Annonce
Annonce
Samarbejde skal sikre, at landmænd undgår rapporteringskaos
For at lette landbrugets ESG-arbejde er Innovationscenter for Økologisk Landbrug og SEGES Innovation nu i gang med at videreudvikle ESGreenTool Report, så økologer og konventionelle landmænd bruger samme tilgang. Det skal sikre sammenlignelige data og fælles standarder for ESG-rapportering på tværs af hele fødevareværdikæden.

Fra EU er der defineret en række krav til, hvordan alle store virksomheder – herunder også virksomheder i landbrugssektoren – fremover skal rapportere på bæredygtighed som en del af virksomhedernes årsrapport. Et nyt samarbejde skal sikre, at danske landmænd kan afrapportere i et fælles system. Arkivfoto: Økologisk Landsforening
En del af landmændenes arbejde finder ikke kun sted ude i marken, men består også af at dokumentere og afrapportere om deres arbejde til fx styrelser.
Og nye EU-krav betyder, at om få år skal data om miljø, sociale forhold og governance kunne flyde fra landbrug til aftagere og finansielle samarbejdspartnere og indarbejdes i virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.
Det er derfor vigtigt, at landmændenes data indarbejdes i det samme system, så der ikke opstår et afrapporteringskaos. Det skal et nyt samarbejde mellem Seges Innovation og Innovationscenter for Økologisk Landbrug sikre.
Projektstøtte
Arbejdet med standardisering af ESG-rapportering for landmænd er støttet af midler fra to projekter:
- Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug er projektet ”Den hele bedrift” finansieret af Den Europæiske Union – NextGenerationEU.
- Hos SEGES Innovation er projektet ”Landbrugsbedriftens bæredygtige udvikling – nye standarder stiller nye krav til værdikæden (108483)” finansieret af Promilleafgiftsfonden.
"Det vil være utroligt ineffektivt, hvis virksomhederne efterspørger data hos de danske landmænd i hver deres system, så landmændene skal rapportere de samme data i forskellige systemer. Det kræver en fælles løsning på tværs af landbruget og fødevarebranchen med et enkelt transparent flow af ESG-data," siger chefkonsulent Helle Lahrmann fra Seges Innovation i en pressemeddelelse.
Fra EU er der defineret en række krav til, hvordan alle store virksomheder – herunder også virksomheder i landbrugssektoren – fremover skal rapportere på bæredygtighed som en del af virksomhedernes årsrapport. Der kan dog være langt fra EU’s formuleringer til virkeligheden hos en dansk landmand, og ikke mindst kan der være forskel på, hvordan man forstår og oversætter kravene.
Vigtigt at tage højde for helheden
Seges Innovation introducerede i 2023 med ESGreenTool Report et bud på en branchestandard for ESG-afrapportering i landbruget, som tager afsæt i rapportering på målsatte indikatorer. Sammen med Innovationscenter for Økologisk Landbrug (Icoel) har Seges Innovation nu besluttet at samle kræfterne for at videreudvikle en fælles skabelon for ESG-afrapportering i landbruget.
Lige nu bidrager bl.a. lokale landbrugsrådgivere i DLBR-samarbejdet til udformningen af ESGreenTool Report for at sikre, at det er enkelt og overskueligt for enhver type landmand at rapportere på sin bedrifts bæredygtighed.
Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug er det vigtigt, at der tages højde for alle dele af bedriften, så der ikke kun er et snævert fokus på fx klima, men også de miljømæssige og sociale aspekter inddrages - og det lægger ESG-rapporteringen netop op til, forklarer Julie Cherono Schmidt Henriksen, chefkonsulent hos Icoel:
"Målet er helt afgørende, at vi får udviklet en fælles skabelon for ESG-rapportering, der er gældende for hele landbruget på tværs af produktionsformer, så vi ikke får forskellige udgaver, der ikke kan sammenlignes."
Flere artikler fra samme sektion
Årets første tilfælde af fuginfluenza rammer hobbybesætning
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne.
Ko med kalv-systemer vinder indpas i større malkebesætninger: »Det her er meget sjovere at passe«
Flere og flere kvægbesætninger forsøger i disse år at holde kalvene længst muligt hos deres ko eller en ammetante. Det kræver nye måder at indrette staldene på, men kan til gengæld give bedre dyrevelfærd og mere fleksibilitet i arbejdstiden.
Vildsvinebesøg hos økogrise kostede landmand næsten 300.000 kr.
Efter et uventet ornebesøg hos en flok fritgående økogrise måtte en landmand aflive dyrene, og den øvrige besætning fik seks ugers salgsstop. Det kostede op mod 300.000 kr., men kunne være blevet meget dyrere.