EU går til kamp mod ulovlig afskovning

Det er ikke nok med frivillige aftaler og certificeringer - der er behov for lovgivning for at bremse den ulovlige afskovning, mener Europa-Parlamentet.

En række forslag, som blev taget op ved det seneste plenarmøde i Parlamentet, skal derfor til afstemning torsdag, blandt andet et forslag om obligatorisk due diligence-lovgivning.

Afhængigt af forslagets konkrete udformning vil en due diligence-lovgivning betyde, at der kan stilles krav til virksomheder, om at de skal kunne redegøre for deres forsyningskæder og dokumentere, at de produkter, de importerer, ikke medvirker til ulovlig afskovning.

Simon Bager, der er ph.d.-studerende ved Université Catholique de Louvain i Belgien, forsker i emnet og har gennem længere tid været fortaler for en due diligence-lovgivning på EU-niveau som middel til at reducere afskovning drevet af import af landbrugs- og skovbaserede produkter. 

“Jeg mener, at due-diligence er den bedste løsning på de problemer, som EU lige nu står overfor ift. afskovning. Meget tyder på, at en due diligence-lovgivning både er politisk og praktisk gangbar, og afhængigt af udformningen kan den have stor positiv indflydelse på både klima og mennesker,” siger Simon Bager.

Han påpeger, at en af fordelene ved denne type lovgivning er, at den højst sandsynligt kan få politisk fodfæste, fordi der allerede på EU-niveau findes en due diligence-lovgivning for handlen med tømmer. 

Derudover har brancheorganisationerne for kakao og palmeolie foreslået due diligence-lignende virkemidler for at reducere afskovning, så forslaget ventes at modtage støtte fra centrale industriaktører

Unilever, Nestlé, Aldi, H&M Group og en række andre virksomheder og organisationer udtrykte tidligere i år deres støtte til en standardiseret due diligence-lovgivning på EU-niveau.

De understreger blandt andet behovet for en fælles standard for import på tværs af landegrænser, som de mener vil skabe en ‘level-playing field’ - mere fair konkurrence blandt virksomhederne.

Udformningen er afgørende

Hvordan en due-diligence lovgivning potentielt kommer til at udmønte sig på EU-niveau er svært at sige, men utrolig vigtig for lovgivningseffekten, understreger Simon Bager:

“Det handler både om hvor, hvor meget og hvor skrap lovgivningen bliver. Især er det vigtigt, hvilke sanktionsmuligheder lovgivningen tillader. Bliver det bøder eller retslig sanktion?”

Han påpeger, at Frankrigs nationale due-diligence lovgivning, ‘Loi de Vigilance’, gør det muligt at indføre retslige sanktioner mod virksomheder, der bryder loven, hvilket giver den betydelig gennemslagskraft.

Desuden er det også centralt, hvem der rent faktisk bliver underlagt lovgivningen:

“Det man især skal være opmærksom på i en lovgivning som denne er, at den også skal indbefatte finansieringsinstitutter og handelshuse, der støtter afskovning, og ikke bare ender på de sidste led i kæden - f.eks. supermarkeder,” siger Simon Bager og uddyber:

”Derudover er det vigtigt, hvor mange firmaer der pålægges et due diligence-ansvar. Er det alle firmaer, eller kun firmaer af en vis størrelse? Jo flere firmaer der pålægges lovgivningen, jo større vil effekten formentlig være.”

Bagsiden af mønten

For virksomheder der bliver underlagt en due diligence-lovgivning, vil det kræve ekstra ressourcer at redegøre for og monitorere forsyningskæden, og især Danmark vil være hårdere ramt af tiltaget pga. af høje lønninger.

Simon Bager anerkender den økonomiske udfordring, men påpeger samtidig, at uanset hvilken politik, man ender med at gennemføre for at reducere afskovning, vil det få økonomiske konsekvenser.

“Det handler om at ramme en balance mellem den gevinst, der vil være for klima og menneskerettigheder, og de risici, som ligger i forhold til job og økonomi. Her er due diligence en af de forventeligt mest effektive måder at reducere afskovning på.”

Han understreger dog også, at man ikke skal adskille de positive effekter ved en due diligence-lovgivning og økonomi.

“Det kommer også an på, hvordan man vil indregne klimaeffekten, fordi lige nu er det ikke internaliseret i vores måde at udregne BNP på. Hvilken pris sætter man på CO2?”

Der har igennem længere tid været øget fokus på, hvordan EU kan hjælpe med til at reducere afskovning.

Mellem 1990 og 2016 er 1.3 millioner km² skov blev ryddet, og det estimeres, at EU i dag bidrager med 10 pct. af den samlede afskovning - især produktionen af palmeolie, kød, soja, kakao og læder er årsagen hertil.

Blandt andre forslag, som Europa-Parlamentet forventes at fremlægge torsdag, er obligatoriske certificeringsordninger samt krav til virksomheder om øget sporbarhed af deres produkter.

Bliver forslagene stemt igennem er det op til Kommissionen at fremlægge et lovforslag baseret på Europa-Parlamentets udkast.