Det er ikke forbrugerne, som har ødelagt dansk landbrug

Af Michelle Silke Hauptmann, medlem af Venstre, sygeplejerske, underviser og beskikket censor

Der er noget, vi bliver nødt til at tale ærligt om, også selv om det kan være svært: Vores landbrugspolitik har udfordringer. Ikke fordi intentionerne har været forkerte, men fordi kursen i for mange år har været for snæver og for forsigtig. Den Grønne Trepart tager fat på arbejdet, men der er nogle områder, vi skal tale åbent om.

Danmark bryster sig af at være et innovativt og stolt landbrugsland med en høj dyrevelfærd. Og det er også rigtigt langt hen ad vejen, men det er ikke den hele sandhed. For vores produktionsmetoder følger markedet, og markedet vil have billigt. 

Alt for længe har politikken belønnet dem, der kunne producere mest, hurtigst og billigst. Volumen er blevet vigtigere end kvalitet. Tempo vigtigere end ansvar. Det har skabt et system, hvor mange landmænd føler sig presset til at løbe stærkere, investere større og tage større risici – bare for at overleve. 

Det kan næsten sige sig selv, at når et velstillet land vælger at konkurrere på pris med hele verden, så kan det kun gå én vej; og det er ned ad bakke. Udenlandsk arbejdskraft, dårlige arbejdsforhold, lavere dyrevelfærd, større volumen, hurtigere, billigere.

Tunge regler og usikkert marked

Jeg møder mange landmænd, som gerne vil gøre det rigtige. Som vil passe bedre på jorden, give dyrene mere plads og producere mad, de kan stå inde for. Men de fortæller den samme historie: Det er svært at få økonomien til at hænge sammen. Reglerne er tunge. Markedet er usikkert. Og støttesystemerne belønner sjældent dem, der tager ansvar – men dem, der har størst arealer og mest kapital.

Samtidig har vi ladet store strukturer vokse sig stærke. Ikke fordi de er onde eller uansvarlige, men fordi systemet har været indrettet til deres fordel. Det er ikke den enkelte landmands skyld. Det er politiske valg, og derfor er det også politisk, vi skal tage ansvar.

Alt for ofte får forbrugerne skylden: "Hvis bare folk købte mere økologisk". "Hvis bare de ville betale lidt mere". Men forbrugere køber ikke politik. De køber aftensmad. De køber det, der er lettest at finde, det der er på tilbud, og det der passer til deres økonomi.

Når det billigste kød ligger forrest i køledisken, og det ansvarlige alternativ er gemt væk og koster langt mere, er det ikke et frit valg. Det er et valg, der er styret af rammerne. Herudover eksporterer vi størstedelen af vores varer, så den ensidige bebrejdelse af danske forbrugere, er tonedøv.

Debatten bliver unuanceret

Lige nu kridter fløjene skoene: Det er valgår, og svineproduktion er på dagordenen, men debatten bliver unuanceret, og der peges fingre. For det er et komplekst område, hvor løsningerne ikke ligger lige for. Der er nogen der skal ofre noget. Forbrugerne vil ikke have højere priser, landmændende vil ikke nedsætte deres profit, og vi vil helst som land ikke have en lavere BNP. Men vi vil alle gerne have rent drikkevand, ren samvittighed og sikre planetens overlevelse. 

Vi må derfor sætte ind på flere fronter. Som politikere skal vi belønne det ansvarlige. Små og mellemstore landbrug, der passer på jorden, dyrene og kvaliteten, skal have stabil økonomi og mulighed for at udvikle sig – ikke drukne i bureaukrati.

Vi skal give plads til nye aktører. Unge landmænd og iværksættere med grønne idéer skal kunne få adgang til jord, kapital og rådgivning uden at starte deres livsværk med uoverkommelig gæld.

Vi skal bruge den offentlige indkøbsmagt klogere, så bæredygtigt produceret mad får stabile aftagerkæder og producenterne tryghed til at investere. Det offentlige er en stor kunde og lige nu er det op til den enkelte kommune, om den vil prioritere bæredygtighed og økologi. Det kunne vi med rette ændre på med det samme.

Kæderne har også et ansvar

Det danske dagligvaremarked er sjældent nævnt, men det har også et ansvar. Kæderne skal lade være med at presse landmændene med deres tilbudsjagt. De skal give hyldeplads til det fornuftige valg og anvende deres reklamemuskler til at nudge forbrugeren i retning af kvalitet fremfor kvantitet. 

Hvis vi vil have et andet landbrug, må vi se på de strukturer, der har skabt det ræs mod bunden, som vi ser lige nu. For det er uholdbart. 

Markedet skaber ikke automatisk det samfund, vi ønsker. Det skaber det samfund, det bliver bedt om at skabe. Og i mange år har vi bedt det om at levere billigst muligt – uanset konsekvenserne. 

Jeg er medlem af Venstre, og jeg tror på, at vi skal stå for mod, ansvar og handlekraft. For at turde stille krav. For at turde støtte dem, der gør det rigtige. Og for at skabe et landbrug, vi kan være stolte af – også i fremtiden.