Udsigt til faldende mælkepriser giver ingen søvnløse nætter hos mælkeformand

Danske mælkeproducenter kan ifølge en ny prisprognose fra Seges Innovation se frem til en lavere afregning for deres mælk i både 2023 og 2024, oplyser Landbrugsavisen.

Afregningsprisen for mælk til de danske landmænd har de seneste måneder taget et dyk, og den negative prisudvikling vil formentlig fortsætte i resten af indeværende år og i 2004. Mens faldet vil ske i et forholdsvist afdæmpet tempo i 2023, forventer Seges, at prisudviklingen til næste år vil nærme sig afregningspriserne fra 2021. Sådan lyder fremskrivningerne i en ny prisprognose fra Seges Innovation, skriver mediet.

Aktuelt har Arla senest oplyst, at selskabets acontopris for både konventionel og økologisk mælk sænkes med 29,8 øre/kg fra 1. marts, og ifølge prognosen fra Seges vil gennemsnitsprisen for standard mælk i 2023 lande på 3,79 kr. per kg mælk mod 4,03 kr. i 2022. I 2024 falder gennemsnitsprisen til 2,96 kr., hvilket kun lige er over niveauet i 2021.

Økologisk mælk, der i 2022 nåede et rekordhøjt niveau på 4,52 kr. per kg mælk, vil ifølge prognosen fra Seges tage et dyk til 4,20 kr. i 2023 og 3,46 kr. i 2024, skriver Landbrugsavisen, som har talt med chefkonsulent i L&F, Niels Ole Nielsen.

Han beskriver den seneste prisudvikling som resultatet af, et faldende forbrug på grund af stigende priser efter en periode med en stor difference mellem udbud og efterspørgsel.

”I starten af perioden med inflationen i slutningen af 2021 fulgte afregningspriserne ikke med op, og det fik mange til at skille sig af med køer i 2021. Herefter fik vi et kraftigt fald i indvejningen – det meste af 2022 så vi et fald på 2 pct. Samtidig så vi en stigning på 1 til 2 pct. i forbruget i starten af året, så vi fik skabt en mangel på mælk,” siger han til mediet.

Finn Tang, forperson for Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening er selvsagt ikke begejstret for den skitserede prisudvikling på den mælk, som er hovedindtægtskilden for hans landbrug, men mange år i branchen har lært ham ikke at lade sig gå på af de prisudsving, som i periode rammer mælkeafregningen.

”Afregningsprisen er ikke en faktor, som vi selv har indflydelse på, så det er ikke noget, som jeg vil lade mig påvirke af,” siger Finn Tang, som i højere grad er bekymret for stigende renter og risikoen for at blive ramt af tørke.

Set gennem hans optik giver det derimod ikke meget mening at kigge på udsving i afregningsprisen over en periode på kun et par år.

”Jeg plejer at kigge på udviklingen over de seneste fem år, og der må vi sige, at vi har oplevet en pæn stigning," siger den jyske økolog, som sammenligner rollen som mælkeproducent med en skiløber:

”Lige nu står vi toppen af bjerget efter flere år med prisstigninger, så må vi også prøve at nyde turen ned ad bjerget,” siger han.

Finn Tang ved af erfaring, at der venter 'en lift' i bunden af løjpen, som på et tidspunkt igen vil løfte mælkepriserne op på et højere niveau, og han minder i den forbindelse om, at der formentlig er udsigt til en positiv effekt, når antallet af økologiske mælkeproducenter i de kommende år vil dale som konsekvens af de nødvendige markedstilpasninger af indvejningen. Det vil efter hans vurdering trække i retning af en højere afregning.