Justitsmord på drøvtyggerne

Af: Thorkild Nissen, kvægbrugskonsulent hos Holistisk Økologi

Forskere på Aarhus Universitet har fundet frem til, at ét kilo oksekød har en negativ effekt på klimaet, der svarer til 19,4 kg CO₂. 

Fødevareministeriet bruger det tal i ’Klimakogebogen’, som det har udgivet med det formål at ændre folks kostvaner i en mere klimavenlig retning. Tallet er et generelt tal for kvæg. De samme forskere har sidenhen differentieret belastningen på forskellige opdrætsmetoder og fundet frem til, at intensivt staldfodrede kalve har en klimabelastning, der er ¼ af eksempelvis kødkvæg, som afgræsser naturarealer. 

Konklusion: spis mindre oksekød og vælg intensivt opdrættet staldfodret kvæg frem for ekstensivt græsfodret kvæg.

Anbefalingen står i skærende kontrast til amerikansk forskning, som konkluderer, at klimabelastningen ved intensivt slutfedede kalve er 9,6 kg CO₂/kg kød, imens den for ekstensivt græsfodrede kalve, som slutfedes på holistisk afgræsning, er -6,7 kg CO₂/kg kød. Og ja, fortegnet er rigtigt: Netto er græsfodrede kalve en klimagevinst.

Den afgørende forskel mellem forudsætningerne for regnestykket hos de to forskerhold er, at amerikanerne medregner den kulstofopbygning i jorden, som køerne indirekte er årsag til. Holistisk afgræsning har resulteret i en kulstofopbygning på 3,6 ton kulstof/ha/år (svarer til 11,8 ton CO₂).

Historisk er der flere eksempler på justitsmord på uskyldige dyr:

Mao beordrede i 1958 kineserne til at aflive spurvene, fordi de spiste af kornet på markerne. Det resulterede i hungersnød de efterfølgende år, fordi kornet blev angrebet af skadegørere, som spurvene tidligere havde spist.

• Læs også: Forsker svarer på populær kronik om holistisk afgræsning
  

Allan Savory var sidst i 60'erne ansvarlig for, at 40.000 elefanter blev skudt, fordi han troede, at de var skyld i ørkendannelse i nationalparkerne. Men ørkendannelsen blev kun værre af dette. Heldigvis var Savory i stand til at reflektere, han satte sig ned og studerede de vilde græsseres naturlige afgræsningsmønstre i Serengeti Nationalpark. Han efterlignede det og kom til at stå fadder til holistisk afgræsning. Som har vist sig at være i stand til at vende udviklingen i nationalparkerne og genopbygge humusindholdet i jorden.

Kulstofcyklusen er kommet i ubalance, og det er menneskeskabt. Vi har forrykket den ved at overforbruge af de to reservoirer - fossilt brændstof og humus - som er i jorden. Og overfyldt de reservoirer, som er i luften og i havene. Og nu står vi med 409 ppm i en atmosfære, som højst kan klare 350 ppm, hvis vi skal undgå uheldige klimaforandringer.

Der er opsat internationale mål for at ophøre med at bruge fossilt brændstof, men selvom vi gør det den dag i morgen, så står vi stadigvæk med 50-100 ppm CO₂ i luften, som vi skal have fyldt ind i et andet reservoir.

Det gode budskab er, at vi kan lagre det i jorden med en meget naturlig proces, som ikke kræver investeringer i dyre anlæg og teknik, og som samtidig gør jorden mere frugtbar. I de sidste to hundrede år, har vi gjort det modsatte og halveret jordens kulstofpulje på grund af den måde, vi har drevet industrielt landbrug. Det gør vi stadig, og det kræver et paradigmeskifte i forskningen og landbruget, at lagre kulstof i jorden i stedet for at forbruge kulstof. Hvis vi kan regenerere den dyrkede jords kulstofindhold, har vi bundet det CO₂, der er for meget i atmosfæren.

Fotosyntesen beskriver, hvordan kulstof i form af gasarter i atmosfæren omdannes til kulstof i form af sukkerstoffer i planter. Jo mere fotosyntese, des mere CO₂ kan omdannes til sukker, og jo mere kan vi høste eller afgræsse. Det er godt for landmandens økonomi, men vi har ikke fået bundet kulstof i jorden endnu. Sukkeret bliver til CO₂igen, når vi eller dyrene spiser sukkerstofferne. Hvis det skal lagres varigt i jorden, skal det omdannes til en stabil kulstofforbindelse i form af humus.

Det kan ske på to måder:

Der efterlades plantebiomasse i form af rødder, planterester eller gødning. Noget af biomassen kan omdannes til humus, men langt det meste – 90 pct. - bliver til CO₂ igen, når det nedbrydes.

Den anden måde er, at planterne udveksler sukkerstoffer med næringsstoffer i en symbiose med mikroorganismerne i jorden. Og mikroorganismerne er i stand til at danne varige kulstofforbindelser i form af humus. Denne proces er langt mere effektiv og ikke forbundet med så stort et tab.

Hvis man samtidig er i stand til at høste meget sollys og skabe et rigt mikrobielt liv i jorden, er forudsætningerne for at omdanne CO₂ til humus til stede.

Græs er uden sammenligning den landbrugsafgrøde, som kan generere mest fotosyntese. Den har en stor bladmasse, er grøn meget store dele af året, kan vokse i flere forskellige lag så den modtager sollys i flere niveauer og behøver ikke at blive pløjet om. Samtidig kan græsmarker lave et tæt og dybt rodnet, som er ideelt til at udveksle næringsstoffer og sukkerstoffer med mikroorganismerne i jorden. Græsmarker, som plejes rigtigt, kan regenerere topjorden og lagre mange ton kulstof/ha om året.

Den fremherskende græsmarksstrategi i Danmark med omlægning hvert 2-3 år, hyppige slæt, artsfattige græsmarksblandinger og afgræsning i reguleret storfold er imidlertid ikke optimal i forhold til at høste meget sollys og skabe gode forhold for mikroorganismerne.

Holistic grazing, Intensive rotationel grazing, Mob-grazing, Planned grazing - Kært barn har mange navne. Den danske betegnelse er 'holistisk afgræsning'. Den bryder på flere områder med økologiske dogmer.

Græsmarkerne indgår ikke i et sædskifte, men er i princippet evige græsmarker, som ikke lægges om. Det skaber et stabilt miljø for mikroorganismerne og sparer landmanden for en masse penge og diesel til at lægge markerne om. Traditionelt vil man forvente et aftagende udbytte med årene, men det er ikke tilfældet - tværtimod.

Der kan veksles imellem slæt og afgræsning, men det er ikke en forudsætning. Malkekøer flyttes en til flere gange om dagen og kommer ind på et lille areal/ko med veludviklet græs, der er 25-60 dage gammelt. Herefter får græsset fred til at lave fotosyntese og er fuldt restitueret inden køerne kommer ind på det samme areal igen. Og gødningen er fuldt omsat, så der ses ikke vraggræs omkring gødningsklatterne.

Det prioriteres at udså artsrige græsblandinger med stor variation i tidlighed, højde, bladmasse, roddybde og egenskaber, så der kan etableres et tæt bladdække så mange af årets dage som muligt og et tæt og dybt rodnet.

Formålet med holistisk afgræsning er at høste så meget sollys som muligt og omdanne CO₂ til sukkerstoffer, der kan danne plantevækst og humus.

Mennesker og andre enmavede dyr kan ikke omsætte græs, og her kommer drøvtyggerne ind i billedet. Parallelt med jordbiologien er det et rigt mikrobielt liv i drøvtyggernes vom, som giver dem en unik evne til at nedbryde græsset og herefter udnytte næringsstofferne. 

Faktisk kan de leve udelukkende af græs og er skabt til det. Korn, majs, soja og kraftfoder er ikke naturligt foder for drøvtyggere, og dyrkningen af disse har et negativt klimaaftryk.

Men i moderne konventionelt kvægbrug består under ¼ af malkekøernes foderration af græsmarksprodukter. Økologerne bruger mere græs, men stadigvæk består halvdelen af en økologisk malkekos foderration af andet end græsprodukter, og hovedparten af det græs, en økologisk malkeko æder, har den ikke hentet selv.

Økologiske dogmer om sædskifte, ’kløvergræs som motor’ og afgræsning i reguleret storfold er i spil. Fokus skal rettes imod at fodre mikroorganismerne i jorden, så de kan regenerere jordens frugtbarhed og forsyne planterne med næringsstoffer.

Hvis vi lukker drøvtyggerne ud af staldene, fodrer dem med deres naturlige foder, sætter ploven på loftet og tænker på at maksimere høsten af solskin, før vi tænker udbytter og tilvækst, så kan drøvtyggerne hjælpe os med at få bundet drivhusgasser fra atmosfæren som humus i jorden.

Så fortsæt bare med at drikke mælk og spise rødt kød, men efterspørg græsfodrede produkter.