Annonce
Annonce
Den famøse landbrugspakke skaber ulige udviklingsmuligheder for økologer og konventionelle til fordel for det konventionelle landbrug, skriver Sybille Kyed. Foto: ØL
Landbrugspakken skaber ulige vilkår
KLUMME: Forskellen mellem økologi og konventionelt landbrug er mere end forbud mod pesticider og kunstgødning - det må politikerne og myndigheder snart erkende.
Af: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening
Alle skal behandles lige – det er vel egentlig et dansk karaktertræk, og som i sit udgangspunkt er godt. Det giver lige muligheder for alle.
Men kun i udgangspunktet – det kan også resultere i ulige betingelser for udvikling. Det er, hvad vi oplever i økologien, når økologi pr. definition skal presses ind i en generel regulering formuleret med afsæt i det konventionelle landbrug og de afledte behov, der opstår for regulering for at sikre en god sameksistens med det omgivende miljø.
Det er i særlig grad den famøse landbrugspakke, som skaber ulige udviklingsmuligheder mellem økologer og konventionelle til fordel for det konventionelle landbrug.
Landbrugspakken er skabt for at imødekomme et stort ønske i det konventionelle landbrug om at kunne tilføre afgrøderne mere gødning. Ønsket blev opfyldt med modkrav i form af en tilpasset regulering, som skulle være mere hensigtsmæssig – for det konventionelle landbrug! – og det konventionelle landbrug fik adgang til at få tilskud til diverse efterafgrødetyper og minivådområder.
Økologerne derimod, de har ikke fået den mindste gavn af landbrugspakken – den har KUN indeholdt omkostninger. Støtteordninger i Landdistriktsprogrammet, som blev brugt til at udvikle det økologiske landbrug og demonstrere nye løsninger, er nedlagt for at tilvejebringe midler til at finansiere efterafgrøder og minivådområder hos de konventionelle landmænd, der må bruge mere kvælstof.
Økologien har ikke fair udviklingsmuligheder, når vi presser økologien ned i et reguleringssystem, der er indrettet med det konventionelle landbrug for øje. Det skaber unfair konkurrence.
Pengene til afværgeforanstaltningerne betyder også, at der er færre midler til rådighed til at opretholde et økologisk arealtilskud til et voksende økologiareal. Introduktion af den såkaldte ”stiplads-regulering” i reguleringen af ammoniak fra stalde straffer økologerne for at give deres dyr mere areal, uden hensyn til at det samlede antal landbrugsdyr altid vil være mindre, end det vi har i det konventionelle landbrug, hvis dansk landbrug blev drevet økologisk.
Der er kommet nye N-normer for økologisk svinegødning, som gør, at økologiske svineproducenter skal se sig om efter mere jord, og der er indført et øvre gødningsloft på økologiske gartnerier på 170 kg total N, uanset at de dyrker kulturer med en N-norm over 2.000 kg udnyttet N. To tal, der ligger så langt fra hinanden, at det må være åbenlyst for enhver, at det ikke hænger sammen, hvis man skal høste noget fra sit drivhus.
Hertil skal lægges, at fremskrivning af det økologiske areal er en del af grundlaget for landbrugspakken. Dvs., at det konventionelle landbrug nyder godt af økologiens miljøeffekt, samtidig med at det er økologerne, der betaler regningen.
Nu vil regeringen så også øge udnyttelsesprocenten på husdyrgødningen, uanset om man er økolog eller ej! Vi er nået til et stadie, hvor den forvridning, der opstår som følge af ligestillingen, har så store konsekvenser, at vi må sige fra.
Økologien har ikke fair udviklingsmuligheder, når vi presser økologien ned i et reguleringssystem, der er indrettet med det konventionelle landbrug for øje. Det skaber unfair konkurrence.
Økologi er væsentligt forskelligt fra konventionelt landbrug. Vi får aldrig den samme produktionssammensætning i økologi som i konventionelt landbrug. Der kan umuligt komme lige så mange husdyr ind i det økologiske system, som i det konventionelle. Og det er det helt afgørende, når vi forholder os til klima- og miljøbelastning og behov for regulering.
Vi er nødt til at sammenholde system med system og ikke produkt med produkt, og vi er nødt til at se på, hvilken regulering hver af de to systemer skal have, hvis vi skal give økologien fair mulighed for at vokse og med tiden evt. erstatte det konventionelle landbrug. Vi presser jo heller ikke det konventionelle landbrug ind i økologireglerne!
Økologisk Landsforening fik åbnet politikernes øjne for, at vores småskalaproducenter med en jord-til-bord-produktion ikke har fair betingelser for udvikling, hvis de til hver en tid skal presses ind i de samme regler, som er lavet med de store specialiserede produktioner for øje.
Vi må opfordre til, at politikere og Miljø- og Fødevareministeriet nu også får øjnene op for, at vi skal have en selvstændig miljøregulering af det økologiske landbrug med afsæt i økologireglerne og de overordnede miljø- og klimamål i Danmark.
Det er nødvendigt, hvis vi skal give såvel det konventionelle som det økologiske landbrug fair og lige vilkår for at udvikle sig.
Flere artikler fra samme sektion
Et ganske positivt økologisk år går på hæld - et nyt udfordrende år venter forude
MARKEDSKLUMME: Selv om det økologiske salg er tilbage på vækstsporet, pointerer Carsten Ahrenfeldt, at der er en en række oplagte indsatser at kaste sig over i det nye år.
Er du medlem af Økologisk Landsforening, bør du stille op til repræsentantskabet
FORPERSONENS ORD: Som medlem af Økologisk Landsforenings repræsentantskab er du foreningens ambassadør, som bringer viden ud, påvirker beslutningstagere og bringer viden og nye idéer til bords. Du er også med til at holde bestyrelsen og ledelsen på tæerne.
Regeringens manglende prioritering af Det Økologiske Spisemærke på finansloven er helt uforståelig
DEBAT: Der var ikke afsat penge til spisemærket i 2024. Det fortrød regeringen, og den fandt derfor midlerne i sidste øjeblik. Alligevel har regeringen igen i år valgt en løsning, hvor der opstår usikkerhed om mærkets fremtid.