Annonce
Annonce
Madspild står for 3,8 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning. Det skal 10 anbefalinger forsøge at rette op på. Foto: Colourbox
10 råd er landet på ministerens bord - nu skal han vælge, hvilke han vil forfølge
I foråret oprettede politikerne en tænketank mod madspild. Nu har den afleveret 10 forslag til fødevareministeren.
Hele 700.000 ton fødevarer går hvert år til spilde i Danmark, svarende til 3,8 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning. Det er en enorm belastning for både klimaet og miljøet, der kunne være undgået.
Derfor oprettede Miljø- og Fødevareministeriet i foråret den såkaldte Tænketank om Forebyggelse af Madspild ONE/THIRD for at rådgive politikerne om, hvordan man kan reducere madspild.
Tænketanken, der omfatter ca. 55 medlemsorganisationer fra hele fødevareværdikæden, har netop afleveret 10 anbefalinger, som fødevareminister Mogens Jensen (S) nu skal se på og vurdere.
"Der hersker ingen tvivl om, at madspild og fødevaretab medvirker i et stort omfang til den klimakrise, som ikke bare Danmark, men som hele verden står over for. Derfor skal vi handle nu. Det er rigtig positivt, at regeringen med finansloven for 2020 tager et skridt i den rigtige retning ved at styrke arbejdet i tænketanken," siger tænketankens bestyrelsesformand, Flemming Besenbacher, i en pressemeddelelse.
I sine anbefalinger påpeger tænketanken, at spildet ikke kun relaterer sig til fødevarer - det omfatter også forbruget af vand, energi, gødning, pesticider, foder, medicin og ikke mindst arealforbruget, som med mindre spild kunne sænkes for at give mere plads til natur.
De 10 anbefalinger:
- Inddrag madspild i regeringens klimahandlingsplan
- Tættere samarbejde på tværs af ministerierne
- Fastsæt 2030-reduktionsmål for hvert brancheled i fødevareværdikæden
- Fastsæt et 2030-reduktionsmål for husholdninger
- Styrk civilsamfundets engagement i kampen mod madspild
- Understøt vidensopbygning og ny teknologi
- Styrk information om muligheder for donation af overskudsmad til velgørenhed
- Bidrag til mobilisering af andre landes indsats til indfrielse af FN's verdensmål 12.3
- Inddrag FN's verdensmål 12.3 i en ny udviklingspolitisk strategi
- Indsamling af data
Blandt anbefalingerne lyder det, at forebyggelse af madspild bør indgå i regeringens klimahandlingsplan, og at det skal være nemmere at få doneret overskudsmad til velgørenhed.
"Jeg vil gerne takke tænketanken for en række gode anbefalinger, som jeg kan tage med i regeringens videre arbejde for at mindske madspild. Vi har en klar ambition om, at danskerne generelt skal leve grønnere. Derfor er det også helt sikkert, at vi i fremtiden skal smide langt mindre mad i skraldespanden," siger ministeren.
Han planlægger således at fremlægge et udspil til at styrke indsatsen mod madspild, ligesom emnet allerede er på dagsordenen i regeringens nye klimapartnerskaber, der er indgået med forskellige aktører inden for fødevarebranchen og den grønne sektor.
Ifølge FN's fødevareorgan, Fao, ender ca. en tredjedel af verdens fødevarer hvert år som madspild svarende til 1,3 mia. ton - en mængde der kunne brødføde to mia. mennesker.
Den mest kasserede fødevaregruppe er frugt, grønsager og rodfrugter, hvor Fao estimerer, at 40-50 pct. af de producerede afgrøder ender med at blive kasseret. For kød og mejeriprodukter er tallet 20 pct.
FN har et mål om, at madspildet målt per indbygger skal være halveret i 2030. Ifølge en rapport fra Boston Consulting Group fra 2018 kan spildet imidlertid være steget til 2,1 mia. ton i 2030, hvis udviklingen fortsætter uhindret.
Fremover skal den danske tænketank én gang om året forelægge anbefalinger til regeringen i kampen mod madspild.
Flere artikler fra samme sektion
Det er næsten lige blevet reddet, men nu er Det Økologiske Spisemærke igen i farezonen
Spisemærket, der angiver et køkkens andel af økologi, blev sidste år reddet på målstregen. Socialdemokratiet sagde, at det var vigtigt for partiet. Alligevel er mærket nu igen i fare for at forsvinde, da regeringen ikke har prioriteret at finde midler til det.
Skolemad er på finansloven
Danmark følger nu i sporet på en række andre lande og vil afprøve en ordning med offentligt finansieret skolemad. Det er dog ikke alle folkeskoleelever, der i første omgang bliver en del af forsøget.
EU er tæt på at udskyde lov, der skal forhindre skovrydning
EU's varslede anti-skovrydningslov skal træde i kraft inden nytår, men nu vil et flertal have udskudt loven, og Ministerrådet bakker op. Desuden vil et flertal ændre det oprindelige lovforslag, men modstandere frygter, at det vil skabe et smuthul.