Det er bredden, der gør os unikke

Af: Mads Helms, økologisk mælkeproducent, bestyrelsesmedlem i Økologisk Landsforening

Det er bredden, der gør os unikke.

Efter nu ni år i bestyrelsen og inden da fire år i mælkeudvalget skal der nye kræfter til. Det har været en rigtig spændende rejse at have været del af, og hvor det overordnede mål har været mere og bedre økologi. Mere økologi er lykkedes fint med det voksende marked og øgede areal - bedre økologi har været mere sejt. Vi forsøgte for nogle år siden at lancere Økologiløft som en platform, der kunne understøtte initiativer, der gjorde mere, end kravene bag det røde Ø forlanger.

Det lykkedes ikke at få Økologiløft i gang; flere sagde, at de synes, det var en god ide, men at vi var for tidligt ude. Og når man i dag ser den mangfoldighed af initiativer for at gøre mere omkring klima, biodiversitet, dyrevelfærd mm., ja, så må man jo nok give dem ret.

Jeg tror dog, processen omkring Økologiløft var god i forhold til at klippe navlestrengen til det røde Ø, og at nogen gør mere end andre er ikke en devaluering af det røde Ø, men er derimod med til at styrke det, fordi det ene understøtter det andet i markedet.

I årene er der også sket meget internt i foreningen. Gennemgående har økonomi fyldt rigtig meget og til tider alt for meget. I mange år havde man oplevelsen af et være i et minefelt, hvor man ikke vidste, hvornår man trådte forkert, fordi man arbejdede med projekter, der pludselig blev forvaltet med tilbagevirkende kraft og derved enten ikke fik de bevilgede penge eller ligefrem skulle tilbagebetale projektmidler, der var udbetalt år tilbage. Via nye partnerskaber i ØkologiRådgivning Danmark og Innovationscenter for Økologisk Landbrug har vi fået reduceret den risiko, samtidig med at vi har styrket den faglige kompetence til gavn for økologien.

Ud af minefeltet

Min følelse i dag er, at vi er kommet ud af minefeltet og på en mere sikker vej, hvor der stadig skal arbejdes hårdt for at gøre foreningen mere økonomisk robust, men nu kan der arbejdes på mere langsigtede løsninger og ikke kun med konstant brandslukning.

Foreningen har altid bestået af en masse dygtige og kompetente medarbejdere, der brænder for økologien. Undervejs har der været bekymringer om, hvordan det ville gå, når erfarne kræfter forlod os. Men de nye kræfter, der medbringer ny energi og nye ideer for, hvordan vi løfter foreningen og økologien videre, er en enorm positiv oplevelse, der giver tro på fremtiden.

Økologisk Landsforening (ØL) er jo unik i at være en forening for alle led fra jord til bord, men til trods for det voksende økologiske marked og areal har foreningen ikke fået en tilsvarende tilgang i medlemmer. Men at være en forening for alle lige fra landmænd over virksomheder og køkkener til forbrugerne er en virkelig stor opgave at løfte.

Indtil for ca. 12 år siden havde vi et forbrugerudvalg, ligesom vi har de andre fagudvalg i dag. Men det fungerede ikke, fordi det er svært at definere en fælles sag for forbrugerne, på samme måde som man kan som mælke-, grise-, ægproducent osv. Som afløser for forbrugerudvalget gav man mulighed for at etablere såkaldte kompetenceudvalg, hvor folk med en fælles sag kunne samles og arbejde med at udvikle foreningen i en bestemt retning. Det har så vist sig ikke at være løsningen på at involvere den engagerede forbruger, der gerne vil gøre noget for økologien. For det kræver tid og ressourcer at deltage i den slags arbejde, og hvor vi producenter ofte har en økonomisk interesse i, hvordan økologien udvikler sig, er den jo mindre for forbrugerne.

Nødvendigt for demokratiets skyld

Da foreningen i 2019 besluttede, at vi skulle arbejde på at blive en bred interesseorganisation, var det også nødvendigt for demokratiets skyld at sikre ligelig bred repræsentation af vores medlemsgrupper. Nogen argumenterer for, at man sagtens kan få indflydelse i foreningen, hvis man bare er vedholdende og veltalende nok, men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre bredden.

Når en forbruger kritiserer os mælkeproducenter for, at dyrevelfærden burde være bedre hos os, ja, så er det jo klart, at vi som producenter kan lægge betydelig flere ressourcer i at kæmpe vores sag end den enkelte forbruger. Vi landmænd skal huske på at give plads til de andre led i foreningen. I vores kamp for at sikre egen indflydelse kommer vi nemt til at skubbe andre af banen. Demokratiets styrke ligger jo ikke i, hvem der er stærkest, har mest tid, er mest velformuleret, men i hvem der er flest, og derfor skal vi sikre, at flest mulig kan se en mening i at være medlem af ØL. Igen er det bredden, der gør ØL unik.

Fagudvalgene er på mange måder vores dør ud til baglandet og ind i foreningen. Det er stedet, hvor vi mødes med andre ligesindede og kan nørde ned i den produktionsform, vi hver især har og sammen kan finde løsninger og sætte nye mål. Det er også via fagudvalgene, at foreningen har pulsen på baglandet. For mange er det også vejen ind i bestyrelsen, fordi man bliver grebet af det politiske arbejde. Altså er fagudvalgene helt essentielle for foreningen - man kan sige, at det er en del af rødderne, der sikrer blomsten næring. Og alle i ØL ved, at uden rødder så dør man, og derfor vil deres rolle i det nye demokratiske forslag ikke blive forringet.

Ser man alene på de landbrugsrelaterede fagudvalg, så får de tildelt seks plus tre pladser i repræsentantskabet, og når man kender landmænds evne til at organisere sig, kan de i princippet også sætte sig på de seks frit valgte pladser og dermed få 15 ud af 29 pladser - dog ikke noget jeg håber på sker.

Igennem repræsentantskabet får fagudvalgene i fremtiden en formel og reel indflydelse på foreningens overordnede strategi og politik, hvor de i dag formelt kun har en rådgivende betydning.

En kæmpe opgave

Med vedtagelsen om, at vi skulle være en bred interesseorganisation, fik bestyrelsen en kæmpe opgave. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, hvis eneste opgave var et finde forslag til, hvordan vi kunne organisere os, så flest mulige med interesse for økologien ville være medlemmer af ØL. Gennem flere års arbejde med inspiration og rådgivning fra flere forskellige sider, kom vi frem til, at repræsentantskabsmodellen er måden at gøre det på.

Uden det skal misforstås, vil jeg godt kalde forslaget det mindst ringe, for det er en rigtig stor, men helt nødvendig beslutning, at vi gør noget nu, hvis vi skal sikre ØL's fremtid. Med mindst ringe mener jeg, at der på trods af de utallige timer og ressourcer, som vi i bestyrelsen og foreningen har lagt i arbejdet med at finde en model, der kan passe ind i ØL's dna, så kan der helt sikkert findes hår i suppen og være nogen, der ikke synes, det passer til deres dna, men vi ser ikke noget bedre alternativ.

Hjertet i foreningen, og for økologien som helhed, er dialogen; samtalerne om, hvor vi skal hen, og hvordan vi kommer det, er helt afgørende. Desværre har coronaen den seneste tid gjort det svært. Samtidig har vi etableret Innovationscenter for Økologisk Landbrug, som vi pga. både politiske, økonomiske og personalemæssige årsager ikke kunne involvere og diskutere i vores brede bagland. Der blev derfor efterfølgende holdt en række dialogmøder rundt i landet. Det gav folk mulighed for at drøfte foreningens fremtid og bestyrelsen mulighed for at forklare, hvad de har gang i, hvilket jo er rigtig positivt og nødvendigt.

Mange følelser

For mange er der rigtig mange følelser med i det, vi arbejder med i foreningen, og dermed kan diskussionerne også til tider blive derefter. Det er jo rigtigt godt at være engageret, jeg oplevede desværre også nogle gange, at diskussionerne udviklede sig så uheldigt, at folk, der var kommet, fordi de var nysgerrige om foreningen, blev skræmt over dette og ikke kunne se sig selv i ØL. Mit håb er, at vi i den kommende debat får gjort engagement til noget tillokkende og ikke frastødende.

Mit budskab med denne lange skrivelse er at opfordre til at give bestyrelsens forslag en chance, for selv om eksempler i landbruget med repræsentantskaber har givet det et dårligt renomme, er jeg overbevist om, at vi med vores medlemmer nok skal bevare jordforbindelsen, og at vi i fællesskab kan udvikle det til gavn for alle.

Forslaget er jo fremlagt, fordi vi har brug for at rumme så mange som muligt, og ja, når man bliver flere, kommer hver enkelt og vedkommendes sag til at fylde mindre, men muligheden for at vinde den fælles sag bliver større. Forslaget er lavet af en demokratisk valgt bestyrelse, og mit håb er, at man i sit valg vil tænke på, hvad der er bedst for foreningen og mindre på, hvad der er bedst for mig. Det er fællesskabet og bredden, der gør os stærke og unikke.