Det er vigtigt, at landbrugets nyudviklede klimaberegner bliver grundlaget for klimaafgiften

Gad vide hvor mange af dette års debatindlæg og trykte artikler i aviser, dagblade og fagblade, der har handlet om klimaafgifter i landbruget, og hvor mange indslag, der er bragt i tv og radio om lige netop dette?

Det er mange, og selv da vi holdt Økodag søndag den 14. april, blev klimaafgiften et centralt emne.

For under glæden over de hoppende og dansende køer, der endelig efter en vinter på stald kommer på græs igen, lurer bekymringen, om det bliver sidste gang.

Det økologiske kvægbrug har gennemsnitligt - kan vi læse i rapporten ’Klimaeffektivitet i landbrugssektoren’ fra Aarhus Universitet 2022 - et lavere klimaftryk pr. ha end konventionelle kvægbrug. Det samme budskab får vi fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug, på baggrund af de klimaregnskaber de laver med ESGreen Tool Climate.

Så hvorfor denne frygt, hvorfor alle de overskrifter i aviser og tv–dækning om, at økologerne kan blive mere udfordret af en klimaafgift end deres konventionelle kollegaer?

Det skyldes, at de forhold, som giver de økologiske gårde et lavere klimaaftryk, ikke er taget med i det klimaregnskab, som er lagt til grund for beregningerne fra Svarer-udvalget.

Økologisk Landsforening har ikke grundlag for at kritisere Svarer-rapporten. Arbejdet lever op til bestillingen, og der er som sådan ikke noget galt i, at ekspertudvalget har anvendt et forsimplet regnskab, når det har lavet sine modelberegninger. Men det er helt afgørende, at vores politikere, der skal tage beslutning om klimaafgiften, ved, at de ikke må bruge Svarer-udvalgets klimaregnskab som grundlag for afgiften. Regnskabet er for simpelt, og dermed giver det ikke et retvisende resultat.

De, der kommer i klemme ved at anvende regnskabet benyttet af Svarer-udvalget, er de økologiske producenter, og i særlig grad de økologiske kvægbrug, da kvægbruget er der, hvor der er størst udfordringer med metan. Men vores griseproducenter kræver også opmærksomhed. Fraværet af importeret soja er væsentligt for klimaaftrykket hos en økologisk griseproducent.

Det vil være misvisende, hvis der beregnes et lavere klimaaftryk fra en konventionel slagtegris end en økologisk slagtegris, fordi foderimporten ikke tæller med i grundlaget for en dansk klimaafgift i landbruget.

Vores politikere bør vælge ESGreen Tool Climate, som er udviklet med økonomisk støtte fra staten bl.a. med en kommende klimaregulering i landbruget for øje, som daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) sagde tilbage i juni 2020, når de vælger afgiftsgrundlaget. Og vores politikere skal beslutte, at aftrykket fra importeret foder skal tælle med. Det vil være i fuld overensstemmelse med klimalovens formålsparagraf, der siger, at tiltag i Danmark for at opnå 70 pct. reduktion i udledning af klimagasser ikke må skubbe udledningerne til udlandet.

Anvendelsen af ESGreen Tool Climate vil også komme dyrene til gavn, da gødning afsat direkte på marken – hvilket følger med et liv under åben himmel - har 90 pct. lavere tab af metan og 33 pct. mindre lattergastab. Og nok så vigtigt, så vil anvendelsen af ESGreen Tool fremme og belønne en kulstofpositiv markplan med mange græsmarker, træer og buske.

For os i Økologisk Landsforening er det ligeledes meget vigtigt at viderebringe advarslen til vores politikere fra forfatterne bag rapporten om klimaeffektivitet i landbruget: Advarslen lyder: »I guidningen af forbrugere og politikere til at træffe de mest bæredygtige valg, som samtidig kan understøtte en klima- og miljøoptimering af vores fødevareproduktion, er det vigtigt at undgå en risiko for suboptimering ved udelukkende af fokusere på klima.«

Denne advarsel handler om klimaanprisning på det enkelte produkt, men produkterne starter ude på de enkelte bedrifter.

En klimaafgift, der skal fremme en omstilling til et bæredygtigt landbrug, kan ikke stå alene. Den skal ledsages af flere samtidige krav, som vi har gjort det i Økologisk Landsforenings forslag til en klimaafgift ’Pris på Bæredygtighed’.

Fremtidens landbrug skal både have et lavt klimaaftryk, sikre gode dyreliv, mere natur og biodiversitet, et rent vandmiljø, rent drikkevand– og hvem vil have pesticidrester i sin mad?

Økologisk Landsforening argumenterer ikke for, at økologerne skal tillades et højere klimaftryk end konventionelle bedrifter. Vi argumenterer for, at politikerne skal vedtage en model, der kan give os et bæredygtigt landbrug.