Danmark kan tage føringen i EU, når det gælder data for madens klimaaftryk

Af: Annemette Broch, grundlægger af Fonden Data For Good,
Gitte Breum, chef for Mad & Frivillighed, Odense Kommune
Daniel Spikol, lektor, Datalogisk Institut, Københavns Universitet
Michael Søgård Jørgensen, lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet.
Bent Egberg Mikkelsen, professor, Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet
Karin Zimmermann, Wageningen Universitet, leder af den Europæiske Fødevareforskningsinfrastruktur, FNHRI

Gode data er afgørende for det klimavenlige fødevarevalg, skriver Leif Nielsen fra DI i fredagens udgave af Altinget. Vi kan ikke være mere enige. Men åbne og tilgængelige data er mindst lige så vigtige. Og ikke mindste er transparente processer i udviklingen af data helt afgørende.

Så lad os få sat gang i arbejdet med at lave datagrundlaget. Det kræver, at alle aktører sætter sig sammen. Og skal vi blive bedre til at foretage de klimavenlige fødevarevalg, der er så afgørende for den grønne omstilling, så skal Danmark gå foran med at få styr på datagrundlaget for fødevarerne. Vi har alle forudsætninger. Vi sidder med ved bordet i arbejdet med at designe den Europæiske fødevareforskningsinfrastruktur, vi er tæt på at have åben adgang til ingrediens og næringsstofdata for næsten 300.000 unikke og stregkodede fødevarer, vi har tillid, er langt, når det gælder åben deling af data til gavn for det fælles bedste, og vi har meget stærke kompetencer, når det gælder digitale analyseværktøjer.

Åbenhed for forskellige aktørers behov

Gode data om klima er vigtigt for forbrugerne, det er vigtigt for storkøkkener, for restauranter, og for industrivirksomheder. Det siger sig selv, at der er en verden til forskel på behovet for familien, der handler ind på nettet og i mange forskellige butikker, til de fuldt digitaliserede og aftale-bundne indkøb, der foregår i det offentlige.

Og netop de offentlige indkøbsrutiner og den høje grad af digitalisering taler for, at storkøkkenerne kan og skal spille en vigtig rolle i anvendelsen af klimadata i udviklingen af opskrifter. De er gået foran i at drive det økologiske forbrug fremad de seneste 30 år, og de er vant til en høj grad af dokumentationskrav. Så derfor er netop de store køkkener også oplagte at have med i starten, når det gælder klimadata.

En åben proces og en god driftsmodel er afgørende

I Danmark er der lang tradition for at arbejde med bæredygtighedsdata på fødevareområdet. Flere forskellige fagmiljøer har arbejdet med modeller, der kan omregne fødevare- og ingrediensdata til klimaeffekt for måltider.

Og i modsætning til næringsstofdata så er der uenighed mellem fødevaresystemets mange forskellige aktører, når det gælder omregningsmodeller på klimaområdet. Kan man f.eks. slå grupper af fødevarer sammen, der har nogenlunde samme indvirkning på miljøet, og hvor meget skal medtages i beregningerne? Her kan vi hente god inspiration i Sverige, hvor man i lang tid har deklareret klimaeffekten af måltider i relativ enighed.

Derfor er det vigtigt at udvikle en dansk enighed. Og skal Danmark kunne gå foran i det europæiske fødevaredatasamarbejde, er det helt afgørende, at denne enighed udvikles i en åben og inkluderende proces.

Vi skal have andelstanken tilbage, når det gælder data

Om en database og selve arbejdet om den skal være offentligt drevet eller drives med en kommerciel eller neutral forretnings- og driftsmodel er et vigtigt spørgsmål. Al erfaring fra drift af den type datainfrastrukturer peger på, at konsensus og bred interessentopbakning er vigtig. Det er også den vej, man har valgt at gå i det internationale samarbejde om fødevaredata.

Ideen er at opbygge selvdrivende organisationer, hvor alle interessenter sidder med ved bordet. Det er f.eks. den vej, man går i opbygningen af den store forskningsplatform for fødevaredata FNHRI. Og det er helt afgørende, at dataplaformen følger de internationale anerkendte FAIR-principper og altså ”så åbne som muligt og så lukkede som nødvendigt”.

Her kan alle så bidrage ud fra de andelsprincipper, som vi jo selv har været med til at opfinde i Danmark. Vi ved fra både arbejdet med Fonden Data For Good og FoodData4Good, at skal vi have gang i datadelingen, skal der være noget i det for alle – også forbrugere.

Det kan f.eks. ske ved, at forbrugere ikke bare får data, men får adgang til reelle værdiskabende services. På den måde vil de kunne motiveres af at dele deres forbrugsdata, så der også opbygges viden om, hvordan forbruget på mikroniveau udvikler sig. Alt sammen i det klimavenlige fødevarevalgs tjeneste og i en sikker privatlivsbeskyttende model.

På KU er vi kommet langt med Open Science, der gør data og analyseprocesser langt mere gennemsigtige og reproducerbare. Sammen med Open Data-princippet betyder det, at både industri, forskning og borgere kan få langt bedre udbytte af den frie udveksling af data.

Gode data er ingenting, hvis der ikke bliver sat strøm til

Selv de bedste data er ingenting værd, hvis de ikke bakkes op af stærke analyseværktøjer og digitale regnemodeller. Der er f.eks. over 300.000 fødevarer i den TradeSync-database, som GS1 DK med leverandørernes hjælp har fået stablet på benene, og som forventes at blive Åben Adgang i den nærmeste fremtid.

Dertil kommer analysedata i den officielle danske kostdatabase, i tilsvarende internationale databaser og i Concitos nye klimadatabase. Så der er rigeligt at gå i gang med, og det siger sig selv, at det ikke går at håndtere den slags store data uden analyseværktøjer og digitale regnemodeller.

Kunstig intelligens, talegenkendelse i brugergrænsefladen, AI-støttede analysemodeller og Multi Party Computation-principper er blot nogle af de værktøjer der skal i sving. Det er værd at bemærke, at når netop Danmark sidder langt fremme i bussen i det europæiske samarbejde om datainfrastrukturer på fødevareområdet, er det netop, fordi vi har været i stand til at anvende datavidenskab innovativt og kreativt på fødevareområdet.

Klimadata skal gå hånd i hånd med madspildsdata

Data er ikke bare vigtige, når det gælder fødevareforbrug og deres klimaaftryk. Også madspild har i sagens natur et klimaaftryk, svarende til de fødevarer der bliver til affald. Derfor er det vigtigt at huske, at EU-Kommissionen allerede i 2019 bad medlemsstaterne om at gøre forberedelser til at opgøre data om madspild.

Skal Danmark kunne tage førertrøjen på i det europæiske klima– og fødevaredatasamarbejde, er det vigtigt, at vi kan vise alle vore styrkepositioner. Der er behov for en neutral dataplatform, hvor producenter, detailled, storkøkkener, restauranter og forskere kan få adgang til gode data om madspild i de forskellige led og trække på brugervenlige analyseværktøjer. Det er værd at huske på, at det jo ikke bare er fødevarer der bliver spist, som har en klimaeffekt, men i allerhøjeste grad også dem, der bliver spildt.

Det er helt afgørende, at processen mod at strukturere en dataplatform er åben og inkluderende, og at der tilkobles de rigtige digitale analytiske værktøjer. Og i Danmark er vi allerede langt med forskning i kunstig intelligens. Her er fem universiteter nemlig gået sammen for at kunne udvikle nye forskningsbaserede værktøjer til bl.a. at kunne løse aktuelle samfundsudfordringer om f.eks. klima og madspild.