Annonce
Annonce
BOOST-projektet er i gang med at sammenligne, hvordan forskellige hvedesorter og dyrkningssteder påvirker sorteringen i forhold til protein, faldtal og spiring. Foto: Jakob Brandt
Sortering af enkeltkorn kan forbedre kvaliteten og økonomien
NYT FRA ICROFS: Ved hjælp af ny teknologi kan Gl. Buurholt sortere kerner med højt og lavt proteinindhold. Så kan de opdelte fraktioner enten sælges som højkvalitet eller som en restfraktion.
Af: Birthe Jespersen, UCL
Visti Møller, Gl. Buurholt
Lone Andreasen, Landsorten
Forbrugernes efterspørgsel på lokalt økologisk produceret brød og mel af høj kvalitet er stigende, men dansk korn - især økologisk hvede - har ofte et for lavt proteinindhold.
Virksomheden Gl. Buurholt har en niche inden for dansk landbrug med speciale inden for frø og kornforædling. De ansatte kører fra gård til gård med mobile fabrikker og arbejder med at øge værdien af gårdens korn- og frøbeholdninger gennem forædling - enten før salg eller til eget brug.
Ved hjælp af ny teknologi kan Gl. Buurholdt sortere kerner med højt og lavt proteinindhold. Selve maskinen har en kapacitet på fire ton pr. time og kan f.eks. opdele brødhvede eller maltbyg med lave proteinværdier i fraktioner, som dermed enten kan sælges som højkvalitet eller som en restfraktion.
Med andre ord kan landmænd sælge en del af kornpartiet til premium pris og resten til foderpris i stedet for at måtte sælge hele partiet til foderpris.
Variationen inden for det enkelte aks kan være stor, og dyrkningsmæssigt er det vanskeligt at reducere variationen. Derfor undersøger Organic RDD-projektet BOOST, om enkeltkornssortering er en god metode til forbedring af kornkvaliteten.
Når kernevægt og proteinindhold analyseres, ses en variation mellem kernerne på et enkelt hvedeaks på 16-69 mg i kernevægt og 7,5-9,5 pct. i proteinindhold.
Projektets undersøgelser viser, at der efter sortering fra to hvedesorter med 10 pct. protein kan opnås to cirka lige store fraktioner med henholdsvis 8 pct. og 12 pct. protein.
I 2023 har det dog været vanskeligt at finde partier, der havde tilstrækkelig variation i proteinindhold til at sortere på. Til gengæld ses en forbedring af faldtal. Udgangsmaterialet har en proteinprocent på 15,3 pct. og et faldtal på 190. Ved at sortere, så 10 pct. af udgangsmaterialet kommer i fraktion 1 og 90 pct. i fraktion 2, opnås en stigning i faldtal.
Det kan yderligere forbedres ved at sortere en større procentdel af udgangsmaterialet fra, så der kommer 25 pct. i fraktion 1 og 75 pct. i fraktion 2. Dermed opnås et faldtal på 307, hvilket opfylder kravene til produktion af brødhvede.
Tidligere forsøg viser, at der indirekte sorteres på faldtal, spireevne og svampesygdommen fusarium, men det er for tidligt at konkludere, at det gælder generelt.
BOOST er i gang med at sammenligne, hvordan forskellige hvedesorter og dyrkningssteder påvirker sorteringen i forhold til protein, faldtal og spiring.
Når arbejdet for 2023 er evalueret, forventer projektet, at udstyret kan hjælpe landmænd direkte på gården ved at sortere kornpartier, som ikke opfylder kvalitetskravene - for på sigt at optimere økonomien.
BOOST er en del af Organic RDD7-programmet, som koordineres af ICROFS og har fået tilskud via GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Flere artikler fra samme sektion
Potentialet for at øge de økologiske udbytter er stort
ANALYSE: Kvælstof bestemmer den største del af de økologiske udbytter, og det er oftest den begrænsende ressource i en økologisk markplan. Fravær af pesticider koster også udbytter i en direkte sammenligning med konventionel planteavl. Det økologiske greb er at udmønte de grundlæggende økologiske principper til praktisk landmandskab, krydret med nye metoder og teknologier.
Skovforskning skal gøre grise mere bæredygtige
Aarhus Universitets forsøg ved Holstebro skal give økologiske griseproducenter et bud på, hvordan indretningen af grisenes folde kan begrænse kvælstofudledningen, så de bedre kan sikre kunderne mere bæredygtigt svinekød.
Tørken i 2018 og regnen i 2024 var kun en forsmag på, hvad danske landmænd har i vente, viser nye klimatal
DMI's nye Klimaatlas beregner, at havniveauet omkring Danmark vil være 42 cm højere i slutningen af dette århundrede. Danske landmænd kommer i dén grad til at kæmpe med både meget våde og meget tørre perioder fremover, vurderer eksperter.