Annonce
Annonce
Sådan hjælper du grisene gennem varme perioder
Allerede nu har dagstemperaturen været over 15 grader dette forår, og det betyder, at søerne kan få det for varmt, hvis ikke de har optimale forhold til at ’termoregulere’ kroppen. Innovationscenter for Økologisk Landbrug har samlet en række tip, der kan afhjælpe varmestress.

Allerede ved 15 grader kan grise få det svært i varmen, og derfor er det en god ide at give dem mulighed for at søge ind i skygge - for eksempel ved at plante træer på arealerne. Foto: Uffe Bregendahl
Når temperaturen stiger, øges risikoen for en række alvorlige problemer i grisebesætningen. Ifølge fagfolk kan søer gå i stå under faring, og der kan opstå behov for hjælp. Samtidig ses nedsat foderoptagelse, lavere mælkeydelse og øget dødelighed blandt pattegrise. Søer og smågrise kan mistrives, og søerne risikerer at udvikle yverbetændelse (MMA) efter faring.
Innovationscenter for Økologisk landbrug har derfor opridset en række konkrete tiltag, der kan forebygge varmestress.

Sølehuller med solcreme
Grise kan ikke svede, og derfor er afkøling gennem omgivelserne essentiel. Allerede ved dagtemperaturer over 15 grader bør søer have adgang til sølehuller. Mudder og vand hjælper dem med at regulere kropstemperaturen, især når de bagefter lægger sig i skyggen og lader fugten fordampe fra kroppen – en effektiv form for naturlig aircondition.
Et sølehul fungerer samtidig som solcreme, fordi mudderet beskytter huden mod solen. Derfor er det vigtigt at etablere hullerne i god tid, før varmen for alvor sætter ind. Hullerne skal være mindst 20 cm dybe og store nok til, at både søer og grise kan bruge dem. Ved at tætne bunden og sikre en stabil vandforsyning – f.eks. via drypslanger – er det lettere at vedligeholde sølehullerne. Og gerne i skyggen, hvor fordampningen er mindre og effekten større.
Frisk vand og skygge til alle dyr
Permanent adgang til rent drikkevand er afgørende, og vandbehovet stiger markant i varme perioder. Det kræver både tilsyn og hyppig rengøring af trugene. Samtidig bør alle dyr have mulighed for at søge skygge – ikke kun i sommermånederne, men også i et varmt forår. Etablering af skyggeområder, f.eks. ved hjælp af beplantning eller overdækninger, kan være et effektivt redskab.
Diegivende søer er særligt sårbare, da de producerer meget varme. I farehytten opholder soen sig ofte nær pattegrisene, og her kan ventilation være en vigtig faktor. Et godt tip er at etablere en ekstra ventilationsåbning, svarende til størrelsen på indgangen. Det er dog vigtigt, at den kan lukkes tæt, så pattegrisene stadig har et varmt og trygt mikroklima – også om natten.
Et godt lag halm i hytten, også i foråret og sommeren, kan gøre en stor forskel for grisene og hjælpe med at holde dem sunde og trygge.
Sådan forebygger du varmestress
- Sølehuller til rådighed for alle grise
- Skyggeområder på faremarken og ventilation i hytterne
- Tildel fodret tidlig morgen eller sen aften (hvor det er lidt køligere)
- Sørg for at både søer og grise har permanent adgang til frisk drikkevand (vandbehovet kan være højere end normalt)
- Rengør drikketrugene hyppigt (bakterier har bedre vækstbetingelser i varmen)
Kilde: Innovationscenter for Økologisk landbrug
Flere artikler fra samme sektion
Nye beregninger viser et større metanudslip fra biogas end hidtil troet
Afgasset gylle er ikke helt så klimavenligt, som man hidtil har troet, viser nye beregninger fra Aarhus Universitet. Der er dog tiltag, man kan gøre, for at mindske metanudslippet.
Denne bælgfrugt er gået under radaren, selvom den har flere proteiner og færre kulhydrater end både kikærter og linser
I et nyt projekt vil en bred gruppe af aktører se på potentialet for lupin for at få den mere frem i lyset som en af de sunde, danske, økologiske bælgfrugter, der både egner sig til at blive spist og dyrket i Danmark.
Honningproducent skal pille øko-klistermærket af tønder med flere ton honning, fordi myndighederne sløsede
Tonsvis af dansk økohonning er nu blevet nedklassificeret til konventionelt med store økonomiske tab til følge, fordi myndighederne ikke overholdt deres egne regler. Først sidst på sæsonen fik avler at vide, hvor bistaderne måtte stå, selv om styrelsens egen frist var maj.