Annonce
Annonce
Dyrevelfærd bør være et verdensmål for sig selv, mener Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis med henvisning til FN's 17 verdensmål, hvor dyrevelfærd mangler. Foto: Colourbox
Dyrenes Beskyttelse: Dyrevelfærd bør være et verdensmål
Bæredygtig udvikling handler også om dyrevelfærd, mener Dyrenes Beskyttelse, som ønsker at emnet får mere opmærksomhed. Øko-formand er enig i, at dyrevelfærd er overset.
Øget dyrevelfærd bør være en integreret del af den bæredygtige udvikling i samfundet. Derfor bør dyrevelfærd også være et af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, mener Dyrenes Beskyttelse.
"Produktionsformer, der volder skade på dyr, biodiversitet og habitater, er ikke bæredygtige. Et system er bæredygtigt, hvis det er miljømæssigt sundt, økonomisk levedygtigt og socialt ansvarligt. Det er på høje tid, at vi mennesker indser, at vi er en del af naturen, og at vi må behandle dyrene med respekt og forståelse for, at vi er forbundne," skriver organisationens direktør, Britta Riis, i et indlæg på altinget.dk
FN's verdensmål er formuleret i 17 overordnede mål med 169 underpunkter. Dyrenes Beskyttelse mener, at dyrevelfærd bør være et selvstændigt 18. mål.
"Dyrevelfærd er ikke kun et spørgsmål om et dyrs fysiske sundhed. Det er videnskabeligt bevist, at dyr er sansende væsener, som dermed både kan føle lidelse og velvære," skriver Britta Riis.
De nuværende bæredygtighedsmål, der blev nedfældet for fem år siden, bliver afløst om ti år, og da er det efter hendes mening vigtigt, at man prioriterer dyrevelfærd højere, så man på tværs af sektorer og niveauer kan samarbejde om at højne dyrevelfærd.
ØL-formand er enig i manglen
Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, mener også, at dyrevelfærd er overset i FN's verdensmål og påpeger, at økologiens principper bl.a. vedrører respekten for husdyr. Han er dog ikke sikker på, at løsningen er at gøre dyrevelfærd til et selvstændigt verdensmål - i stedet bør respekten for al liv være et verdensmål.
"Skal dyrevelfærden gøres tydeligere i verdensmålene, mener jeg, at det er mere relevant at indskrive et princip om respekten for livet og alle levende væsner som klodens særkende og grundlaget for vores eksistens," siger han til Økologisk Nu.
Han mener, at der mangler et supplement til FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som handler om rettigheder for al liv, hvilket kan danne grundlag for at revidere verdensmålene:
"Kun ved at sætte alle arter ind i en grundlæggende etik giver det mening at indskrive husdyrene mere specifikt. Britta Riis nævner mange gode grunde til det, som er helt i overensstemmelse med det, vi har beskæftiget os med som økologer i generationer, og som vi har efterstræbt i den økologiske praksis. Dyrene og livet skal med i verdensmålene, ja - men hvordan?"
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.