for at producere fødevarer.
DN advarer mod forhastede konklusioner
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening skal der dog ikke drages forhastede konklusioner på baggrund af målingen. Direktør Lars Midtiby erkender overfor Altinget, at der ikke umiddelbart er et ”brændende ønske” fra befolkningen side om at gøre landbruget mindre. Til gengæld understreger han, at de grønne mål, der er sat for fremtiden, kun kan nås, hvis landbruget fylder mindre og producerer på anderledes måder end i dag:
”Så jeg mener ikke, at man nu kan konkludere, at danskerne ønsker at fortsætte landbrugsproduktionen uændret med de konsekvenser, det indebærer,” siger Lars Midtiby til Altinget.
Danmarks Naturfredningsforening understreger overfor Altinget, at de gerne så, at man udtog mindst 500.000 ha landbrugsjord, mens Landbrug & Fødevarer holder fast i Landbrugsaftalens målsætning om at udtage 100.000 ha lavbundsjorde inklusive randarealer.
Flere artikler fra samme sektion
Cocktaileffekten fra pesticider kan øge risikoen for kræft hos børn
Børn, der udsættes for flere pesticider samtidig, har øget risiko for kræft, viser nyt amerikansk studie. En af forskerne bag anbefaler derfor, at man køber økologiske fødevarer.
Ny teknologi skal give 50 pct. mere grøn gas fra biogasanlæg
Aarhus Universitet har netop modtaget en millionbevilling til at udvikle og bygge en prototype på en ny biogas-teknologi, der gør det muligt at opskalere ganske betragteligt på både eksisterende og nye biogasanlæg.
Miljøministeren vil ikke vente på EU-vurdering af PFAS-pesticider
Pesticidbranchen opfordrer Magnus Heunicke til at afvente EU's revurering af PFAS-pesticider, men miljøministeren afviser og kræver hurtig handling fra branchen. Kartoffelavlere gruer for produktionen, hvis de mister adgang til PFAS-pesticider.