Annonce
Annonce
Økologisk Landsforening skal fortsat være en forandrende kraft
DEBAT: Bestyrelsens forslag til organisatorisk fornyelse handler især om at forandre ledelse og tilføre mere indirekte demokrati gennem et repræsentantskab. Vi er på ingen måder overbeviste om, at det er den rigtige vej at gå på den måde at indskrænke generalforsamlingens mandat.

Måske står vi i lidt af en midtvejskrise. Vi har sejret ad helvedes til, og økologien er blevet udbredt, som ingen af os nogensinde havde turdet håbe på. Derfor skal vi også være på dupperne, hvis virkeligheden ikke skal overhale os indenom, og vi fortsat skal være dem, der driver økologien frem, skriver de tre medlemmer af ØL. Foto: Joachim Plaetner Kjeldsen
Af: Rasmus Vestergård Madsen, personligt medlem af Økologisk Landsforening (ØL)
Kristina G. Due, formand for Ulandsudvalget i ØL
Michael Svane, landbrugsmedlem af ØL
ØL har været den progressive drivkraft bag økologien de seneste 40 år. Det skal den fortsætte med at være. Derfor må vi også spørge os selv, hvilken forening vi ønsker at være, og hvilken organisering der kan give flest mulige af vores medlemmer ejerskab til vores bevægelse.
Måske står vi i lidt af en midtvejskrise. Vi har sejret ad helvedes til, og økologien er blevet udbredt, som ingen af os nogensinde havde turdet håbe på. Derfor skal vi også være på dupperne, hvis virkeligheden ikke skal overhale os indenom, og vi fortsat skal være dem, der driver økologien frem, insisterer på, at fødevareproduktionen skal tage udgangspunkt i en holistisk forståelse og samtidig insisterer på, at vi ikke kan snakke udenom; at det er en bunden opgave at gøre landbruget klimaneutralt. Hvis det skal ske, så skal vi have flere med og i langt højere grad inddrage nye og gamle medlemmer aktivt.
På medlemsmøderne i efteråret 2021 fremførte flere deltagere, at fagudvalgene i dag varetager den økologiske faglighed inden for landbrug, virksomheder, køkkener og ulandsarbejde. At de udgør den vigtigste del af foreningen og derfor bør styrkes. De mente, det var særlig vigtigt, set i lyset af at udviklingsarbejdet i høj grad nu er udliciteret til Innovationscenter for Økologisk Landbrug.
Ikke den rette vej at gå
Andre medlemmer har peget på, at der mangler en enhed, som kan skabe samling på tværs af foreningen og gør det muligt for de medlemmer, der ikke sidder i et fagudvalg at kunne engagere sig og have indflydelse på økologiens udvikling.
Bestyrelsens forslag til organisatorisk fornyelse handler især om at forandre ledelse og tilføre mere indirekte demokrati. Det skal ske gennem et repræsentantskab med rådgivende funktion samt en lille bestyrelse med beslutningsmyndighed på fem personer samt to eksterne eksperter. Og generalforsamlingen skal ikke vælge bestyrelse og repræsentantskab (kun seks fripladser).
Vi er på ingen måder overbeviste om, at det er den rigtige vej at gå på den måde at indskrænke generalforsamlingens mandat.
Vi har set, hvordan professionaliseringen af vores forening er vokset. Det er i sig selv O.K., da den øger vores muligheder for at påvirke den landbrugspolitiske dagsorden, være troværdige overfor politikere og deltage i den offentlige debat. Men det er helt centralt, at vi også stopper op og spørger os selv, hvad ØL er sat i verden for, og hvordan vi som demokratisk medlemsorganisation ønsker, at medlemmerne skal kunne arbejde aktivt med at udbrede og udvikle økologien?
Her skal vi ikke være bange for at tænke ud af boksen. Vi kan sende flere politiske signaturprojekter til urafstemning blandt medlemmerne? Eller lave flere aktiviteter, hvor alle former for medlemmer i højere grad kan deltage i udadvendte aktiviteter? Måske vi skal genskabe regionale lokalgrupper, hvor medlemmer på tværs af brancher, forbrugere mv. kan mødes?
Eller skal vi til at bruge danskernes nyerhvervede evner med digitale møder til at komme tættere på medlemmerne? For vi skal huske på, at danskerne gerne vil den grønne omstilling. Og danskerne vil økologien. Den styrke skal vi udnytte og inddrage i ØL. Vi skal åbne og give plads til flere – ikke lukke os om os selv bag en professionel konsulentskal.
Skal tage aktivt ansvar
Der er flere muligheder for fornyelse, men det er af afgørende betydning, at medlemmerne nemt kan tage aktivt ansvar. Det direkte demokrati, der ligger i, at generalforsamlingen vælger bestyrelsen, giver størst åbenhed og gennemsigtighed i forholdet mellem medlemmer og bestyrelse. Og generalforsamlingen kan f.eks. etablere et udviklingsråd med status af kompetenceudvalg, hvor 12 personer vælges direkte af generalforsamlingen og 10 af fagudvalgene. Det vil give mulighed for samling, dialog og sparring på tværs, involvering af flere medlemmer (udover fagudvalgene) og inddragelse af de unge, som vi i den grad mangler.
Det vil give en ny ramme for, at en mangfoldighed af medlemmer kan bidrage med deres kompetencer og engagement i det strategiske arbejde med at forny og udbrede økologien og skabe rum for, at visionerne fra vores medlemmer kan blomstre, og vi i fællesskab kan rykke grønne hegnspæle i samfundet.
Flere artikler fra samme sektion
Ultraforsimplede fødevareskribenter
DEBAT: Politikens uklare og forsimplede formidling af, hvad der er sundt og ultraforarbejdet, og hvad folk advares imod at spise, er skadelig for de fødevarevirksomheder, der leverer gode, sunde produkter, og skadelig for almindelige mennesker, som prøver at navigere fornuftigt i dagligdagen.
Skab bedre dyrevelfærd og undgå greenwashing i professionelle køkkener
KLUMME: Som professionelt køkken har man et stort ansvar for at bidrage til at drive forandring, også når det drejer sig om dyrevelfærd. Og det er ikke godt nok, hvis turbokyllingen erstattes af en lidt langsommere voksende kylling, som lever under tilsvarende produktionsforhold - bare lidt længere.
Økologisk dyrevelfærd er mere end minimumskrav
FORPERSONENS ORD: Som økologer skal vi stille krav til os selv og til økologien som helhed. Hvis vi kun lever op til minimumskravene, risikerer vi, at økologien bliver uinteressant og sakker bagud.