Pløjning kan aldrig give de samme fordele som et pløjefrit system

Af: Søren Ilsøe, Hylstrupvej 2, Fjenneslev, næstformand i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark

Økologisk landmand Eskil Romme kommer med en række betragtninger om pløjning og jordsundhed i et læserbrev i Effektivt Landbrug tirsdag den 14. december (og www.økonu.dk d. 9. december, red.) efter deltagelse i Jordbundens Dag den 6. december.

Jeg vil medgive, at jordstrukturen forbedres, hvis man pløjer halm ned, man ellers ville have fjernet, eller hvis man har efterafgrøder, man også kan pløje ned til gavn for jordstrukturen.

Det er også bekvemt at kunne pløje i forhold til ukrudtsbekæmpelse, og det gør det nemmere at etablere næste afgrøde eventuelt med en undersået efterafgrøde.

Men selvom der er fordele ved at pløje, så må jeg understrege, at man aldrig kan opnå de fordele, der er ved ikke at pløje, så længe man sætter skærene i sin jord. Uanset hvad man ellers gør af tiltag såsom varieret sædskifte, nedmuldning af halmrester og efterafgrøder.

Pløjning er tværtimod årsag til erosion, ødelagt jordstruktur, dårlig bære- og afvandingsevne, ødelæggelse af jordens mikro- og makroporer samt en øget klimabelastning.

Afgrøderester sikrer skjul og føde

Der er også den kendsgerning, at afgrøderester på overfladen af jorden er med til at sikre skjul og fødegrundlag for mange arter af fugle. Derfor anbefaler DOF og Jægerforfundet nu Conservation Agriculture. Undersøgelser foretaget af biolog Julie Marie Søby har vist, at pløjning både i økologisk og konventionel drift sætter biodiversiteten i og på jorden alvorligt tilbage.

Og det er direkte forkert, at en nedpløjning af afgrøderester skulle være til gavn for mykorrhiza-svampen. Svampen lever ikke af afgrøderester, men i symbiose med planterne. Svampen får sukkerstoffer af planterne, og planterne får næringsstoffer og vand fra svampen. Hvis man pløjer, skærer man hele svampens netværk i jorden over, og forekomsten af svampen bliver mindre. Det var dét, forsker Sabine Ravnskov sagde i sit indlæg på Jordbundens Dag.

Jeg er da heller ikke i tvivl om, at Eskil Romme har både regnorme og måger på sin bedrift. Men jeg er overbevist om, at han ikke har mange af de store regnorme, Lumbricus Terrestris, som arbejder vertikalt og i dybden i permanente gange. Det er den type regnorm, der er vigtig for omsætning og jordens frugtbarhed. De store regnorme henter deres føde i planteresterne i overfladen, så hvis man pløjer, ødelægger man deres levested og fjerner deres føde.

Den anden, mindre ormetype arbejder i jordoverfladen og overlever en jordbearbejdning, og jeg har set pløjede systemer have en del af dem. De spiser populært sagt jord og fordøjer herved planterester, men dette kan tage meget lang tid, så de har ikke den samme betydning for jordens struktur og omsætningen i jorden.

Og i den reducerede jordbearbejdning er vi rigtig kede af at se måger, når vi er i marken, for vi vil ikke vippe vores store regnorme op i jordoverfladen, hvor mågerne kan æde dem. Vi vil beholde dem nede i jorden, hvor de gør gavn. At pløje dem op i overfladen svarer til at smide en fisk på land.

Eskil Romme henviser også til CarbonFarm-projektet. Et af formålene med projektet er netop at undersøge, hvordan man i den økologiske produktion kan undgå ploven for at få alle de fordele, der er ved ikke at pløje. FRDK og Økologisk Landsforening søger i samarbejde efter løsninger, hvor jordbearbejdning kan reduceres ved dyrkning efter økologiske principper. Vi er glade for, at flere økologiske landmænd viser interesse for de metoder, vi arbejde med i FRDK.