Annonce
Annonce
Hvis regeringen vil gøre alvor af sine gode intentioner for det økologiske landbrug, må den afsætte midlerne til det, skriver Helle Borup Friberg og Per Kølster fra Økologisk Landsforening i et debatindlæg på Altinget Fødevarer. Foto: Karen Munk Nielsen
Økologisk Landsforening: Regeringen må stoppe udhulingen af økologien
Investeringerne i økologien på de seneste fem års finanslove har været under udfasning og rammer et rungende nulpunkt i 2022.
Dette indlæg er oprindeligt bragt på altinget.dk d. 04.09. 2020
Af Helle Borup Friberg og Per Kølster, hhv. direktør og formand i Økologisk Landsforening
Når en virksomhed prioriterer et forretningsområde, der skal vækste, så er det normal praksis at følge op med investeringer. Og økologi er udpeget som et prioriteret område af både regering og dens støttepartier.
Regeringen og støttepartierne har i ’forståelsespapiret’ bundet sig til et mål om at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030.
Forud for regeringsdannelsen udgav Socialdemokratiet sit økologiudspil med en klar ambition om at ville fastholde Danmark som verdens førende økologination og tage lederskab for økologien.
Denne afgrundsdybe forskel på mål og politik er selvfølgelig opsigtsvækkende og stærkt problematisk i en tid, hvor det står hævet over enhver diskussion, at dansk og europæisk landbrug skal blive mere bæredygtigt.
Fem initiativer skulle fremtidssikre økologiens udvikling og fastholde økologi som en erhvervssucces.
Socialdemokratiet
ville sikre flere midler til eksportfremme og markedsudvikling, afsætte
permanente midler til innovation og forskning, samarbejde med detailhandlen om
billigere og mere tilgængelig økologi, oprette en pulje til uddannelse af
køkkenpersonale, så der kommer mere økologi og mindre madspild i køkkenerne og
endelig arbejde for indretning af EU’s landbrugspolitik, så den understøtter
mere økologi i hele Europa.
Økologien udhules
Det er kendte virkemidler, som har sikret Danmark sin økologiske førerposition med et marked på godt 13 procent, og som har indkasseret Danmark en FN-pris for politik, som fremmer overgangen til bæredygtig fødevare- og landbrugsproduktion.
Men uanset dette har investeringerne på de sidste fem års finanslove har været under udfasning og rammer et rungende nulpunkt i 2022.
Økologisk Landsforening ser derfor frem til, at dette års finanslov afspejler målsætningen i forståelsespapiret, og at de strategiske investeringer, som Socialdemokratiet selv udpegede, inden de kom i regering, flytter sig fra ord til handling.
Denne afgrundsdybe forskel på mål og politik er selvfølgelig opsigtsvækkende og stærkt problematisk i en tid, hvor det står hævet over enhver diskussion, at dansk og europæisk landbrug skal blive mere bæredygtigt.
Kan reducere klimaaftryk
Økologi indeholder et potentiale til at reducere landbrugets klimaaftryk, samtidig med at naturen får mere plads, der kommer mere liv i marken, vi får rent vandmiljø og drikkevand, fødevarer uden pesticidrester, dyrevelfærd og et udbud af nye spændende kvalitetsfødevarer.
Men det er et potentiale, der skal dyrkes, og som kræver fortsat investering og målrettet politik. Der er behov for faglig udvikling og forskning, så økologi leverer endnu bedre og bliver mere konkurrencedygtigt. Der er behov for viden om økologi i hele værdikæden helt ud til forbrugeren og i køkkenerne, og der er markedsmekanismer, der skal ombrydes, hvis økologi skal vækste.
Økologisk
Landsforening ser derfor frem til, at dette års finanslov afspejler
målsætningen i forståelsespapiret, og at de strategiske investeringer, som
Socialdemokratiet selv udpegede, inden de kom i regering, flytter sig fra ord
til handling.
Skattereform kan fremme økologien
Samtidigt er Økologisk Landsforening stærkt optaget af den danske udmøntning af en kommende europæisk landbrugsreform.
Skruet rigtigt sammen og med tilstrækkelig interesse for at skabe forandring i dansk landbrug, så kan udmøntningen blive en model for en grøn ”skattereform” i primærlandbruget, hvor alle omkostninger også dem for klima, natur, drikkevand og dyrevelfærd afspejles i produktionsomkostningerne.
Derved kan markedskræfterne bruges aktivt til at skabe en bæredygtig omstilling i landbruget, og økologi kan blive et endnu mere oplagt fødevarevalg for flere og flere forbrugere.
Dette er et debatindlæg og ikke et udtryk for redaktionens holdning. Ønsker du at skrive et debatindlæg til Økologisk så send det til hhk@okologi.dk. Navn og profession skal oplyses. Vi forbeholder os retten til at redigere i rubrik, manchet og mellemrubrik samt at rette sproglige fejl.
Flere artikler fra samme sektion
Det er en falsk udlægning at kalde trepartsaftalen for en omstilling af landbruget
DEBAT: Den vækst i det økologiske areal, som regeringen og parterne bag trepartsaftalen ønsker, er lig med omstilling til et landbrug, der samarbejder med naturen. Den omstilling kan vi ikke se i den grønne trepart, skriver Sybille Kyed.
Merete Juhl stopper som direktør i Landbrug & Fødevarer, netop som den grønne trepart er faldet på plads
Landbrug & Fødevarer reorganiserer sin direktion, og formandskabet har i den forbindelse udpeget en ny adm. direktør. Det er uklart, om den afgående direktør selv har taget valget om at stoppe.
Økologisk Landsforening: Brugen af regenerativt landbrug som begreb kandiderer til greenwashing
DEBAT: Brugen af begrebet regenerativt jordbrug tenderer til greenwashing, når aktører bruger det i flæng med sprøjtegift. Syntetiske sprøjtegifte og kunstgødning er ikke forenelige med et regenerativt landbrug, der beskytter naturen, skriver forperson Michael Kjerkegaard.