Annonce
Annonce
Der er strammet op på kravene for hold af økologisk fjerkræ, og siden 1. januar har alle økologer skullet leve op til de samme krav. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
Tre overgangsordninger for økologisk fjerkræ er nu udløbet
Reglerne er strammet op, så der nu er krav til længden på siddepinde og udgangshuller, størrelsen af hævede platforme og adskillelsens form hos økologiske fjerkræbesætninger.
1. januar 2025 udløb tre overgangsordninger for økologisk fjerkræ.
Ved årsskiftet udløb tre overgangsordninger for økologisk fjerkræ, hvilket betyder strammere krav. Det oplyser Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.
Ordningerne drejer sig om siddepinde og hævede platforme, udgangshuller samt skillevæg og adskillelse i stalden. Det betyder, at alle nu skal overholde de samme regler. Reglerne er strammet op, så der nu er krav til længden på siddepinde og udgangshuller, størrelsen af hævede platforme og adskillelsens form.
De gældende regler er:
Regler vedr. siddepinde og hævede platforme
Alle fjerkræ, bortset fra ænder og gæs, skal have siddepinde og/eller hævede platforme. Fuglene skal have adgang til dem fra en ung alder, og de skal have en størrelse, der svarer til størrelsen af flokken og fuglen.
Hos æglæggende høner og forældredyr skal der være mindst 18 cm siddepind pr. fugl. For hønniker, hanekyllinger fra æglæggerlinjer og kalkuner skal der være mindst 10 cm siddepind pr. fugl eller mindst 100 cm2 hævede platforme pr. fugl. For perlehøns, slagtekyllinger og kapuner skal der være mindst fem cm siddepind pr. fugl eller mindst 25 cm2 hævede platforme pr. fugl.
Regler vedr. udgangshuller
Alle fjerkræ skal have let adgang til udendørsarealer. Fjerkræhuset skal have indgangs- og udgangshuller, der giver direkte adgang til udearealer. Fuglene skal have adgang til hullerne uden hindringer, og hvis hullerne er hævede, skal der være en rampe.
Længden af udgangshullerne fra fjerkræhusets ydre grænse, dvs. fra stalden og ud til hønsegården, skal være mindst fire meter pr. 100 m2 af fjerkræhusets mindste indendørs nytteareal. Fjerkræhusets indendørs nytteareal defineres som gulvarealet og arealet på slats og/eller etagesystem.
Hvis fjerkræhuset er udstyret med en veranda eller en anden udendørs tagbelagt bygningsdel (AUB), skal størrelsen af ind- og udgangshuller mellem fjerkræhuset og verandaen/AUB have en samlet længde på mindst to meter pr. 100 m2 af fjerkræhusets indendørs nytteareal.
Regler vedr. skillevæg og adskillelse i stalden
Der skal være adskillelse i fjerkræhuset, så kontakten mellem flokkene er begrænset. Fuglene fra forskellige flokke må ikke blandes. Det er tilladt at have gennemgående fodringsanlæg, ægtransportbånd mv., hvis der alene er mindre åbninger.
Hvis dit fjerkræhus har en veranda eller AUB, så skal der også være en adskillelse i disse, som skal sikre, at flokstørrelsen ikke overstiger det tilladte. Adskillelsen skal overholde de samme krav som i den inderste del af stalden. Hvor der er krav om faste skillevægge, skal disse sikre en fuldstændig fysisk adskillelse fra gulvet til taget af bygningen for hver afdeling i fjerkræhuset.
Flere artikler fra samme sektion
Regnorme trives langt bedre i blomsterstriber end korn- og rapsmarker
I et nyt tysk forsøg har man fundet langt flere regnorme i jord under blomsterstriber sammenlignet med jord under raps- og kornmarker.
Forsøg, der har været i gang siden 1850'erne, giver et unikt indblik i, hvordan gødskning påvirker planter og bier negativt
Jo mere gødning, især kvælstof, en græsmark tildeles, desto færre arter vil der være. Særligt bier bliver hårdt ramt. Det viser et britisk forsøg, på marker, der har indgået i landbrugsstudier siden 1856.
Fire års forsøg viser, at stribedyrkning har mange gavnlige effekter, men også visse udfordringer
Gennem fire år har Innovationscenter for Økologisk Landbrug og andre partnere undersøgt muligheder for og effekter ved stribedyrkning. Metoden har især vist sig at fremme funktionel biodiversitet, der kan sikre mere robuste udbytter.