Annonce
Annonce
På den kommende generalforsamling skal Danmarks Økologiske Jordbrugsfond tage stilling til, hvordan fonden vil rejse penge til nye jordopkøb i de kommende år. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Jordbrugsfond skal rejse mere kapital
Når Danmarks Økologiske Jordbrugsfond holder generalforsamling i maj, kan fonden se tilbage på et hektisk år med fem opkøb og ca. 400 ha på bogen.
Det
har været et travlt første investeringsår for Danmarks Økologiske
Jordbrugsfond, hvis datterselskab Dansk Økojord A/S i maj 2018 underskrev sin
første købsaftale med et dansk landbrug, som fremover bliver drevet økologisk.
Siden er det gået stærkt, og når fonden 27 maj afholder sin første generalforsamling på Lundsgaard Gods ved Kerteminde, kan deltagerne se tilbage på et travlt år med yderligere fire opkøb. Dermed disponerer fonden p.t. over ca. 400 ha landbrugsjord, som er forpagtet ud til unge økologiske landmænd.
I
marts foretog fonden sit seneste og hidtil største køb i form af Favngård, som råder
over 233 ha landbrugsjord i området lige nord for Silkeborg, nærmere betegnet
mellem Krakær – Sinding og Kragelund. Her skal forpagter Jonathan Nielsen de
næste mange år i tæt samarbejde med sin far dyrke en masse økologiske
afgrøder.
Alle penge skal ud at arbejde
Kim Qvist, direktør for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, oplyser, at der forhandles om køb af yderligere en håndfuld landbrug, og går det, som han håber, kan alle fondens midler være ude at arbejde inden udgangen af indeværende år.
Investeringerne skal være med til at sætte skub i et generationsskifte, som er kørt mere eller mindre fast og sikre fortsat omlægning til økologisk landbrug.
Danmarks Økologiske Jordbrugsfond
Stiftet i februar 2017 af Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening.
Fonden er finansieret gennem investeringer fra almindelige danskere og suppleret med realkreditbelåning.
Formålet med fonden er via datterselskabet Dansk Økojord A/S at erhverve landbrugsjord, som forpagtes til unge økologer.
Fonden regner med at have investeret i landbrugsejendomme for knap 100 mio. kr. ved udgangen af 2019.
Hidtil har fonden investeret i ca. 400 ha. som fordelt på fem ejendomme.
Samlet investering: 46.4 mio. kr., hvoraf 14.4 mio. kr. er taget fra aktiekapitalen.
Ejendomme:
-
'Bjørnekær', Brændholtvej 76 ved Ugerløse med 55 ha
-
'Lundtofthøj', Kværsvej 11, ved Aabenraa med 23 ha
-
Domicil landbrug, Truust Gade 85, ved Fårvang på 7 ha
-
'Pilegården' ved Møgeltønder med 98 ha
-
'Bavngård' nord for Silkeborg på 233 ha
"Fonden har betrådt ny jomfruelig jord, og vores model har vist sin anvendelighed i et marked, som har behov for den," pointerer Kim Qvist, med henvisning til et landbrug hvor udenlandske spekulanters opkøb efter hans vurdering er med til at presse de danske jordpriser op på et urealistisk højt niveau, som gør det næsten umuligt for unge landmænd at erhverve deres eget landbrug.
Han betegner fondens første hele driftsår som temmelig hektisk.
'Der sker rigtig meget i denne tid, og vi arbejder intenst for at følge med', skriver han i jordbrugsfondens marts-nyhedsbrev.
I nyhedsbrevet forklarer Kim Qvist, at der et fastsat et loft på 35 mio. kr. i det prospekt, som dannede det juridiske grundlag for fondens salg af aktier.
'Vi
solgte i alt aktier for 27,3 mio. kr. Prospektet gav bestyrelsen bemyndigelse
til samtidigt at rejse yderligere kapital op til de 35 mio. kr. inden udgangen
af juni 2021. Med andre ord har vi mulighed for at sælge aktier for i alt 7,7
mio. kr. til samme kurs og med samme overkurs, som de første blev solgt til. Dette
vindue agter vi at benytte os af. Det vil polstre vores likviditet og samtidigt
give flere midler til at opnå vores formål – at få så meget landbrugsjord som
muligt lagt om til økologisk drift', hedder det videre i nyhedsbrevet.
Fond etablerer domicillandbrug
Sidste år investerede fonden bl.a. i et landbrug på syv ha ved Kongensbro. Det skal fungere som en såkaldt domicilgård, så fonden får mulighed for at erhverve landbrugsjord overalt i landet uden tilhørende bygningsmasse. De bygningsløse ejendomme bliver lagt ind under domicilgården.
Men fondens hidtidige erfaringer viser, at det typisk kun er ca. hver femte henvendelse, som fonden modtager fra en potentiel forpagter til et konkret stykke jord, som fører til et senere køb, og ifølge Kim Qvist kræver det et omfattende screeningsarbejde at finde frem til de landbrug og forpagtere, som der er flest perspektiver i at investere i.
Ifølge Kim Qvist er der rigtig mange spændende projekter og unge mennesker, som ønsker at få støtte til at komme i gang med at drive økologisk landbrug.
"Derfor er det vigtigt, at vi rejser flere penge, og det bliver noget af det, som vi kommer til at diskutere på generalforsamlingen," siger han.
Fase to står for døren
I den forbindelse nævner Kim Qvist, at fonden har fået en del henvendelser fra både nuværende aktionærer og andre, som ønsker at købe aktier. Af prospektet fremgår det, at nuværende aktionærer har fortrinsret til at købe yderligere aktier. Når vinduet for yderligere aktiesalg åbnes, får de nuværende aktionærer derfor tre ugers forspring til at købe aktier.
Susanne Herfelt, tidligere direktør i Danmarks Naturfredningsforening og næstformand for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond glæder sig over den store interesse, der er for fondens arbejde, som kommer i naturlig forlængelse af DN's arbejde med giftfrie haver og kommuner.
"Fonden er nu snart færdig med fase 1, hvor vi har vist, at modellen virker. Udfordringer bliver at komme videre til anden fase, hvor vi skal ud og finde en model, som kan skaffe flere penge, så vi kan gøre det her endnu større, så vi kan få noget mere jord lagt om" siger hun.
En mulighed kunne være at indlede samarbejde med pensionsfonde og andre store investorer, men hun tør endnu ikke spå om, hvilken vej fonden vælger at gå.
Flere artikler fra samme sektion
Treparten kaldes »en generationsaftale«, men det er bestemt ikke alle unge, der er enige i det
Den Grønne Ungdomsbevægelse kritiserer den grønne trepartsaftale for at tabe ungdommen på gulvet. Omvendt er de unge landmænd i LandboUngdom glade for, at aftalen endelig er sikret via et bredt forlig, og formanden er ikke skræmt over, at Danmark indtil videre går enegang på området - tværtimod.
Lettet partileder efter aftale om grøn trepart: »Endelig får vores vandmiljø en fair chance«
Regeringen rykkede sig på kvælstofkravet, og dermed kunne den sammen med et bredt flertal i Folketinget nå til enighed om en grøn trepart efter ugers forsinkelse. Aftalen sikrer næsten én mia. nyplantede træer, skærpede kvælstofkrav til landbruget og ikke mindst en CO2-afgift. Men nogle af aftaleparterne udtrykte alligevel utilfredshed med dele af aftalen.
Nye formuleringer i den grønne trepartsaftale giver Økologisk Landsforening fornyet håb
Den endelige trepartsaftale indeholder nogle formuleringer, som giver Økologisk Landsforening fornyet håb om, at økologerne måske ikke alligevel stilles dårligere end deres konventionelle kolleger, og at foreningens forslag til en klimaafgift kan blive til virkelighed.